En særlig dag for udvalgte grise

1-dsc_69780001

I går var en særlig god dag for i hvert fald nogle få grise i dette land.

1-dsc_69550001

1-dsc_69600001

Årets kartoffelavl skulle op i dagens lys. I september var der tørke, så jorden var for hård til kartoffeloptagning. Den første regn i oktober gav rigelig blød jord, men efter nogle dages tørvejr var den perfekt – smuldrende, kun fugtig og klar til at give slip på de dyrebare knolde.

1-dsc_70020001

Den gamle optager blev manøvreret ud fra opbevaringspladsen, sat på den måske endnu ældre Fiattraktor og kørt i stilling omme på den lille mark ved siden af grisenes indhegning.

1-dsc_69700001

1-dsc_69720001

For netop grisene har vist sig at være de bedste samarbejdspartnere, når det handler om kartoffeldyrkning. Først har de indhegningen til fri afbenyttelse – derved gennemrodes arealet minutiøst for snegle, rødder af tidsler, senegræs og andet flerårigt ukrudt og samtidig gødes der generøst og uden brug af menneskelig arbejdskraft.

1-dsc_69640001

Dernæst drives grisene over i en ny fold, og vi kan dyrke årets kartofler i omhyggelig klargjort jord.

1-dsc_69630001

1-dsc_70070001

Når kartoflerne tages op følger en del ukrudt i form af kløver, mælkebøtter, pileurt og andet godt med, og sammen med frasorterede kartofler udgør det en lind strøm af mad over hegnet til dyrene.

1-dsc_70310001

De mindste kartofler får lov til at blive liggende til ny begejstring, når folden tages i brug igen.

1-dsc_70190001

I går blev sorterne Æggeblomme og Raja taget op, dernæst brød kartoffeloptageren sammen, og nu afventer de sidste to sorter nogle gode overarme og en gangbar greb.

1-dsc_69830001

Herefter er der Slaraffenland for grise
Lone

P.S. Hvis du ligger inde med en gammel (fungerende) kartoffeloptager, vil vi gerne købe den.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til En særlig dag for udvalgte grise

  1. Ole Christensen siger:

    Jeg håber den beskrivelse af “grise i dette land” bliver læst og reageret på af mange. Der op regnes her en lang række urovækkende oplysninger hvoraf flere er årsagen til at vi er flere (men stadig for få) der ikke i adskillige år har købt svinekød der ikke kommer fra økologiske landbrug.
    Ole Christensen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s