Grundtvigs skov – al magt til træerne

IMG_20160423_1628490001

Nytårsdag 2016 blev de første træer plantet i det stykke jord, der skal blive Grundtvigs skov.

Godt 2 hektar, eller lidt over 20.000 kvadratmeter, øst for gården og nord for Sørens sø. Når søren bliver færdig, kommer den nye skov til at hænge sammen med gårdens gamle stykke fredsskov på ca. 1 hektar. Og flere hektar vil følge.

De først plantede træer var blot indsamlet her på stedet – selvsåede hist og pist, men et træ er et træ og dermed af stor værdig og grundlæggende betydning.

Selvsåede træer kan ikke altid få lys og jord nok, der hvor frøene spirer, så der er intet forgjort i at flytte dem til mere lysåbne steder.

Den seneste uge er der plantet yderligere, men disse træer er indkøbt til lejligheden.

Omtrent 350 stk. af forskellig slags.

For ser du – det skal ikke bare være en nåleskov eller en løvskov. Det handler ikke om flest muligt træer på arealet. Ønsket er at plante en forstbotanisk skov med så stor diversitet som muligt.

En spændende skov for både mikroorganismer, insekter, fugle, krybdyr og pattedyr. Samt mennesker.

Her skal du se hvilke træer, der plantes:

Hæg – glansbladet og almindelig
Skovæble
Lærk
Lind – småbladet og storbladet
Ildløn
Pil – hængepil, sølvpil, rødgrenetpil, seljepil, dugpil
Birk – vortebirk, dunet birk, papirbirk
Poppel – landevejspoppel, canadapoppel, pyramidepoppel, balsampoppel, sølvpoppel
Blågran
Tjørn – hvidtjørn, rødtjørn og engriflet
Bøg
Hassel
Skovfyr
Hvidel
Cypress
Mirabelle
Syren
Kæmpegran
Naur
Douglasfyr
Eg – vintereg, rødeg, stilkeg
Thuja
Vidundergran
Askebladet løn
Sitkagran
Røn – sølvrøn, almindelig røn
Cembrafyr
Hvidgran
Robinie
Bæverasp
Hjerteblad
Himalayaceder
Spidsløn
Fuglekirsebær

Nogle af sorterne er der 1 eksemplar af, nogle er der flere af og andre er der mange af.

Og inden nogen får kvababbelser og melder sagen til politiet for invasive arter, så Naturstyrelsen tropper op med Roundup-kanonen, vil jeg lige minde om, at der er tale om en forstbotanisk have – et arboret – og hele fidusen er således at vise mangfoldigheden indenfor træverdenen.

Inde i haven omkring gården findes en ældre samling af forskellige spændende træer, vi har plantet gennem tiden, og med årene kommer den nye skov til at være forbundet. Med alting.

DSC_36580001

Hvordan har sådan nogle øko-flippere fået råd til at købe alle de træer – tænker du måske – kunne man ikke have brugt de penge til noget mere fornuftigt.

Næppe – må svaret være. Og vi har slet ikke fået råd, vi har fået pengene i gave.

Måske husker du, at kulturprisen “Den gyldne Grundtvig” tilfaldt undertegnede for nogle måneder siden. Med æren fulgte 10.000 kr. til fri disposition, og det er dem, vi har valgt at bruge på træer.

Hvis du også er glad for træer, vil du forstå, at det er ligesom at få dessert til aftensmad.

For øjeblikket planter jeg nogle træer hver dag.

Ét af gangen tager jeg i hånden og med spaden i den anden hånd, går jeg rundt ude på jorden og finder et passende sted til varigt ophold.

Hvert eneste træ skal beskyttes mod rådyrene – vi har en fælles interesse i skovplantning, men ikke samme måde at udtrykke den på.

Enhver ved, at bliver man bare ved med at plante ét træ af gangen, så er der før eller siden en skov.

