Et får er ikke bare et får

dsc_41170001

I går aftes – kort før mørkets frembrud – blev den nye indhegning til fårene færdig.

Et fint tidspunkt når nu dyrene flytter ind i dag.

Ingen ved, om de vil anerkende hegnets grænser. Den slags viser tiden. Og fårene.

Men vi har gjort os umage, og det er vel, hvad man kan forlange.

Et lille stykke land mere er nu helliget et bestemt formål – afgræsning og den mangfoldighed af flora og fauna, som følger med drøvtyggeres liv.

Fårefolden ligger langs æbleplantagens ene side og med udsigt til skov, eng og Sørens sø (hvis man er helt oppe på de bagerste klove).

De tre får er en gavmild foræring. De kommer fra Fyns land, hvor vædderen Ole har været et omhyggeligt plejet flaskelam. Menneskekoblet, venlig og tillidsfuld er han blevet og ganske irriterende for den gamle vædder at konkurrere med.

Så nu flytter Ole til Brandbygegaard for at få en fremtid. Med sig får (he he) han to gimmere, altså hun-får, og vi glæder os inderligt til deres ankomst.

Det er en fantastisk gave.

Forstår du – det er ikke bare 3 hvide ulddimser, der skal gå og spise græs i en periode. Det er tre individuelle levende væsener, der med deres forskelligartethed og livskraft kommer til at præge livet her på gården sammen med os.

Deres tilværelse bliver en del af vores.

Findes der noget større end at høre sammen?
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Et får er ikke bare et får

  1. Pingback: I dag skal du se får | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Anita Goltermann Pötzsch siger:

    Hej Begge i langt fra alting.. . Har i fået BOC chili frugter i år..? Ellers vil jeg gerne sende et par stykker til jer.. De skal smages.. Meget anderledes end andre chillier,, De smager så hamrende godt af orange,, og så er den dansk..!! Vh. Anita.

  3. Ole Christensen siger:

    Igen en jeres morgenhilsner der er en dejlig start på dagen. ( kloge, uhøjtidelige, morsomme og livsbekræftende)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s