Landbrugets nye reklamefilm får 2 ud af 5 mulige injektionssprøjter

I dag udsendte Landbrug & Fødevarer en ny reklamefilm for foretagendet. Den blev delt på Facebook af blandt andre foreningens formand og af direktøren. Som i de foregående film er det Jørgen Leth, der står for at sprede budskaberne med sin velkendte stemme.

Og hvilke budskaber.

Den nye film har en ny vinkel – Jørgen Leth taler til landmændene. Sådan en film er ganske kostbar at producere, og formodentlig er budskaberne tiltænkt alle og ikke kun de resterende landmænd.

Hvis du har adgang til Facebook, kan du finde filmen på Landbrug & Fødevarers side, hvis ikke får du her de oplæste ord – så må du selv forestille dig de signende billeder af karakterfulde arbejdende mænd, flygtninge, børn, traktorer, mejerister og malkekøer, det hele akkompagneret af dramatisk/stemningsfuld musik.

“Landbrug – at bruge landet; få ting til at gro og virksomheder til at vokse, det er det, I gør.”

Det er det, landbruget gør lidt rigeligt – bruger landet. Bruger det op. 2/3 af det faktisk, og Danmark er et af de mest opdyrkede lande i verden. Dyrkningen handler for en stor dels vedkommende om at lave svinefoder til de omtrent 28 millioner grise, som fødes her. Gyllen fra det omfangsrige husdyrhold giver problematisk luft at indånde, ophobning af tungmetaller i jorden, forurening af grundvandet, spredning af antibiotikaresistente bakterier, hormoner og rester af sprøjtegifte fra GMO-sojaen og de andre pesticiddyrkede foderafgrøder. Og ja, det får absolut virksomheder til at vokse, ikke mindst de medicinalvirksomheder, der producerer og sælger medicin som skal afhjælpe kræft, hjerte-karsygdomme, neurodegenerative lidelser, diabetes, fertilitetsvanskeligheder m.m.

“Men hvad ved folk i byerne om det? Hvad ved pendlere om at stå op, før Kystbanen bliver forsinket? Hvad ved kontorfolk om at panikhøste natten før regn? Hvad ved hipstere om prisen for den russiske embargo? Ved de ligeså meget som bønder om agurkesalat?”

Første tog afgår fra Helsingør station kl. 4.38. Det er næppe forsinket. Hvis landmændene vækker deres dyr meget før, for at slagte dem eller suge mælk ud, taler det ikke nødvendigvis til deres fordel.
Uanset om det handler om den ene eller den anden slags folk i byerne – pendlere, kontoransatte eller hipstere, gavner det ikke landmændene at klynke over deres arbejdsvilkår. De har selv valgt at stå tidligt op. De har selv valgt at dyrke afgrøder uden mulighed for fuld kontrol med vejrsituationen, og de har selv valgt at producere svinekød som bulkvare til et verdensmarked, der får tilført samme ringe produkt fra et væld af andre lande. Det er ikke et russisk embargo, der har givet svineproducenterne underskud de seneste mange år i træk – det er fordi, landmændene vedbliver at producere en vare, der er for meget af.

“Hvordan ser de på Jer? Ser de blot nogle bonderøve, der spekulerer i Schweizerfranc for lånte penge? Mudder på støvlerne, jord i hovedet, hva’? Er det hvad de 90 % af danskerne, der bor i byerne ser?”

Den klassiske ”os og dem” retorik. Samme form der gennemsyrer debatten om flygtninge og indvandrere. En form der skaber skel, spild og fronter fremfor forståelse. Hvad får Landbrug & Fødevarer ud af at opildne deres medlemmer? Hvad får en organisation ud af at skabe et selvbillede om, at man ikke er forstået? At man må tage vare på sig selv?
Der bor rigtig mange danskere på landet – ikke kun i byerne. Deres ejendomme har tabt i værdi, blandt andet fordi de industrielle landbrug overalt fortrænger natur, landsbyglæde og sundhed. Gyllen køres helt op til hækken, og sprøjtegifte fordeles også i kraftig blæst. Det ser og mærker en stor del af danskerne.
Jeg er selv landmand. Jeg kunne ikke drømme om at låne penge til at spekulere for. Eller at spekulere finansielt i det hele taget. Fordi jeg kun har jorden på gummistøvlerne.

