Søren Sørøver skriver om øl og tømmermænd

DSC_18900001

I aftes – efter det meste af en dag i øllets tegn – virkede det som en god idé at skrive dagens indlæg om samme emne næste morgen.

Nu er det næste morgen, og lige nu virker det som en bedre idé at have gjort det i aftes. Af det må man kunne konkludere, at en del vægelsindethed udspringer af humlen ved det hele.

DSC_18810001

Nå, men i går smagte vi øl. Ved vinsmagning spytter man ofte ud – det bruger jeg nu ikke meget, og derfor falder det naturligt for mig at gøre det samme med øl.

Efter nogen tids søgen gik det op for os, at Bambergs gamle ølmuseum ikke havde åbent på sådan en råkold tirsdag. Faktisk skal man helt hen til en knap så kold dag i april, før de vil lukke nogen ind i museet.

DSC_19060001

Det samme gjaldt de to bryghuse på adressen, der i øvrigt var et kæmpe kloster på størrelse med en fynsk provinsby. De lavede også deres egen vin på skråningerne, der adskilte de urimeligt meget troende fra de almindeligt meget troende i byen, der virker som om, den er sprunget ud af klostret gennem tiden.

Således kunne vi udelukke små skilte på tysk, der forklarer øllets historie i byen. Det var en skam. Det var også udelukket, at vi fik små smagsprøver på bryggeriet, og derfor måtte vi henvende os til en lang række værtshuse og smage halvlitters prøver i stedet. Det virker også lidt som en skam – men mere i dag end i går.

DSC_18780001

Stilmæssigt hælder denne del af tysk bryggerkultur mere mod Tjekkiets pilsnertyper end mod de tungere og mere fyldige klostertyper i Belgien og Frankrig.

DSC_19020001

Egnens stolthed er rauchbier – den laver alle de mange bryggerier i byen. Det er en røgøl frit oversat, og som en ældre mand forsikrede os, så smager den 5. bedre – ikke nødvendigvis godt, men bedre end den første.

DSC_18430001

Med andre ord så er det øl, man kan vænne sig til. Den vil muligvis passe perfekt ind på de værtshuse, der har en størrelse, hvor man ikke længere må ryge sammen med sin øl. Her har vi en to-i-ener, en kombi af læskende øl og askebæger. Det er nok unødvendigt at skrive, at denne øltype ikke rigtig faldt vi vores smag, og næppe heller bliver en model til eftergørelse hjemme i det lille bryggeri.

DSC_19810001

Men meget andet spændende øl blev serveret for os – det meste lyst og letdrikkeligt med moderate alkoholprocenter – meget passende set i bagklogskabens ulideligt klare ølgule skær.

DSC_19330001

Med respekt for det stærkt troende sted købte vi ikke kun én af hver af de toneangivende bryggeriers øl med hjem, men to. En slags øllets Noahs ark blev slæbt fra midtbyens øludsalg og op – op, op og atter op ad bjerget til det kloster, vi bor ved siden af. Sådan set ikke så langt målt i distance, men det føltes sådan på vægten af øllet, der direkte skulle trodse tyngdekraften. Det venter blot på endelig at få lov til at løbe med strømmen og ned i halsen.

DSC_18570001

I morgen startes gryderne op i det lille bryggeri på gården – med lidt mere viden om øl end før – med lidt mere inspiration end før, og med noget mindre tømmermænd end nu.

Søren Sørøver – for ”fulde” sejl i går – halv gas i dag

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Søren Sørøver skriver om øl og tømmermænd

  1. Pingback: Hjemme på gården igen | Beretninger fra et autentisk landbrug

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s