Solsorten Solveig skal snart se solen

Ude i maskinhuset, oppe over et af de midterste spær, byggede et solsortepar rede.

En dejlig bred én af slagsen, hvor stråene strittede ud til alle sider, og lunheden lyste langt væk.

Selvom porten til huset nærmest altid er lukket, havde de fundet en anden vej ind – igennem et hul i en lem der fører ind til bindingsværkladen. Højt oppe og fri for kat.

Derude blandt malerbøtter, vandrør, skruestikke, drejebænk, kasser med møtrikker og andet det-kan-altid-træffe-bruges, klækkede og voksede en solsorteunge op.

En lille oppustet fjerbold uden megen hale at prale af.

Og fuldstændig uden kendskab til blæsten i træerne, regn, blomsternes farver, himmelhvælvet, solens varme og at alt er grønt.

Den ved heller ikke, hvor regnormene kommer fra. Spiser blot det, der bliver serveret.

1-DSC_85400001

Forældrefuglene er begge vendt tilbage til deres opgaver ude i verden, og solsorteungen er anbragt i et nedskæringsramt pasningstilbud.

Den øver sig på at flyve. Fra vintønde til værkstedsbord, fra bord til arbejdslampe, fra lampe til hegnspæle, fra pæle til rotorblink, fra blink til boltreol.

Snart er den ude, hvor alting er vigtigt
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Solsorten Solveig skal snart se solen

  1. Anita siger:

    Åh en sød historie. Så livsbekræftende🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s