Søren Sørøver skriver om kødetik – Sagen er bøf!

Eller er den? Altså sagen? Du har nok ikke kunnet undgå at høre et og andet om den nye rapport fra Det Etiske Råd, der i et nobelt forsøg på at drive danskernes kødforbrug i en mere klimavenlig retning kom ud med en anbefaling om afgift på oksekød.

Afgift skurer altid fælt i mine ører, ligesom småsten i et rugbrød. Tanken om et samfund, hvor de tænkende individer ikke selv behøver at tænke på om en opførsel, et behov eller en handling er fornuftig. Alt det regulerer staten med afgifter på dit og dat. Selvfølgelig ikke uden hensyntagen til egne interesserer, og til de industrier der har de dygtigste lobbyister osv. Men lad os allerede lige nu slå fast – jeg er helt enig med Det Etiske Råd i, at der bør gøres noget.

Man stiller selvfølgelig ikke sådan et forslag uden at ende på øretævernes holdeplads. Det kan godt virke urimeligt, når man bare vil redde kloden, men sådan er det nu en gang. Se blot hvad der skete, da en forhenværende fødevareminister forbød kombinationen af Dolmio og Vild med dans. Eller da det gik op for kommunen i Randers, at det ikke længere regnede med frikadeller i børnehaverne. Folk går amok, når nogen piller ved deres ret til æde sig selv og resten af verden ihjel.

Især Reptilhjernerne, ja det er jo ikke mig, der har givet dem det navn, men vikaren fra helvede – du ved, ham der Karsten Hønge der i sin relativt korte periode i Folketinget tillod sig at have en holdning til tingene. Og derfor fik det øgenavn. Nå, men altså den mørkeste del af den blå blok – Reptilhjernerne som han kalder dem, jeg holder faktisk meget af reptiler, så jeg synes, navnet er lidt misvisende – de flegner naturligvis helt ud. Hvis deres ret til at ødelægge alt for andre, for egen vindings skyld, er i fare, så går de bananas. Ganske uden saglig argumentation selvfølgelig, den slags er de hævet langt over.

Men efter at have understreget, at jeg er enig i, at der skal gøres noget og benyttet lejligheden til at kaste lidt rådne tomater efter de mørkeblå, så må jeg hellere komme til sagen. Sagen er nemlig ikke sådan ligetil.

Det Etiske Råd (eller et flertalt i rådet) mener, at det er etisk forsvarligt at gribe ind overfor enkeltmands handling, hvis han skader en anden med den. Og det er jeg som sådan helt enig i. Problemet med denne betragtning, set i lyset af en afgift på oksekød, er, at den risikerer at fremme produktioner, der i den grad skader andre, end den forbruger der forbruger varen. Dertil kommer en stærk risiko for, at afgiften vil sinke udviklingen i retning mod bedre dyrevelfærd og naturlig diversitet i Danmark. Lad mig uddybe og starte bagfra med afgiften på oksekød (dette er dog bare en start – der ønskes et komplet afgiftssystem, som afspejler klimabelastningen for den enkelte fødevare, men lad os holde os til første skridt på vejen; oksekødet).

Oksekød er mange ting, og det findes i mange kvaliteter. I Danmark kaster vi os frådende rundt i det, der bedst kan betegnes som knust malkeko. Biproduktet af vores kæmpestore mælkeproduktion. Når der ikke kan vrides mere mælk ud af dyret, hakkes det, og det er jo fornuftigt nok. Det giver relativ billig mad, og da køerne leverer uendelig mange kilo mælk i deres levetid, er det også mere positivt rangeret på klimaregnskabets liste over elendighed. Dette vandholdige, smagsforarmede, bindevævsbefængte kød er i kvalitetskategorien æv bæv. Stiger det i pris grundet en afgift, kan det ske relativt ubemærket, da kødet er så billigt i forvejen. Taler vi om en stor prisstigning, så folk stopper op og springer fra, ja så ender disse dyr på sæbefabrikken i stedet. Og det vil bestemt ikke pynte på klimaregnskabet heller. Men lad os satse på, at afgiften er til at betale sig fra, og mon ikke både industrien og detailbutikkerne vil æde noget af afgiften, så den ikke udelukkende lægges på forbrugerne. Ergo – alles ret til lortekød bevares.

