Invitation til dig – reception for Balders bog

DSC_0181-001

Kære Dig

Det vil glæde Søren Sørøver og jeg, hvis du vil komme til bogreception i anledning af udgivelsen af “Balders bog”.

Lørdag d. 16. april fra kl. 14-17 på Brandbygegaard, Alrøvej 77, 8300 Odder.

Kom og erhverv dit signerede eksemplar af den nye historie.

DSC_08360001

Forlagsdirektøren har lavet en favorabel aftale med chefen for Vinhuset Kvist & Vitus, så vi har mulighed for at byde dig på et glas vin.

Desværre er det ikke lykkes at lave en tilsvarende aftale med et professionelt rengøringsfirma, og du må indstille dig på, at huset er præget af livet med tre gårdhunde, der ikke interesserer sig synderligt for støvsugning og vask af paneler.

Ligesom os.

Der er simpelthen så meget vigtigt at foretage sig udendørs her i foråret.

Måske bliver det godt vejr på dagen – tag en tyk trøje med, hvis du vil være ude på terrassen eller rundt og kigge til dyrene.

Du er hjerteligt velkommen!
Søren & Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

8 svar til Invitation til dig – reception for Balders bog

  1. Pingback: Udflugt østover | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: En stille forpremiere på Balders bog | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Anne Folehave siger:

    TILLYKKE, TILLYKKE med den nye udgivelse. Lige d. 16, har jeg hænderne i farsen til fremstilling af diverse pølser. Jeg håber der bliver så pakket med bogkøbere, at de overhovedet ikke kan se hverken fodpaneler eller hvad de træder på. God fornøjelse og lykke til med salget.

  4. Karin Vestergaard siger:

    Mange tak for invitationen, det kunne godt tænkes, at vi havde lyst til det.
    Ivrigt tillykke med udgivelsen og held og lykke

  5. bissen siger:

    Det kune man godt have lyst til!

  6. ilsearanti siger:

    Mange tak for invitationen. Desværre kan jeg ikke deltage i den store dag, men jeg håber, at bogen bliver sendt til mig med posten med krusedulle og det hele. Jeg bestilte den for længe siden og håber, at I har modtaget min indtaling på telefonen om en fejlmelding, da jeg skulle betale for bogen, så alt nu er i orden, og bogen kan blive min.

    Stort til lykke med den nye bog og udgivelse, og rigtig god fornøjelse på dagen.

    Ilse Aranti, Samsø

  7. Marie Sainabou Jeng siger:

    Kære Lone Tak for invitationen og tillykke med bogen. Jeg har en aftale i København og kan desværre ikke komme. God weekend!

    Bedste hilsner Marie Sainabou Jeng Ejer og kommunikationsrådgiver

    Marie Jeng Mad, pr og kommunikation +45 26147260

    Besøg mig hos SQR – Studio Linnésgade 14A, stuen 1361 København K

    http://www.mariejeng.com http://www.madmedier.dk

    Den 02/04/2016 kl. 07.59 skrev Beretninger fra et autentisk landbrug :

  8. Irene Berg Pedersen siger:

    Kære Lone.
    Har du givet korrekturlæseren fri? Det ligner dig da ikke😉 .
    Kære du (dig)
    Glæde SS og mig ( jeg)
    Ikke lykkedes (lykkes)
    Bortset fra det, tak for indbydelsen og jeg ønsker dig held og lykke med det nye “barn”.
    Mange venlige hilsner
    Irene B. Pedersen, Fensmark

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s