Lidt tættere på rimelighed – en afgørelse om svine-MRSA

Måske kan du huske, at vi sad som tilhørere i Sundhedsstyrelsens sag mod Kjeld Hansen og Niels Muldvad – de havde bl.a. offentliggjort en liste over et dusin svinebesætninger, der havde fået konstateret svine-MRSA. Krænkelse af privatlivets fred mente byretten og dømte de tiltalte. Sagen er nu på vej op i systemet og endnu ikke endeligt afgjort.

I mellemtiden tog folketingets ombudsmand stilling til sagen omkring det at offentliggøre en aktindsigt, og han gav Kjeld og Niels medhold. Oplysningerne handlede om miljøforhold, der angår os alle. Det vil sige, at de to journalister havde ret til at søge indsigt og offentligøre deres fund for os andre. Landbrugets brancheorganisation Landbrug & Fødevarer stævnede Fødevarestyrelsen i spørgsmålet om rimeligheden ved ombudsmandens beslutning og forlangte opsættende virkning. Det vil sige, at Landbrug & Fødevarer i sagsanlægget forlangte en fortsat hemmeligholdelse af oplysningerne om, hvor MRSA-bakterierne var fundet – med øjeblikkelig virkning indtil retssystemet har gennemført sagen. Dette synspunkt fik medhold i landsretten. Altså med andre ord, så kan en hvilken som helst organisation, industri- eller lobbyvirksomhed forpurre en journalists ønske om at se noget efter i sømmene og med årlange retssager holde informationer tilbage.

I går skete der så noget stort – Højesteret fastslog, at Landbrug & Fødevarers stævning mod Fødevarestyrelsen med krav om opsættende virkning ikke holder. Det er ikke kun en stor sejr for offentlighedens ret til indsigt men også en stor sejr i kampen mod svine-MRSA.

Nu, uagtet den verserende sag mod de to journalister om krænkelse af privatlivets fred, kan de få adgang og informere offentligheden om de flere hundrede besætninger, som staten har fundet svine-MRSA-positive. Det skal lige tilføjes, at der kun er tale om stikprøver, og at man ud fra disse kan konstatere, at 68 % af slagtesvinebesætningerne og 63 % af avlsbesætningerne er positive. Altså flere end hver anden du støder på.

Landbruget har hele tiden klamret sig til, at en offentliggørelse vil stigmatisere den enkelte landmand, og det kan man da heller ikke afvise, at de har ret i. Svine-MRSA er ikke – som landbruget desperat prøver på at give udtryk for ligegyldig – den er i værste fald dødelig.

Men der er den lille velkomne hage ved det, at bakterierne kun i meget begrænset omfang har vist sig farlige for grisene. Dyrene tager altså ikke skade af svine-MRSA. Det, tillige med at det er lykkedes landbruget og staten at holde omfanget hemmeligt i så mange år, har givet landbruget absolut INTET incitament for at prøve at bekæmpe svine-MRSA. Alle andre epidemier, der har kunnet true landbrugets indtjening, har de vist sig endog meget effektive til at bekæmpe. Men svine-MRSA koster ikke eksportkroner – kun et menneskeliv i ny og næ. Åbenbart en rimelig pris at betale, set fra den siddende regerings synspunkt, da svine-MRSA-ministeren Eva Kjer lige har udtalt, at der ikke er noget at gøre ved bakterien andet end at tage forholdsregler. Vel at mærke forholdsregler der ikke besværer eller koster landbruget en krone. For eksempel skal en staldmedarbejder skifte tøj og vaske hænder, når han forlader stalden. Det er nemlig almindelig kendt, at svine-MRSA-bakterierne sidder i støv og afføring fra dyrene. Herefter kan den samme medarbejder så sætte sig ud i den store traktor, fylde gyllevognen med 30 tons af det, han lige har vasket af hænderne og fordele det ud over markene lige op ad nærmeste landsby. Jo forholdsregler bliver der sandelig taget.