“Ville der være flertal for at afskaffe landbruget, hvis det kom til en folkeafstemning? Ville flertallet mene, at man nok kunne skabe et par hundredetusind jobs uden? Og at Danmark kunne undvære de 150 milliarder kroner i eksportindtægter?”

Hvad er det for noget patetisk sludder – ville der være flertal for at afskaffe landbruget? Et spørgsmål i samme boldgade, som når et fornærmet barn siger, det vil flytte hjemmefra. Man kan ikke afskaffe landbruget – landbruget laver det, vi spiser. Man kan ændre landbruget, så det laver sunde råvarer uden at nedbryde vores livsgrundlag. Men det er en helt ny fortælling.
En løgn bliver ikke sand af gentagelse, de par hundrede tusinde jobs og de 150 milliarder opstår ikke, fordi man siger, de findes.
Lad os antage, at det danske landbrug gradvist ændres til en produktionsform, der ikke baserer sig på menneskeskabt kemi og antibiotika. Vil vi spise færre rundstykker af den grund? Vil der blive færre bagerjomfruer af den grund? Vil der blive et større behov for menneskelig arbejdskraft? Flere arbejdspladser?

“Måske. Men jeres fortælling er mere danmarkshistorie, end blot eksport og arbejdspladser, I producerer varer, fødevarer, I producerer også idéer, og én af de centrale idéer er sammenhold, for stavnsbåndet blev klippet, og andelen er sat i bevægelse.”

I Sverige er der rejst en debat om det rimelige i, at vi som borgere betaler støtte til en landbrugsproduktion, der beviseligt fremstiller fødevarer, der gør os syge. Sygdomme vi derefter i fællesskab skal betale for at helbrede. Eller begrave. Alle disse betalinger går fra vores muligheder for tilstrækkeligt med pædagoger, plejepersonale, skolelærere, universitetspladser, nødhjælp o.s.v.
Landbruget – personificeret i landmændene – er en lille brik i et velorganiseret system af milliardforretninger. Landbruget er nødvendigt for at den kemiske industri, lobbyorganisationer, dyrlæger, medicinalvirksomheder, konsulenter, bedemænd m.fl. kan have en indbringende forretning.
Det stiver muligvis selvtilliden af, når dem, man betaler kontingent til, ophøjer ens indsats til noget åndeligt, men det ændrer ikke ved, at de evigt nødlidende landmænd knokler deres krop og psyke i stykker for noget økonomisk langt større end det fortalte.

“I har altid vidst og vist, at i svære tider handler det om at stå sammen. Det er svært lige nu. I er blevet kastebold i et politisk spil, der får jer til at fremstå som en trussel mod naturen, miljøet og dyrs velfærd. Det er ikke en diskussion, I kan vinde med fakta – for den handler om følelser. Om sympati, om respekt og om at være en del af samfundet og fællesskabet.”

Landbruget er ikke kastebold – landbruget har en position, hvor det sætter dagsordenen for os andre. På vores alles bekostning – også dyrt for landmændene og deres familier, som på lige fod med resten af befolkningen rammes af kræft, lukkede drikkevandsboringer, hormonforstyrrelser m.m.
Det er ikke landmændene, der udgør en trussel mod naturen, miljøet og dyrs velfærd – det er produktionsformen. En kemisk baseret form, der har givet os et grundlæggende giftniveau, som afspejles i bidød, grænseværdier og en bekymrende sygdomsramt befolkning. En form med så intensivt og belastet et husdyrhold, at antibiotika anvendes som produktionsmiddel. Det handler ikke om følelser. Det handler om fællesskabet ja – om vores fælles livsgrundlag.

“Men måske er kløften mellem land og by blot en grøft, vi sagtens kan skræve over. I vil jo gerne mødes med resten af Danmark. Pisse over kors på Roskildefestival. Invitere til Åbent Landbrug og tage børnene i madskole. Men hvorfor skulle resten af Danmark mødes med jer?”

Det er smart at inddrage kulturen og det ungdommeligt festlige, men scenen henvender sig strengt taget kun til halvdelen af seerne. Enhver ved, hvor vanskeligt det er for kvinder at pisse over kors. Det er aldrig smart at være popsmart.
Resten af Danmark er vilde med landbruget – det anstændige landbrug, det med omtanke og respekt for nulevende og kommende generationer af både dyr og mennesker.

