Klargøring til madmarked d. 25. og 26. juni 2016 på Brandbygegaard

1-DSC_65930001

For øjeblikket er her travlt med klargøring til sommerens første madmarked.

Der er en lang række udenoms ting, som skal bestilles, ordnes og syltes nu, for at alting kan lade sig gøre om 3 uger.

Eller mest muligt i hvert fald.

Og ja, det er allerede om så kort tid – i weekenden d. 25. og 26. juni – og vi håber sådan, du vil komme hertil og være en del af det hele. Se evt. billeder fra tidligere madmarked HER.

Kender du en håndværksproducent af mad- eller drikkevarer, som kunne tænkes at ville have en stand, så få endelig vedkommende til at skrive til os.

1-DSC_66060001

For ikke at mærke et aftagende pres har vi besluttet at opgradere med en økologisk/biodynamisk vinfestival.

Importører og forhandlere af spændende vine dukker op, skænker smagsprøver, fortæller og sælger vine fremstillet uden en bund af pesticider.

Den slags vin er vanskelig at finde i dagligvarehandlen. Selv i vores nærmeste Kvickly, som skulle være landets største og med et imponerende areal til vin, skal man have monoklen frem for at spotte de få økologiske blandt de tusinde konventionelle.

Et sparsomt udvalg, kan man godt kalde det, uden at bruge for store ord.

1-DSC_65880001

Mange mindre vinhandlere og importører har velfungerende webbutikker og sender dagligt vinene uden sprøjtegifte ud til kunder i hele landet. Det handler om at finde dem, lære dem at kende og så bliver alting nemmere.

Derfor en vinfestival – lad os udbrede kendskabet til de gode muligheder.

Beslutningen medfører, at den resterende tredjedel af gårdens gamle trælade også skal ryddes. Hidtil har vi holdt madmarked i 2/3 af laden og hvert år moslet kartoffeloptager, rod, brænde, rod, paller, rod, genbrugstræ, rod og meget andet godt ned bag den uendelige presenning, men den slags snydeoprydning er det slut med.

1-DSC_66090001

Brændet skal kløves og køres ned til bindingsværkladen, mængder af unødvendig opbevaring skal køres på genbrugspladsen og resten skal trylles et andet sted hen.

På mindre end 3 uger
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Klargøring til madmarked d. 25. og 26. juni 2016 på Brandbygegaard

  1. Hanne K siger:

    Hej
    Der står “For øjeblikket er her travlt med klargøring til sommerens første madmarked” kommer der flere madmarkeder i løbet af sommeren??
    Mvh
    Hanne

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s