DR1 – følg med og få forhøjet blodtryk

I går aftes sendte DR1 den første udsendelse af tre i serien “Vi er alle sammen syge”.

Hvis du ikke så den, men gerne vil, findes den lige her: https://www.dr.dk/tv/se/sygdom-soeges/sygdom-soeges

Det er et modigt valg at tage fat på det forhold, at danskerne er verdensmestre i sygdomme. Her henter vi virkelig en medaljeregn, som ikke gør nogen andre nationaliteter misundelige.

Desværre er udsendelsen skåret lidt popsmart til, men det er sandsynligvis fordi, vi udover at være stærkt belastede på vores helbred også har en bemærkelsesværdig hang til konkurrencer, quizzer og dramatiske studielyde.

Formen ændrer dog ikke ved, at budskaberne er stærkt vedkommende – ikke blot er vi plagede af en række sygdomme, vi er i høj grad også overmedicinerede, og de deraf følgende bivirkninger bliver medicineret og giver bivirkninger, som herefter o.s.v.

Det er en vækstmølle for de få og en dræber for vores fællesskab og samfundsstruktur. Vores økonomi bliver i støt stigende grad drænet, fordi milliarder sendes til medicinalindustrien, og der bliver færre og færre penge til skoler, ældrepleje, omsorg for de vanskeligt stillede plus alt hvad vi hidtil har værdsat som vigtige elementer i et godt samfund.

Den udvikling er en central del af foredragene, som udgår herfra – sammenhængene imellem fødevaresystemet og de interesser der er i at fastholde det nuværende. Den stærkt bekymrende udvikling i antallet af danskere som får kræft, hjerte-kar-sygdomme, diabetes 1 og 2, fertilitetsvanskeligheder, udviskede kønstræk, neurodegenerative sygdomme og nedsat intelligens m.v. Hvis du vil læse mere, kan du evt. låne bogen Mad vs. Fødevarer på dit bibliotek.

Vi har vænnet os til, at det er livsvilkår, og en anelse skræmmende er det at opleve, hvordan nogle fastholder et Stockholmsyndrom-agtigt forhold til deres medicinalleverandør. Det gør emnet ømtåleligt, og så meget desto mere modigt er det, at også DR tager det op.

Det er vores kroppe, vores helbred og vores liv, og det er dybt uretfærdigt, at skaderne på dem genereres under hensyn til industrien – uanset om det er landbrugets tilladte giftudledninger, spredning af tungmetaller og antibiotikaresistente bakterier, fødevareindustriens tilsætninger af uvedkommende stoffer eller medicinalindustriens opfølgning.

Her er ikke megen hjælp fra myndighederne; den enkelte er overladt til selv at søge viden og indsigt – en alt for krævende opgave for mange. Det burde være et samfundsansvar, for samfundet er vores.

Vi finder os ikke i det
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til DR1 – følg med og få forhøjet blodtryk

  1. Vinni Jensen siger:

    Fantastisk skrevet det er lige sådan det hænger sammen. Mvh Vinni Jensen

    Den 23. aug. 2016 8.44 AM skrev “Beretninger fra et autentisk landbrug” :

    > Lone Landmand posted: “I går aftes sendte DR1 den første udsendelse af tre > i serien “Vi er alle sammen syge”. Hvis du ikke så den, men gerne vil, > findes den lige her: https://www.dr.dk/tv/se/sygdom-soeges/sygdom-soeges > Det er et modigt valg at tage fat på det forhold, at ” >

  2. Anita siger:

    Så fint formuleret Lone!
    Det er en kilde til evig undren, hvad især medicinalindustrien slipper afsted med i Danmark. Hvorfor er det tilsyneladende accepteret, at medicinalvirksomhederne tjener fedt og godt på syge mennesker? Mens industrien skamløst præmierer sig selv med lækre omgivelser, toplønninger og kæmpe bonuser, så er sygehusene ved at segne, fordi de betaler de vildeste overpriser for medicinen. Dette til skade for os alle, som beskrevet i dit indlæg.

  3. Ole Christensen siger:

    Dette burde vores politikere læse og tage alvorligt

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s