En hyldest til opløsning af den nødvendige slags

For øjeblikket foregår der noget skelsættende i det ganske danske land, noget som ikke ser meget til dagens opmærksomme lys – det handler om opløsning.

Du godeste – tænker du nok – er det Statsministerens afvisning af at svare Folketinget lovpligtigt, vennetjenester for befolkningens millioner i Rigspolitiet, svindel og tab af vores fælles velfærds-milliarder i SKAT, nepotisme og ødselhed i Rigsrevisionen, kammeratligt salg af befolkningens energiselskab, ulovlig lovgivning der skader almenvellet, manglende bananpalmer i bananrepublikken plus det løse?

Nej – er svaret – det foregår på langt højere niveau, og er langt mere raffineret – regnormene formerer sig netop nu.

1-DSC_83040001

De værdifulde dyr er afgørende i jorden, fordi de omsætter og opløser dødt plantemateriale, bakterier m.m. til bittesmå bestanddele, som korn, grøntsager, kartofler og andre levende planter kan optage og vokse sig store og stærke af.

Udover frigørelse af næringsstoffer graver regnormene uendelige gange i jorden, og således bliver der lethed og luft for planternes rødder at udvikle sig i.

Sådan! Hvad siger du så?

Hvis ikke det er værd at lægge mærke til, så ved jeg ikke, hvad der er.

1-DSC_83120001

Regnorme er grundlaget for den form for vækst, kloden og vi har brug for. Vores eksistens afhænger af de skaldede dyr.

Lige nu bliver der flere. I hvert fald der hvor de ikke er under pres af svinegylle, kunstgødning, sprøjtegifte og bortfjernelse af alt organisk materiale.

Der er omtrent 20 arter i Danmark, og sådan en glat fætter er også kusine – regnorme er hermafroditter, altså både hunner og hanner, men er dog nødt til at klynge bæltespændet tæt op ad en artsfælle for at udveksle genetik til senere befrugtning.

Hanky panky finder sted i maj/juni og i løbet af nogle måneder begynder små nye regnorme at dukke op, når man roder i jorden.

De vokser støt og roligt, kan blive flere år gamle og sammen med et rigt udvalg af mikroorganismer, bænkebidere, biller, larver og andet godt karakteriserer de levende jord.

1-DSC_83220001

Man behøver hverken være urmager, blomsterbinder, teolog, pølsemand eller astrofysiker for at regne ud, at død jord, glasuld og hvad man ellers dyrker i, ikke giver grundlag for de samme næringsstoffer.

I levende jord kan man dyrke sunde, trivelige planter, som udgør den bedst tænkelige mad for dyr og mennesker.

Al magt til regnormene!
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til En hyldest til opløsning af den nødvendige slags

  1. Anne Kruse siger:

    Al Magt til regnormene🙂

  2. hanne lindblom siger:

    tak for et dejligt besøg på dit sted i går….dejligt skønt regnen var vores ledsager🙂 Ville så gerne have hilst på dig, men det bliver næste gang vi kommer op fra de sydlige dele af landet. Kaffen var god og rigelig, kagen var intet mindre end fantastisk og de søde kokke måtte godt blive svigersønner😉

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s