“Og halsen af en svane” – endelig færdig

forsiden-og-halsen-af-en-svane

Måske er du én af de omtrent 3½ tusinde, der har “Hønsefødder & gulerødder”. Eventuelt på kontinuerligt hjemlån fra biblioteket. Måske er du også én af de mange, der gennem de seneste år har givet os ros, sendt en lille besked eller blot en tanke, fordi den bog har en helt særlig plads i dit køkken. Måske er du så én af dem, der glæder sig næsten lige så meget som os, til at to’eren “Og halsen af en svane” kommer på gaden. Og det gør den om få uger!

Når vi har en bog færdig, tager jeg normalt den store, tunge forlagsdirektørhat på og går i gang med skamløst at rose forfatteren. Det ville også være oplagt at gøre denne gang, men da jeg selv er medforfatter, kan det virke som lidt for meget.

Ikke at jeg skal forklejne min egen indsats, det ville næsten være uklædeligt, men jeg har det nu alligevel bedre med at rose den anden halvdel af forlagets eminente forfattere Lone Vitus – aka Lone Landmand. Den flid, hun har lagt for dagen de seneste måneder for at få bogen færdig, er fantastisk!

Nå, men tilbage til selve bogen. Gennem 5 år har vi lavet opskrifter i en lind strøm. Nogle er blevet brugt på bloggen, andre er anvendt i øvrige sammenhænge og en del har ikke været offentliggjort før nu. Man kan kalde bogen sådan en slags opskrifternes greatest hits fra en halv dekade, eller bare vores yndlingsopskrifter. De bedste – dem der slap igennem koøjet – kommer nu som denne bog. Vanen tro er den forsødet med karmarige fotos og små, fine, skarpe og finurlige mellemtekster, der har det formål at give dig lidt at tænke over og noget at smile af. 224 sider god stemning i papirform.

Og det bringer mig frem til bogens hovedformål – den skal gøre dig glad. Glad for at spise, glad for at lave mad, glad for dine råvarer, glad for dem du laver mad til og glad for dig selv. Lad det være sagt med det samme; dette er ikke en coffee table book – det er en køkkenbordsbog. Den bør bo i dit køkken, og du skal ikke tage dig af, at den kommer til at se brugt ud. Den er lavet til præcis det samme – æselører, hundehår, sovsepletter, tilføjede kruseduller, kunstneriske overskæg på Landmanden og håndtegnede Kloge-åge-briller på Sørøveren. Alt er tilladt! Påbudt og ikke forbudt.

bagsiden-og-halsen-af-en-svane

Ifølge trykkeriet kommer bøgerne fra bogbinderen til gården den 22. november, og du kan allerede bestille dit eksemplar nu. På udgivelsesdagen signerer vi bogen og sender den med lynets hast, så du kan få en madbog hjem, forelske dig i den og bestille flere eksemplarer som julegave til alle, der spiser.

“Og halsen af en svane” koster 250 kr. og pengene bliver naturligvis ikke trukket, før din bog sendes afsted!

Forudbestilling finder sted i vores lille forlagswebbutik – du finder bogen her:
http://www.detflydendeforlag.dk/butik/boeger/og_halsen_af_en_svane

Søren Sørøver – med et overordentligt stort antal kasketter på!

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til “Og halsen af en svane” – endelig færdig

  1. Dorthe siger:

    Er skrevet på ønskesedlen til jul-:). Hvis den er ligeså indbydende og læseværdig som forgængeren, venter mange gode læsestunder i godt selskab.

  2. Eva. siger:

    Er bestilt.
    Så er det bare at vente… 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s