Så har vi alt det importerede kød, der bruges til bøfferne i supermarkederne. Det der i forvejen er i en prisklasse, så det ofte ender på weekendbordet og nydes uden videre tanke på de elendige forhold, de dyr er vokset op under – hvor mange hormoner der sammen med antibiotika har holdt røven ikke kun oppe, men også stor og bred på dem. En prisstigning vil måske reguleres lidt af industrien, og under alle omstændigheder så skal der alligevel noget af en afgift på, for at den kan skræmme den kødglade fra at servere det for vennerne lørdag aften. Jeg mener – vi bruger i forvejen ufatteligt få penge på mad, så mon ikke det går alligevel. Det kan også være, at nogle i stedet vil vælge en billigere kalveculotte eller en mørbrad fra en malkeko, og det samme kunne man godt frygte, når forbrugerne står ved disken med økologisk kød og overvejer. Endda endnu mere hvis de står og kigger på priserne på økologisk græsningskvæg nede i deres lokale gårdbutik. Du ved, det kød der rent faktisk koster det, det skal – det det er værd. Men hvor forbrugeren allerede vakler, for det er godt nok en noget anden pris end den på det afdankede malkekokød fra de dyr, der har levet hele deres liv i fængsel.

Kan du se, hvor jeg vil hen med det her? Vi risikerer, at den gode kvalitet bliver valgt fra, og der kommer mere skub i den dårligere. Vi risikerer, at det økologiske kød bliver valgt fra til fordel for det konventionelle, og vi risikerer i sidste ende, at det konventionelle industrilandbrug finder en eller flere knapper at skrue på for at lave kødet billigere, og her er der kun en vej at gå – flere dyr på mindre plads, billigere foder og ringere livskvalitet for dyrene. Bare forestil dig den bureaukratiske byrde der med afgifterne vil blive pålagt den lille lokale producents produktion. Konsulenterne glæder sig.

Et af Det Etiske Råds medlemmer, Lene Kattrup, deler også denne frygt og har valgt at stå udenfor rapportens konklusion. Hun taler om et differentieret afgiftssystem, der friholder øko- og naturafgræsningskvæg, da disse er grundsten i en bæredygtig landbrugsrevolution i Danmark. En etisk regulering må og kan ikke gå ud over dyrenes betingelser. Jeg er rørende enig.

Og derfor skærer det også i mit hjerte, når der i rapporten skrives om at omlægge oksekødforbruget til den intensive kyllinge- eller svineproduktion, som er mange gange mere effektiv til at lave protein i forhold til co2-udledning. Men det handler om kødproduktion i de supereffektive industrisystemer, hvor dyrene er så forarmede, at vi som menneskehed vil se tilbage på den produktionsform og undres over den ondskab, vi som intelligente mennesker tillod os at påføre dyrene. Det Etiske Råd burde ikke se dette som en mulighed overhovedet – klimagevinst eller ej. Hvis man følger den tanke, beskrevet i rapporten, om, at ens forbrug ikke må skade andre, så er en produktion, der påfører os alle så massiv ammoniakforurening, tungmetaludledning, MRSA-spredning, pesticidspredning og ja, jeg kunne blive ved, så er den danske svineproduktion et helt uacceptabelt alternativ til oksekødet.

Men hvad gør vi så?

Det Etiske Råds rapport handler i bund og grund ikke om et anbefalet afgiftssystem, den handler om, hvorvidt det er etisk forsvarligt at lade det enkelte individ gebærde sig selv i en tid, hvor der helt åbenlyst er brug for forandringer, eller hvorvidt denne adfærd kan reguleres statsligt.

