Nyt om den kommende madbog “Og halsen af en svane”

1-dsc_35380001

For øjeblikket bruges mulig tid på den kommende madbog “Og halsen af en svane”.

Det er den sidste gennemskrivning, det handler om, og den kan man sagtens gå til og fra. En time hist og en time pist gør en forskel, og i sindigt tempo bliver teksterne færdige.

At skrive i stumper af tid kan lade sig gøre, når det handler om stumper af sammenhænge, som en opskriftbog er. Fortællinger i romaner derimod kræver mere ro, så ens tanker kan dykke ned i universet og udvide sig der.

Stik imod egne forventninger skrider det fremad med madbogen – den har fået højeste prioritet nu, og bringes et lille stykke videre på togture, fisketure og udvalgte timer herhjemme. De færdige sider afleveres løbende til nidkære korrekturlæsere, så flere folk er på sagen.

Omme på den anden side af kloden bor Kristine, som skal sætte bogen op – få tekster og billeder til at stå fint og stemningen til at stråle ud af siderne. Her til morgen har vi en aftale om et telefonopkald, så deltaljerne kan komme på plads.

I den kommende uge er der afsat et par dage til madlavning og fotografering. Vi mangler omtrent 20 fotos, der enten er gået tabt ved computernedbrud, eller bare ikke slipper igennem det kritiske orkanøje her flere år efter de blev taget.

Det er forbundet med stor glæde at lave bogen, håbet er, at den vil give glæde at bruge.

Måske i år
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Nyt om den kommende madbog “Og halsen af en svane”

  1. Pingback: En fællesskabsdag | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. ilsearanti siger:

    Hvor dejligt! Glæden ved at lave bogen mærkes helt her over på den anden side af vandet. Jeg er spændt på at se og holde den færdige bog i hånden. Glædelig arbejdslyst.🙂

  3. Kan man forud bestille bogen. Har haft så megen glæde af den første.🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s