Julemarked på Brandbygegaard 2016

dsc_48390001

Jamen er det allerede …

Hvert år holdes der 3 madmarkeder her på gården – et i forsommeren, et i sensommeren og et julemarked.

Uanset frost, sne eller regn er det julemarked næste gang, nærmere bestemt i weekenden d. 10. og 11. december kl. 11-16 begge dage.

Adressen er Brandbygegaard, Alrøvej 77, 8300 Odder. Så er det på plads.

Det er endnu ikke helt på plads, hvilke stadeholdere der kommer og stiller op med deres gode varer, men tilmeldingerne tikker ind, og før eller siden skriver vi og fortæller dig om alle mulighederne for mad, juletræ og gave-handel.

dsc_48480001

Lige nu er den gamle trælade optaget af æbleduft. De store trækasser med æblehøsten står til eftermodning, og snart kommer det mobile mosteri på besøg, så æblevinene kan sættes i gang.

Udover æblepresning er der den sædvanlige oprydning i laden – ting skal køres ud, væk eller et andet sted hen, så al plads kan bruges til gæster, stadeholdere, mad, vine og glædesudfoldelse.

dsc_49440001

Og glæden er allerede på vej – Sørøveren og jeg glæder os meget til igen at opleve den gode stemning, alle er med til at skabe på gården.

Traditionen tro skal der bages æbleskiver, laves æblegløgg og nogle hjertevarmende frokostretter, som kan fortrænge kulden.

Vi regner også med at have den nye madbog “Og halsen af en svane” klar, så du kan komme og erhverve et signeret eksemplar. Måske uden æbleskiveaftryk.

Som vanligt ved madmarkederne er gården åben, og du kan gå rundt og kigge på vinterkøkkenhaven (husk gummistøvler – jorden er allerede oversvømmet), vinmarken, træerne, æbleplantagen, og alle dyrene – der er får, ænder, grise, høns, flere får, geder, kaniner og gæs.

dsc_52330001

Vi vil SÅ gerne skabe alletiders mindeværdige mad/gave/drikke-oplevelse sammen med dig! De foregående år har det været overmåde hyggeligt – lad os gentage og forstærke alt det gode.

Sammen
Søren & Lone

P.S. Julemarkedet er oprettet som begivenhed på Facebook, og det vil hjælpe os meget, hvis du vil dele og på den måde sprede invitationen til mennesker nær dig. Tak.
https://www.facebook.com/events/1143483005719756/

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til Julemarked på Brandbygegaard 2016

  1. Pingback: Takkemiddag | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Nyt fra Brandbygegaard Bryghus | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. karen keinicke siger:

    Jeg venter på en invitation til nu denne jul – 16 :o))

  4. Palle siger:

    Øh Lone du mener vel der er et nu… i 2016 osse🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s