Fra en aften nær dig

DSC_19130001

Der er det særlige ved sommeraftener, at man ikke kan holde op.

Lyset er uendeligt i modsætning til timerne med nattesøvn.

Det ene tager det andet, og så er der lige en række at luge, en plet at vande og et dyr at give græs.

Dørens hængsler yder modstand præcis som ens krop.

De vil ikke lukke aftenen ude.

DSC_06140001

Man går i stå midt i dagens sidste arbejde, ser alting og ingenting, bange for at gå glip af noget.

Det hele virker så stærkt.

Farverne står klart i de bløde solstråler, dagens hårde lys er væk og ens øjne er ikke længere små.

Vinden har lagt sig, alle blade på træerne hviler.

Kartoffelplanterne rankes, den sure gås går ind og geden Nelly springer op på sit tag.

1-DSC_63460001

Hannes And har lagt sig på min ene fod og holder den varm, den anden er kulsort efter en lang dag på bare tæer.

Måske vasker jeg dem begge inden sengetid.

Hvem ved.

Om lidt er skyggerne væk, men lige nu går stuehusets helt ud til engen. Et mægtigt hus nogle få dage om året.

DSC_08710001

Solsorten har sat sig nærved – i den høje vintereg midt for terrassen. Den mest syngende solsort der endnu har boet her.

Dens sang er vemodig.

Måske er den også bange for at gå glip af noget
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Fra en aften nær dig

  1. Ole Christensen siger:

    Var til vinsmagning i Valby med veninde men fik at vide at Lone var blevet dårlig. Håber det kun var varmen der gjorde det. Er så begejstret for Jeres morgen mails, jeg nu har fået i to måneder og ville gerne smage Jeres gin. Håber ikke der er problemer!
    Ole

  2. hanne lindblom siger:

    Jeg er ved at læse din “feel bad bog”….så det er ekstra dejligt at læse her og vide, at det er det stik modsatte du står for🙂 Jeg er så glad for din blog og alle dine gode ord og synspunkter. Vil prøve at nå op til dig til markedsdagen senere på måneden. Jeg MÅ se dine egne græsgange😉

  3. Anna siger:

    Smukt ❤️ skrevet, Tak for ordene ☺️

  4. Birgitte Kjær Hansen siger:

    Arh… Hver gang jeg tænker “Nu melder jeg mig altså fra at få de blogposts fra Lone Landmand.. Jeg får dem aldrig læst…” Ja, så læser jeg jo imens jeg leder efter frameldeknappen… Og bliver rørt af ord, tanker og indhold..
    Så jeg går ingen steder… Jeg lever med at slette dem jeg ikke får læst, og ikke mindst med dem jeg heldigvis får læst, og som rammer mig inden i.
    Tak for det ❤️
    Birgitte

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s