Brandbygegaard Bryghus – øl til den kommende weekends madmarked

For øjeblikket går det meste af dagene med forberedelser og klargøring til den kommende weekend med forhåbentlig en masse gæster på gården.

En hel del af arbejdet vil man som gæst kun opdage, hvis det ikke er gjort.

En hel del er af mindre betydning, og noget vi bare selv gerne vil have orden på.

Og resten er ganske afgjort nødvendigt for at økovin-festival og madmarked kan forløbe bedst muligt.

Forleden aften kørte vi ind til det midterste Midtjylland for at hente fustager, slanger og andre stumper, der skal til for at udskænke fadøl.

I vinteren/foråret har vi brygget 7 typer øl af de bedste økologiske råvarer, vi kunne skaffe.

Brandbygegaard Bryghus hedder det, når vi tager læderforklæder og gamle jydske heste på.

Sørøverbryg

Den legendariske Sørøverbryg er selvfølgelig en del af festen, og derudover har vi lavet en belgisk blonde, en belgisk brune, en american pale ale, en let frokostøl, Bygpagne samt barleywine.

Bygpagnen og barleywine-bryggene er først klar til servering senere på året.

Vi har ikke haner til, at alle de øvrige øltyper kan langes over disken som fadøl, så det bliver et par udvalgte af gangen.

Men vi har taget det, for et absurd lille bryghus, gevaldige skridt at tappe på flasker. En aften eller to er gået med at designe øletiketter, og om alt går vel, ankommer de med posten temmelig snart.

Hvis der stadig findes et postvæsen til den tid.

Vi glæder os som voksne til at præsentere vores ølglade gæster for de omhyggelige håndbryg.

Og måske bliver der nogle flasker tilbage til sommeraftener på terrassen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s