Anseland

1-DSC_68840001

Måske husker du, at årets succes med rugemaskinen kun var en and fra fiasko.

Hannes And fik liv derinde, men ikke en eneste gæsling blev det til.

Ænder og gæs boede hver for sig for ikke at forstyrre hinanden under æglægningen, men den sure gase Klaus har hele tiden holdt skarpt øje med ænderne – har forsøgt at tilbringe dagen tættest muligt på dem, helt op ad hegnet.

Nu da det er sensommer, og alting må gå, som det kan, vokse som det vil og give sig selv, er grænsedragningen mellem Andeland og Gåseland ophævet. Muren er faldet.

Ikke uden en vis bekymring for, om de to grupperinger ville ryge i totterne på hinanden. Der er altid nogen, som mener, at netop deres fjer er de pæneste, deres øjne ser det rigtige, deres lyde er gyldige og at området er deres.

Her er plads nok, rigelig mad hvis man deler og alle muligheder for at leve trygt og godt, men alligevel ved man aldrig, om nogen foretrækker kold krig eller fredelig sameksistens.

Der var ingen tvivl om gasen Klaus – han cirklede et par gange om de nyankomne, skabte en flok og rankede halsen yderligere. Nu promenerer han dagen igennem med sine artsfæller, snakker blidt undervejs og sørger for at skræmme hundene væk.

Gåsen Gertrud var mere mistænksom. Forbeholden og nappende. Hun lod sig ikke blødgøre af de kraftige næb og svømmehuden imellem tæerne. Den slags kan enhver jo have uden at være en del af fællesskabet.

Hun stod alene med sin arrigskab og udelukkede blot sig selv. At kanøfle nogen virker bedst, når man er flere om opgaven.

1-DSC_05030001

Nu ånder fred i den lille flok, som bevæger sig synkront rundt i haven. Fælles middagslur er der også, og gasen sover med det ene øje på klem for at passe på alle. Om aftenen, når solen går ned, leder han forsamlingen ind i det sikre rum for enden af bindingsværkbygningen, vi lukker lågen, og alle går til ro.

Men Klaus sover let, for han har altid ansvaret for de andre.

Al magt til de ansvarlige
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Anseland

  1. Anne Folehave siger:

    Dejligt, sådan gaser kunne vi bruge flere af. Især dem som tager det med ansvaret helt alvorligt, uanset fjerpragt. God weekend i gasandeland.

  2. Eva. siger:

    Skøn morgenfortælling… 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s