At skabe fællesskab – det kan mennesker

Via et tvivlsomt bidrag til klimaforandringerne bruges disse dage på at komme rundt i landet.

Fredag fandt et selvforsyningsarrangement sted i indre København, og til det var bilen fyldt med friskhøstede grøntsager, bær, blommer og en række vine, øl, grappa m.m. i udvalg. Alt tilblevet her på gården.

1-IMG_20160903_1354450001

Sammen med vores overordentligt mad- og vindygtige venner, Thilde og Thomas, var det besluttet at lave to utraditionelle middagselskaber over det enkle tema – egen avl. Første middag fandt sted i forgårs, det andet er her på gården om knap 3 uger.

De to arrangementer omfatter henholdsvis 13 og 20 mennesker, så det er en langt mere tæt og nærværende måde at tilberede, servere og formidle fortællinger på, end når Sørøveren og jeg med samme udgangspunkt laver mad til godt hundrede gæster til folkemiddagene.

Sidstnævnte har absolut også sin charme, men i sagens natur bliver det ikke til 11 retter med tallerkenanretninger.

Og det er lige nøjagtigt, hvad vi ville (og vil) med middagsselskaberne – have tid til og mulighed for at skabe en strøm af usædvanligt lækre overraskelser med udgangspunkt i vores tilsammen to køkkenhaver, lidt vildt, fisk m.m. sat sammen med noget nær samme antal forskellige vine, øl plus det løse. For at vise hvad man kan. At man kan. Selv.

Uden giftsprøjtninger, uden kunstgødning, men med øje for helheden.

At jord, frø og omhu kan give afgrøder, som hæver sig langt over det, der kan købes. At det hele begynder i valget af frø – gamle sorter med smag, duft og struktur, som er gået tabt i en række industrielt dyrkede råvarer. At der er en gevaldig forskel på at gå ud i haven og høste ved modenhed, fremfor at købe råvarer som er høstet, når de har skiftet farve/er lange nok/har faconen/er transportegnede o.s.v.

1-Gothersgade10001

Samme udgangspunkt i forbindelse med drikkevarerne – vine skabt uden baggrund i Bayers produktkatalog, øl af råvarer der ikke er Roundup-sprøjtet, grappa af druekvas og ikke en eftergæring på roesukker o.s.v. Alt det, der er så nemt ikke at tænke over. Nemmest ovenikøbet.

Men ude af vores 4 par begejstrede hænder var selve selskabeligheden – ville de for hinanden hidtil ukendte mennesker havde lyst til at lære hinanden at kende, eller ville de sidde i egen privatsfære med deres respektive ledsagere? Tilfældigt tilmeldt, forskellige årgange, baggrunde og udgangspunkter – kunne de overhovedet skabe noget fælles udover at spise samme retter rundt om langbordet i spisestuen. Ville de lægge vægt på spiseoplevelsen, eller også på tankerne bag? Det første håber man altid, når man gør sig umage med et måltid, det andet kan ikke forventes, kun afventes.

Vi fire køkkenfolk havde rigeligt at gøre i den afdeling, både dagen igennem og om aftenen, men til overraskelse og glæde gjaldede latter ned gennem gangen til køkkenet, der blev intenst, venligt diskuteret fødevarer og fødevaresystem uden nogen indblanding fra værtsskabet og væggene genklang af god stemning.

Der opstod et fællesskab af nogle timers varighed, men måske har det alligevel sat sig varige spor.

I hvert fald i os
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til At skabe fællesskab – det kan mennesker

  1. Pingback: Babette i Jylland | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Oversigt over efterårets åbne foredrag/arrangementer | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Lone vibe-Hastrup siger:

    Og vi siger så mange gange tak for en helt enestående aften. Det var Babettes Gæstebud om igen. Det var overvældende, smagfuldt, hyggeligt, berigende selskab, berigende værtsskab, berusende drikke, overraskende retter………superlativerne får ingen ende.
    Så mange hilsener fra alderspræsidenterne.
    Lone og Johannes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s