“Fordi det er svære tider. Fordi vi står overfor større spørgsmål end os selv. Vil hele verden sørge asyl i Danmark? Er der noget at eksportere, hvis Europa går fra hinanden? Er det økologi eller højteknologi, der skal brødføde verden?”

Det er svære tider for alle. Eller for næsten alle. En lang række politikere flyder ovenpå uanset manglende samfundssind og etik. En lang række velhavere snyder flertallet og unddrager fælleskabet for de af fællesskabet vedtagne indbetalinger. De gør det endnu sværere for flertallet. For alle dem, der har det rigtig svært ikke mindst.
Det helt store spørgsmål, vi står overfor, er, hvorvidt vi vil ændre vores belastning af kloden, så den også fremover kan give liv til menneskeracen. Det kræver et ændret landbrug. Ikke mindst et landbrug der producerer mindre kød og mere direkte menneskemad. Et landbrug der ikke fremmer klimaforandringerne, så endnu flere må flygte fra deres oversvømmede eller tørkeplagede hjemlande.
Her skærer organisationen det ud i pap – økologi eller højteknologi. Hvad med begge dele kunne man spørge?

“Det ved I noget om. Ligesom I ved noget om svære tider. I har prøvet at gå på røven og bide i græsset, men I har også prøvet at rejse jer igen og få tingene til at gro og virksomheder til at vokse. Så måske skulle I rette ryggen og gå lidt mere ind i diskussionen om, hvad vi skal leve af og hvad vi skal leve for. Den nye fortælling er ikke et overstået kapitel, men det er på tide at skrive et nyt.”

Ja tak skal det lyde herfra.

Filmen hedder “Noget at leve af. Noget at leve for”. Den er en klynkende ynkelighed ingen kan leve med.

På en skala fra 1 til 5 giver denne seer filmen 2 injektionssprøjter – 1 for skuespillet og 1 for de flotte billeder
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

11 svar til Landbrugets nye reklamefilm får 2 ud af 5 mulige injektionssprøjter

  1. Holger Ø. Mortensen siger:

    For ganske få år siden brugte dansk landbrug i omegnen af 60 – 80 mio. kr. på en charmeoffensiv, som især “Blæredygtigt Landbrug” ødelagde på ganske få måneder. Ikke mindst med deres indblanding i “Gyllegate”.

    Nu forsøger landbruget så igen. Og i filmen ser man endda eksempler fra fiskeriet. Hvad har fiskeri med landbrug at gøre – bortset fra, at det er bønderne, der har ødelagt fiskevandet?

    “Det virkelig skræmmende er, at banker, kreditinstitutioner og i sidste ende staten kun har et sted at få dækket deres tab, og det er ved at gå i borgernes lommer”.
    Denne film og løn til Leth er også betalt af skatteyderne – al den stund dansk landbrug ikke giver overskud.

  2. finn birkholm-clausen siger:

