Skal der være fest… og det skal der!

DSC_07020001

Selvom det ikke er alt på gården, der går, som man kunne drømme om, så er der fuld gang i planlægningen af årets første store madmarked. Som altid skal der festes igennem, hvilket betyder, at vi vanen tro inviterer til folkefest på gården lørdag aften – den 25. juni.

Når stadeholderne har takket af for dagen, og du har fået nok af at se på dyr, spadsere i haven, sove i hængekøjen, drukket dig halvberuset i sørøverbryg eller måske lige er stødt til festlighederne, så er det tid til den store buffet af økologiske skønherligheder fra gården og andre småproducenter. Der bliver noget for enhver smag og rigeligt af det.

Det hele bliver som vanligt ganske uformelt. Tag din nabo, dine bedste venner, din gamle mor, din hundefrisør eller hvem du nu har lyst til med. Vi har siddepladser til mange og hjerterum til endnu flere! Husk at man sidder på halmballer, så tænker du søndagskjolen så tag et tæppe med, eller kom i din bedste kedeldragt.

Det koster som altid stadig kun 150,- at spise med. Af logistiske årsager skal der bestilles plads, så vi ved, hvor meget mad vi skal diske op med. Vi satser på at spise kl. 18, men vi har før været lidt forsinkede, så tilgiv os hvis kabysklokken ikke bimler lige på minuttet og start eventuelt med en gin and tonic i baren naturligvis lavet med gårdens egen meget roste æblegin.

Op til, under og efter bemander vi naturligvis baren, og der kan købes friskbrygget øl, saft, vin alt sammen af gårdens egne produktioner og selvfølgelig en kop kaffe og måske en lille grappa skulle man trænge.

Medbring evt. dit telt eller en campingvogn, hvis du vil overnatte på en udvalgt græsplet her på stedet. Alt er muligt.

Tilmeldinger mailes til sk@detlillevineri.dk – det foregår på Brandbygegaard, Alrøvej 77, 8300 Odder

Vi glæder os helt vildt til en aften i jeres dejlige selskab og til at se jer på gården!

Festlighederne er en del af vores madmarked d. 25. og 26. juni. Husk at vi som noget nyt til markedet har en økologisk vinfestival i år, mere om den senere – men vi kan allerede nu afsløre, at det bliver fuldstændig fantastisk.

Lone & Søren

P.S. Vil du hjælpe med at sprede budskabet om invitationen? – det betyder så meget!

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Skal der være fest… og det skal der!

  1. Pingback: Økovinfestival og madmarked d. 25. og 26. juni på Brandbygegaard | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Broderskab | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. leneelmer1@gmail.com siger:

    Kære lone Du ved det jo godt og har hørt det før vil jeg tro.  Alligevel råber jeg til dig at du skal passe på DIG. Hører du mon?

    Kærligt klap Fra det Fynske

    Sendt fra Samsung mobil

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s