Højt for træets grønne top

20160202_1257130001

I går hentede vi juletræer. Masser af juletræer.

I hvert fald 45.

Og de rækker en del år frem.

Ser du – den flinke mand, som var her med juletræssalg til julemadmarkedet, ringede og sagde, at vi måtte rydde et stykke med kasserede juletræer.

Stykket skal nedlægges om nogle få dage, så der var nærmest tale om en udrykning.

Træerne blev for 8-9 år siden plantet i potter, og potterne skulle graves med op – i et vivar af strittende rødder.

Alle træerne er Nordmannsgraner, og når vi vil danse om dem, bliver det ude i det åbne land.

I dag skal de plantes i mindre grupper rundt omkring på gården.

Som ly og beskyttelse til de vilde dyr.

Nu begynder dansen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Højt for træets grønne top

  1. Pingback: Med duft af jul | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Karina siger:

    Nej, hvor fantastisk! Endnu et eksempel på at én mands skrald er en anden mands/kvindes guld.:) Og de kommende somre kan I desuden nyde duften af varm harpiks. En skøn duft – især hvis man er til træer… 😀

  3. johnheartbeat siger:

    I kan det der med ord, men jeg er lost…for træets grønne top?
    Plejer stjernes ikke at lyse FRA toppen, eller er jeg bare fatsvag, som det hedder på nudansk?

Der er lukket for kommentarer.