Æblefest på Blomstergården

1-dsc_42830001

Søndag stod den på æblefest på Blomstergården nær Viborg.

1-dsc_42200001

Ser du – de flinke mennesker Margit og Villy havde inviteret alle til at fejre den vigtige frugt, og vi stillede op med et sparsomt udvalg her fra gården.

1-dsc_42670001

Dagen igennem var der æblebestemmelse, foredrag og kyndig vejledning for folket, foruden alletiders smukke, stille vejr.

1-dsc_42020001

Nu er æblefesten ovre, men alligevel bør du stadig unde dig selv et tidligt efterårsbesøg på Blomstergården, for det er intet mindre end en berigende oplevelse; fest eller ej.

Der et spændende gammelt haveanlæg med alverdens træer og buske på den fint kuperede grund. Små stier leder alle og ingen vegne hen – det er et velvalgt sted bare at være.

1-dsc_42750001

Lige nu blomstrer tusindvis af georginer i intense farver. Margit har styr på hver eneste – med navn og dyrkning. Der er faktisk blomster overalt.

1-dsc_42530001

Der er også en samling af æbletræer – et pomet – en genbank som gensidig sikkerhed for pometet nær København. Alle de æblesorter, ingen troede fandtes længere, gror på Blomstergården, og du kan erhverve træer af de gamle sorter med hjem.

1-dsc_43020001

Margit og Villy samler også på figensorter, kræger, paradisæbler, fuchsia, kvæder og en række sjældne bærbuske.

Det er en rigtig planteskole, og dem er der ikke mange tilbage af. Et sted hvor man rent faktisk opformerer planter og ikke bare videresælger nogle få europæiske hovedsorter fra pallebure.

1-dsc_42340001

Så hvis du interesserer dig for at dyrke det, du gerne vil spise, kan dit bord blive beriget af et besøg på Blomstergården.

Må et æble gro nær dig
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Æblefest på Blomstergården

  1. Kære Lone Landmand

    Et æble gror nær mig, det har sået sig selv og bærer frugt for første gang i ca. 5 år. Det ligner til forveksling det på det første billede.
    En ret fast skal og ‘krymlet’ kød med en lidt tør smag. Falder af træet netop nu.
    Hvad mon det hedder?

    Bh Peter Kühn

    • Lone Landmand siger:

      Kære Peter

      Et frøsået æbletræ har halvdelen af arveegenskaberne fra det træ, æblet groede på, og den anden halvdel er sandsynligvis medbragt af en bi i form af pollen fra et fremmed træ. Du har derfor skabt et helt nyt træ – en ny sort – ved at lade det selvsåede træ stå. Som regent i Æbleland kan du herefter navngive træet efter forgodtbefindende. Æblet på billedet er et “Filippa”, og det kan sagtens tænkes, at dit træ har ophav i den sort – Filippa modner netop nu og falder af træerne.

      Alt godt herfra
      Lone

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s