IMG_20160423_163033_10001_2

Al magt til fremtiden!
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

10 svar til Grundtvigs skov – al magt til træerne

  1. Pingback: Beskæring og bortkørsel af vinranker | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Farmer siger:

    Held og lykke med plantningen!
    Hverken for verdens frelses skyld eller grundet hadet til invasive arter, men alene for at skåne jer for en livslang kamp:
    Undlad glansbladet hæg. Den spreder sig, overskygger og dominerer, og det ville være synd, hvis plantningen med de mange arter om ti år blot har udviklet sig til en monokultur.

    • Helle siger:

      De samme tanker havde jeg ang. robinie. Jeg har set mange steder, hvor de i den grad er blevet en plage, der undertrykker alle andre arter og danner store monoarealer, der så på et eller andet tidspunkt skal ryddes for mange dyre penge eller arbejdstimer, hvis man ønsker andre vækster.

  3. Uglemor siger:

    Skøn liste, der mangler bare et tørstetræ til citronsommerfuglene. Men måske står det er andet sted?

  4. Annette siger:

    Et dejligt projekt. Jeg bliver så glad af at læse om jeres projekter. Jeg vil gerne sige tak for de dejlig bobler og den skønne rødvin, som vi købte hos jer i torsdags. Boblerne drak vi torsdag aften i selskab med børn og svigerbørn. Alle var imponerede. Vi nød dem meget. Rødvinen blev nydt i samme gode selskab. Der var en skeptiker imellem, som mente, at vin ikke kan laves i Danmark. Jeres blev anerkendt. 😊

  5. Niels Junggreen Have siger:

    Ja, træer og skov er dejlige, og lever forhåbentlig længe. Den vanskeligste tid for nyplantede vækster er de første år, hvor en god start på tilværelsen er afgørende for senere trivsel.
    Jeg er bekymret for alt det græs, de gode træer bliver plantet i. Græs er det værste ukrudt for andre planter. Græsset er meget grådigt og har et kæmpe rodnet, der suger næsten alt vand og næring til sig. Det er en sikker opskrift på en mislykket plantning, hvis man planter uden at fjerne græsset i stor afstand fra træet. Det kan evt. gøres ved at grave flere store græstørv af omkring plantehullet, og vende dem på hovedet.
    Hvordan holder man derefter græsset fra at komme igen? Det kan spises af høns, får eller andre husdyr, der ikke spiser træer. Eller jorden skal skygges, så græs og andet ukrudt har vanskeligere ved at etablere sig. Man kan skygge ved at plante en tæt skov, med hurtigtvoksende ammetræer, der senere udtyndes ad flere gange. Men den skov I planter nu er vist med enligt stående træer? Her kan bunddækkende stauder være meget nyttige, som f. eks. Storkenæb, der med deres tætte blade skygger jorden.
    Og endelig er det en meget stor hjælp for nyplantede træer at de bliver vandet i tørre perioder. I det sene forår og i løbet af sommeren vil det være en rigtig god ting at vande et par gange om ugen, hvis vejret er tørt. Vand med rigeligt vand, og gør det de første 2-3 sæsoner.
    Held og lykke med skoven, fra en landskabsarkitekt der holder meget af træer.

  6. Chresten Ibsen siger:

    Kære Lone. Hvor lyder det fedt. Og hvor er det dejligt at høre, at I (og Grundtvig) får / planter en skov. Så kan prisen næsten ikke gå til et mere fornemt formål. Må den berige jer med masser af gyldne (Grundtvig)-blade og stunder hvert år.🙂 Venlig hilsen Chresten

  7. Anna Marie siger:

    Flot, dejligt, skønt! Og rigtig god søndag.

  8. finn birkholm-clausen siger:

    Kære Lone. Det var godt nok et særdeles imponerende antal træ-arter I har plantet. En gang for længe længe siden var jeg skolelærer, og sammen med børnene plantede vi en ALFABET-have. Avnbøg, Birk og så kom CEmbrafyr. Den står også på jeres liste. Det kneb lidt med Z , X og Å , men vi var kreative. Respekt for alle de arter I har fundet frem til. Glæd jer til jeres skov. De bedste hilsner fra Grundtvig alias FugleFinn

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s