    Kære Lone. Jeg er bare så enig med dig. Det bedste ved videoen er Jørgen Leths stemme. Den tager kegler hver gang. Men historien er en gang klynk, plynk og ynk – spundet over deres egen uformåenhed. De producerer bulk både flæsk og mælk og vil sku blive ved med det. Og have de restende 5,7 mio danskere til at støtte sig økonomisk igen og igen og igen. Og jeg bliver bare så træt i leveren om at høre de falske påstande om, at dansk Landbrug står for en eksport på 150 mia og medfører 200.000 arbejdspladser. Vel gør de ej. Primærlandbruget giver underskud år ud og år ind og så blærer de sig med værdien af deres eksport- når de bruger flere penge end eksporten er værd- så er det altså UNDERSKUD. Jeg tillader mig at copypaste et tidligere opslag om Landbrugets falske påstand: The DobbleBluff.
    Fakta Flemming Fuglede blev lige klædt af til skindet i Detektor (10/3 2016) sammen med et par til af landbrugsklakørerne. Morten Dahlin og Ridderen af “Den glatte Ål” Erling Bonnesen. Men der var en vinkel Detektor IKKE dækkede. Den får I nu. Primærlandbruget eksporterer for rundt regnet 72 mia af de varer, de producerer årligt til en værdi af 81,6 mia (2015). De 15% deraf går til hjemmemarkedet. Oh my GOOD. Eksportværdi 72 mia. Men det er virkelig et eventyr fra “Julemandens Værksted”. Værdien, af de varer de producerer, er altså 81,6 mia værd. Fantastisk, strålende. Men det er en dobblebluff , fordi de faktisk BRUGER 84,2 mia på at producere varerne ( Danmarks statistik 2015) . Hvad i al verden nytter det så , at de sælger varerne udenlands – OG PRALER MED EKSPORTVÆRDIEN – når varerne er produceret med UNDERSKUD (2,6 mia i 2015), SOM BLIVER DÆKKET AF DU OG JEG . Se blot, hvordan gælden stiger og stiger. Hele værdien af landbrugets faktaniske eksport kommer retur – MEN IKKE TIL STATSKASSEN – men til de stakkels bønder, som styrter ned i banken med pengene – som de har lånt – og dernæst søger om nye lån og forhøjelser ad kassekreditten. Ikke een krone ender i statskassen. Endsige én bøjet Fem-øre. Så hvordan —- kan de så holde hånden under det danske velfærdssamfund.??
    Og deres pralerier fortsætter – lige indtil det går op for skatteborgerne og POLITIKERNE, hvilket HAZARD-spil landbruget har spillet de seneste 20 år- mindst. Alle tallene kan I finde hos Danmarks Statistik og i Tal om Landbruget. Ja se blot. Landbrug og Fødevarer har tallene. Og Fakta Flemming Fuglede. Men de fremsættes altid i mediaerne via deres store trylle- regnemaskine. Og deres lobbyister i Folketinget. Her vil den nys vedtagne Vækstpakke for Landbruget bare gøre ondt værre. 1 mio flere svin. Ikke én gris vil få det bedre. Ikke én gris mere vil blive slagtet i Danmark. Ikke én ny arbejdsplads vil der komme i UdkantsDanmark ( af de lovede nye 25.000). FAKTA Flemming lovede os 35.000 nye arbejdspladser ( Prøv at google). Og der vil igen blive holdt brandudsalg af NATUREN. For at please et erhverv med 12.000 helbeskæftigede bønder, der kun genererer mindre end 1%af vores BNP.
    http://udviklingstal.um.dk/da/tematiske-indgange/oekonomi-og-handel/bnp-hdi-arbejdsstyrke/bnp-fordelt-paa-hovederhverv/
    Dertil kommer så de ca 40 mia – skatteborgerne betaler som støtte eller for skader fra landbruget – årligt. Jeg ved, det er ilde hørt. Det er sandheden som oftest. Her fordi de nøgne kendsgerninger virkelig rokker ved bønderne selvforståelse : Som dem her holde Danmark kørende.

    • finn birkholm-clausen siger:

      Kære Alle. Og for fuldstændighedens skyld vil jeg lige tilføje, at jeg har drevet landbrug i mere end 45 år og stadig driver på- lidt – og mit hjerte banker for den danske bondekultur – der var engang. Desuden er jeg mangeårigt medlem af VENSTRE. Der hvor der er højt til loftet og langt til døren. Har lige været med til opstillingsmøde for vor nye folketingskandidat i Varde Kommune, En brav bonde, Claus Kristensen. Just so. Så Venstrefolk kan godt være afbalancerede.

  3. mmthomsen66 siger:

    En frygtelig masse postulater fra din pen, du ser selvfølgelig det du vil se, men mange af dine argumenter imod det alm. landbrug holder altså ikke helt. Jeg beundrer din og Sørens flid og entusiasme, men i jeres iver for at frelse verden bliver du en smule skinger at læse. Du er bestemt også med til at trække fronterne op mellem “dem” og “jer”.

    • Lone Landmand siger:

      Kære Mette

      Så vidt jeg kan læse på din blog, er du stærkt politisk aktiv – formand for Venstre i Holstebro kommune?
      Kan det have betydning for din måde at opfatte teksten på?

