Begyndelsen på alting – først kom ægget. Måske

DSC_32580001

For omtrent 3 uger siden blev der lagt ande- og gåseæg i den lille rugemaskine.

Siden er de vendt hver dag, flere gange, og passet med passende fugt.

Efter et par uger blev æggene gennemlyst ved hjælp af et paprør og en kraftig lygte.

Det kan lyde lavpraktisk, men udgør nærmest en åbenbaring.

Et slag med respektens hammer, en kæberasler fra denne verdens storhed.

Ydmyghed er resultatet, og den rammer hele kroppen.

Tænk hvor forunderligt – man tager et æg, et helt almindeligt æg med gennemsigtig hvide, gul blomme og en skrøbelig skal.

Det kan koges, steges, pocheres, piskes, bages, nydes o.s.v. Og det var det.

Det kan også lægges i en kasse, som holder ca. 38 °C, og ud af intet synligt for det menneskelige øje sætter en lille kode gang i en bemærkelsesværdig proces.

Celler deler sig. Igen og igen. Et ubegribeligt raffineret system af hormoner, enzymer m.m. opstår og sørger for, at nogle celler bliver blodårer, andre næb, nogle indre organer, andre negle for enden af de brede fødder med svømmehud, nogle fjer, andre komplicerede konstruktioner som øjne, lungevæv m.m.

Hvis ikke det er fantastisk, så er intet.

Det er mere, end et menneske kan forstå.

For nogle uger siden lagde jeg en samling æg bestående af gennemsigtige hvider, gule blommer og skrøbelige skaller i rugemaskinen.

Forleden aften gennemlyste vi dem, og der i skæret fra lygten kunne man ganske ublufærdigt kigge igennem skallerne og se stærke væv af blodbaner og det levende indre.

De første uger vender man bare æg. Æg mig her og æg mig der.

Efter at have set hvad der er indeni, rører man nænsomt overfladen og drejer forsigtigt, så det lille liv kan følge med uden at blive forskrækket.

Mirakler findes
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Begyndelsen på alting – først kom ægget. Måske

  1. Eva. siger:

    Ja – livet er et mirakel…
    Og du beskriver det så vidunderlig poetisk…

  2. Mika siger:

    Lone- du rørte mig med denne lille humoristiske beskrivelse af æggescanningen og det smukke mirakel livet er!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s