Jeg hælder, som et flertal i rådet, til, at det er en opgave for almenvellet at sikre fremtiden – vi kan ikke forlade os på den enkelte. Mennesket besidder alt for mange svage karakterer til, at vi kan navigere uden skelen til vores egos bedste. Så der skal gøres noget.

I mine øjne er det første skridt enkelt. Der skal både på EU-plan og nationalt ændres markant i dyreværnsloven. Den laveste fællesnævner skal hæves, og den skal hæves meget. Vi skal have en helt anden dyrevelfærd. Færre dyr og mere plads. Vi skal have meget strammere regler for importeret foder lavet i armod i andre lande. Vi skal have en nul-tolerance for sprøjtegift i vores mad, og vi skal have en fair deklaration på alle varer.

Det vil få priserne til at stige, forbruget til at falde drastisk og kvaliteten til at eksplodere. Vi vil få vores trang til kød dækket af en meget mindre mængde. Så er der det med det importerede kød. Danmark burde, som Norge, dynge det til i told, og her kommer der nok problemer med det store EU, der jo ikke er meget for sådanne tiltag. Er medlemskabet af EU med til at fastholde os i, at vi skal ødelægge vores land, vores dyr og vores fremtid, så må vi ud! Men det er da bedst, hvis de følger trop!.. I øvrigt ville en nul-tolerance for pesticider og hormoner i kød sætte en effektiv stopper for oksekødimporten.

Tænk engang hvis Det Uetiske Råd fandtes. Du ved, sådan ét der sætter afgifter på miljøvenlige tiltag, energi osv. Et råd der taler til vores ego og fodrer den indre svinehund med penicillinplaget flæsk. Taler os efter munden, hver gang der skal vælges nye medlemmer, og så ellers bare gør, som det passer dem resten af tiden. Nogle der gerne ser overvågning af alle andre end dem selv, og ser det som deres fineste opgave at holde os passive i personlig tankevirksomhed, og opildne os til en vækst som kloden slet ikke kan holde til. Mine damer og herrer – må jeg præsentere dem for Folketinget. Danmarks Uetiske Råd.

Søren Sørøver – Den etiske sørøver!

P.S. Skal jeg betale bare så meget som en krone i afgift for deres knuste malkeko, så skal de penge øremærkes til udvikling af klimavenlig energi. Jeg skal den ondelyneme ikke betale mere for min bøf, for at de kødhoveder kan købe kampfly for hele lortet

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Søren Sørøver skriver om kødetik – Sagen er bøf!

  1. kresten espensen siger:

    tja nu er økologien ikke meget bedre når man regner på CO2 udledning http://www.mx.dk/penge_erhverv/nyheder/story/20015313

  2. finn birkholm-clausen siger:

    Du er godt nok vred Søren. Og med rette. Hver eneste dag bliver jeg mødt med et eller andet rædderlig uetisk forslag fra Uetisk Råd. Folketinget. Sommetider er jeg ved at kløjes i det. Men så prøver Karen og jeg bare at hæve fanen højere med fødderne plantet solidt i vore køkkenhaver. Well spoken du herlige Sørøver

  3. Helle siger:

    Puha, jeg skal lige have rykket håret på plads igen😉 – men ret har du jo. Derfor endnu mere sørgeligt, at de fleste aviser idag alle har artikler om, hvor meget mere økologiske produkter belaster miljøet, end de sprøjtede gør. Artiklerne, eller den samme ukritiske publicering af den samme Reuters melding, skal jo nok få nogen til at overveje det der med, om det nu også er så smart at købe økologisk.

    • hanne lindblom siger:

      det er så hamrende godt formuleret og helt rigtigt! Det burde stå i de landsdækkende aviser, og du burde have et indslag i tv-avisen – de fortæller nemlig ikke om sagen på den måde, du gør!!
      Hatten af for dig/jer og jeres synspunkter. Vi er SÅ enige (og nu vil jeg altså snart besøge jeres sted😉 )

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s