      Alt godt herfra
      Lone

      • mmthomsen66 siger:

        Fordi man interesserer sig for det politiske samfund, betyder ikke at mine meninger har ændret sig. Jeg blev politisk aktiv (udover blot at sætte mit kryds ved div. valg) for ca. to år siden, så mine præferencer har ikke ændret sig pga dette. Jeg er snarere påvirket af et helt liv (50 år) levet på landet, af landet (husdyrbrug med hvad deraf fører), ud af landet (udlands job flere steder i Europa) og en søgen efter årsager og sammenhænge. Følelsesmæssigt er jeg nok mest præget af at min slægt mange generationer tilbage har haft deres udkomme på godt eller ondt af den danske muldjord. Jeg er absolut ikke blind for de miljømæssige udfordringer og de sundhedsmæssige aspekter ved det danske landbrug. Men endnu engang, så mener jeg ikke at dit udfald mod den aktuelle video fører noget konstruktivt med sig.

  4. Karen siger:

    Kære Lone og co! Du siger præcis det som jeg og mine økologiske venner tænker! Du har ordet i din magt og kan analysere teksten og billedpsykologien! Du ved! Det er dejligt at du også er en stemme for sund fornuft og praktisk tilgang til at bruge landet! Ikke misbruge……
    Som det fungerer idag ser jeg at vi snart ender med død jord som en kokosmåtte som skal have tilført mineraler og andet kunstigt for at gro! Fordi vores jord er udpint og død, så der bare skal mere kunstgødning på jorden for at få et uværdigt produkt! Som man dyrker vandmeloner i sydspanien!
    Det er så ynkeligt!
    Jeg er stadig bekymret for hvordan det går med den belånte danske jord, kan vi redde den, kan vi beholde den eller overtager de konkurstruede bønders bank, eget af udlændinge, Danmark? Hvis alt falder fra hinanden? Er det mon for at redde os fra en skæbne som det! At bønderne skal reetableres som nogen der arbejder for almenvellet? Hvor er det en skam at vi er kommet så langt ud.!
    Er mon svenskerene begyndt at købe vores danske giftkød igen?

  5. Helle siger:

    En sørgelig gang ynk, altså ikke dit indlæg men L&Fs. Det må virkeligt se slemt ud derude på landet, hvis danske landmænd og kvinder har brug for den slags morale krykke. Åbenbart er vi, alle dem, der ikke er landmænd men tilsyneladende bor i Kbh og omegn og spiser spelt hele dagen og ikke har den ringeste anelse om, hvor dårligt de arme bønder har det, ansvarlige for hele miseren. Med vores uvidende, føleslsesmæssige ønske om ren natur, anstændigt behandlede dyr og mad, der ikke indeholder antibiotika, har vi bragt dansk landbrug i den situation, det befinder sig i nu om dage.

  6. Henrik hauberg siger:

    Har lige set videoen – dobbeltmoral eller siger de at de er villige til transformation – det er svært at sige, men jeg tror at befolkningens stemme mod flere økologiske varer vil ændre deres konservative kurs – det er svært at sidde i en gammel ubetalt Mercedes, når naboen køber en elbil uden at køre videre selvom man ved at den skader miljøet med 8 km på literen. Omlæggelse kræver tid, og desværre er der flertal på borgen til ikke at ændre noget drastisk – men mon ikke vi snart får en ny regering, som må ændre forholdene for landbruget, så det er bæredygtigt og laver højkvalitets produkter som efterspørges. Danmark skal gå i front og vise vi er innovative og vil være firstmovers til at omlægge til rigtigt bæredygtigt landbrug. Gør vi ikke det vil vores landbrug gå til, da man ikke kan producere sig ud af krisen. Tænk på hvilke produkter vi kan fremstille og pludselig kræver et landbrug pludseligt 10 mand ved økologisk drift og her kan vi få brug for alle de flytninge vi kan skaffe. Tror at verdensmarkedet specielt Kina vil efterspørge økologiske varer i årerne fremover – så lad os komme igang – godt vi har Alternativet til at tænke højt og innovativt 😄

  7. Hanne Wienberg siger:

    Tak for et præcist stykke analysearbejde! For Fanden, hvor er det udspekuleret af L&F! Føj! (Tænk at Jørgen L. vil gøre det) Knus herfra Hanne

    Sendt fra min iPad

    > Den 8. apr. 2016 kl. 22.34 skrev Beretninger fra et autentisk landbrug : > > >

  8. Trine Lesemann Amstrup siger:

    Øhh, wow. Jeg er helt paf, stille, nærmest i en fornemmelse af mistænkeliggjorthed. Tak herfra, til dig Lone, og Søren, for altid at sætte dagsordenen i en vis orden.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s