Buræg, Dansk Supermarked og manglende begejstring

DSC_49490001

I går – da Søren Sørøver og jeg kørte rundt på det uendelige jyske motorvejsnet omgivet af snart den ene snart den anden grisetransport – ringede en journalist fra Politiken for at høre, om jeg har en holdning til, at Dansk Supermarked nu (snart) standser salget af buræg.

Du kan læse resultatet af opringningen her: http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/ECE3275069/lone-lagde-om-til-oeko-man-bilder-folk-ind-at-nej-til-buraeg-loeser-problemerne-med-dyrevelfaerd/

Umiddelbart forventes man vel at udtrykke begejstring og anerkendelse for detailhandlens ansvarsfølelse, men det lykkedes mig ikke rigtigt.

Det ville svare til at rose en dreng, når han holdt op med at baldre ruder.

Der er absolut ingen tvivl om, at det er et godt og rigtigt skridt at afholde sig fra at sælge æg fra høns, der har levet kummerlige liv.

Den manglende begejstring har rod dels i tidsperspektivet, og dels i at det forekommer at være en noget overfladisk stillingtagen til dyrevelfærd – den nemme og billige.

For over 30 år siden kørte der også kampagner imod burhønse-produktionsformen. Danskerne har set billeder af afpillede høns i dekader. For over 20 år siden holdt Irma op med at sælge buræg. Det er med andre ord ikke ny viden, at burhøns er noget, vi ikke kan være bekendt.

Ligesom opdræt af laks i havbrug, burgrise, staldkøer og den massive kyllingeproduktion.

Fødevareproduktioner der ikke har haft samme bevågenhed som burhønsene, men ikke desto mindre byder på alvorlige problemer for både dyr og menneskehed.

“Bedre dyrevelfærd betyder meget for os, og som Danmarks største detailhandelsvirksomhed tager vi ansvar. Vi er klar, og kunderne er klar”, siger Jeppe Dahl Jeppesen, ferskvaredirektør i Dansk Supermarked i en pressemeddelelse.

Høns, grise, køer, kalve, fisk og kyllinger er også klar. Hvis bedre dyrevelfærd betyder så meget, er der ingen grund til kun at forholde sig snævert til de velkendte burhøns. Og der er slet ingen grund til at arbejde på en ny mærkningsordning, som skal forherlige den nuværende svineproduktion – Dansk Supermarked har sammen med Esben Lunde Larsen udviklet det nye mærke.

Jeg ved godt, at det indlysende positive er at bukke sig forover og sige noget pænt om et lille fremskridt. Men det flytter fokus fra den overordnede uanstændige kurs, som dagligvarekæderne ikke tager afstand fra, men derimod tjener penge på at understøtte. Hvis Dansk Supermarked og COOP begynder at boycotte burgrise, staldkøer, konventionel opdrætslaks og kød fra kyllingefabrikkerne kan jeg godt komme med mere begejstrede tilkendegivelser.

Sådan er det
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

10 svar til Buræg, Dansk Supermarked og manglende begejstring

  1. Pernille siger:

    Her var tankerne temmelig enslydende, og så synes vi alligevel det var “sjovt” at en buræggeopdrætter kunne stå med store overraskede øjne, og ikke havde set at det ville komme…

  2. Bondekonen siger:

    Så sandt – så sandt! Logik for perlehøns!

  3. Bondekonen siger:

    Så sandt – så sandt! Ren logik for perlehøns…

  4. Anita siger:

    Jeg er helt enig med dig. Og jeg er så glad for, at du kæmper så ihærdigt for de stakkels produktionsdyr, der ingen stemme har. Go Lone!

  5. Lone K siger:

    “Bedre dyrevelfærd betyder meget for os, og som Danmarks største detailhandelsvirksomhed tager vi ansvar.”

    Påfaldende….. Har han aldrig kigget i egne svinske kølediske? Alle de blodudtrædninger, ekstra slag med tato-hammeren og mærker efter slag med kæde kommer jo ikke af sig selv, vel? Dér ville det klæde dem at tage ansvar…

  6. Mona siger:

    Helt og udelt enig!

  7. finn birkholm-clausen siger:

    Kære Lone og Søren. Thumbs up. Apropos. Vi læste lige om alle burlakseopdrætternes genvordigheder og om den elendige forfatning burlaks er i. Så besøgte vi min lillesøster. Og gud hjælpe mig , om hun ikke havde lavet en lækker salat med LAKS. Karen og jeg rullede lidt med øjnene ( indvendigt) , men så opdagede vi, at det ikke var opdrætslaks. Men MSC-cerificerede vilde laks fra Alaska. ( Føres i Føtex og Bilka) og jeg skal da love for , at nu blev fik vi virkelig en oplevelse på både synsindtrykket og smagen . Hellere laks to gange om året end miserable opdrætslaks hver weekend. Sådan er det også med alle de andre husdyrprodukter. Og så undskyld til de fleste, idet vi er i den samme position som Lone og Søren, vi kan lave de fleste dyreprodukter selv. ( Lige undtagen den kronhjort, min gamle ven skyder til os årligt). Hellere lidt, men godt – . Så både smag og samvittighed er i orden. Det er da det mindste vi kan gøre og bør gøre.

  8. Ja det er desværre sådan at det er her-og-nu😦. TUSIND TAK for al din ihærdighed med at få både oplyst om og ændret denne situation og dermed være en skytsengel for alle dyr, som mishandles i den konventionelle dyreproduktion🙂

  9. camilla plum siger:

    ja det er bare helt rent hykleri…

  10. Eva. siger:

    Jae…
    Det er jo sådan det er…

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s