Sømusen, Irmadebat og en enkelt fejldisposition

DSC_09020001

I går måtte vi opdele gårdens mandskab i hold.

Søren Sørøver tog til Hou for at sejle kutteren Sømusen til Aarhus sammen med folk i den nye andelsforening.

DSC_09110001

Da skibet efter nogle indledende problemer stævnede ud af havnen, blev glæden kort – 20 minutter for at være helt nøjagtig, og så kørte motoren varm.

DSC_09350001

Ankeret blev kastet, og der var ikke andet for end at vente på en anden båd, som kunne bugsere Sømusen tilbage til Hou havn.

Undervejs sendte Sørøveren foruroligende opdateringer, så jeg kunne følge med i tingenes tilstand.

Jeg tog til København for at deltage i et debatpanel, om det danskerne spiser, fødevarekvalitet og landbrug.

I et optimistisk øjeblik besluttede jeg at tage den slæbbare computer med, så jeg kunne arbejde på den kommende madbog “Og halsen af en svane” undervejs.

Turen i toget levnede kun plads til at skrive med den ene hånd, og det skred ikke for alvor frem.

Efter indsatsen fik debattørerne overrakt en tung trækasse med vinflasker.

Valget stod mellem at hjembringe vin eller computer.

Der er mere fremtid i computeren, tænkte jeg og forærede vinkassen væk.

På hjemvejen skrev jeg med den anden hånd, og det gav heller ikke et egentligt gennembrud i arbejdet.

Da jeg kom hjem, trængte jeg til vin
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Sømusen, Irmadebat og en enkelt fejldisposition

  1. Pingback: Du kan stadig nå at få andel i kutteren Sømusen | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. hanne lindblom siger:

    dejligt med din skønne humoristiske facon! – elsker det🙂

  3. Det må have været en lang dag! Debatten fik da enkelte ting frem som var vigtige! Men jeg tænkte at det var svært i det forum!
    Irma har enkelte gode varer, men kun 5 % af hvad de har er gode råvarer! Matcher det størrelsen på den gruppe der vil have de ordentlige råvarer? Jeg er dog glad for der er uhomogeniseret mælk, da jeg ikke har adgang til en ko. Som spiser græs…..man kan også blive for krævende…
    Jeg var glad for at se dig og jeg købte din bog mad vs fødevarer. Der står om tingenes tilstand, og det var sjovt at se hvad der er sket siden du skrev den. Jeg er så glad for at du er der og ved alt det du gør. Og fordi du holder til at rejse langt for at vise hvem du er! Tak for det!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s