Nå, men hvad kan vi bruge alt dette her til. Jeg tvivler meget på, at der er nogen, der finder det særlig sportsligt at se deres nabo på listen over de i stikprøven konstaterede inficerede besætninger og derefter råbe ukvemsord efter ham over hækken. Det gør jo hverken fra eller til. Til gengæld tror jeg, at det kan få en enorm betydning for landbrugets lyst til at tage problemet seriøst. Incitamenterne vokser, og det samme gør problemets virkelighed i befolkningen. Lige pludselig er det ikke længere noget, nogen siger, er derude, vel at mærke ubekendte steder. Nu bliver der sat stednavne og adresser på. Det gør det uendelig meget sværere for Eva Kjer at sige, at der ikke er noget at gøre ved problemet. Man kan faktisk forestille sig, at befolkningen begynder at forlange handling, man kan forestille sig det samme blandt de berørte landmænd og deres familier, der intet selv kan gøre uden branchen og ministeriets opbakning. Man kan forestille sig, at investorer ikke synes, det er attraktivt at sætte penge i navngivne svinefabrikker, der sætter folkesundheden på spil – noget investorer dybest set er fuldstændig ligeglade med, hvis det blot kan holdes hemmeligt – men det kan det ikke, og det har vi Højesterets ord for.

Nu kan man ikke gøre andet end håbe, at Eva Kjer begynder at tage hånd om problemet, for balladen er kun lige begyndt – offentligheden er kun med små skridt på vej ind i en mere oplyst tid om svine-MRSA og dens udbredelse, og jeg er helt sikker på, at Kjeld Hansen og Niels Muldvad ikke stopper, før alle kort ligger på bordet – og her gælder det alle kroge af landbruget.

Søren Sørøver – med multiresistente kugler i kanonen

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Lidt tættere på rimelighed – en afgørelse om svine-MRSA

  1. Holger Ø. Mortensen siger:

    En gang i 80-erne havde Danmark den sidste epidemi af mund & klovsyge. Hele det østlige Fyn blev afspærret, og der var nærmest undtagelsestilstand. Hvis dansk landbrug bliver ramt af en smitsom sygdom som m&k, svinepest eller andet, lukker eksportmarkederne fra dag ET. Men hvis det kun er en sygdom, der går ud over mennesker og kan koste sygehus- og sundhedssystemet milliarder, sker der intet. Fremover kommer navne på de MRSA-smittede gårde ud i æteren – tiden er kommet til at gøre noget effektivt ved cc398.

  2. karen keinicke siger:

    Hvor er det opløftende at læse om, trods alt! Nu sker der noget på området. Borgerne skal alle – uanset hvad de spiser, vide hvordan vores lokale miljøer er en skandale. Der er lort og amoniak overalt – selv om det ikke ses i dette skønne vinterlandskab. Det er skjult forurening, som mange endnu er helt døve overfor. Det skal ikke holdes hemmeligt, at det problem er langt mere vidtrækkende end vi forestiller os.

  3. finn birkholm-clausen siger:

    Vi er på vej ind i den postantibiotiske æra, hvor flere og flere former for bakterier bliver modstandsdygtige overfor de gængse typer antibiotika. Rundt omkring i verden findes der steder, hvor man ikke længere kan behandle bakteriefremkaldte sygdomme med de mest almindelige former for antibiotika. I London til eksempel bliver resistente kønssygdomme mere og mere almindelige. Og nogle af dem er så modstandsdygtige, at det at næsten eller helt umuligt at bekæmpe dem. 1 million danskere passerer gennem sygehusvæsenet hvert år. Jeg er selv én af dem, der jævnligt er forbi- og selvfølgelig frygter jeg , at de infektioner, jeg må slås med en dag ikke længere kan kureres. Men pyt med mig. jeg er sku så gammel , at sidste salgsdag er tæt på at være overskredet. Men hvad med helt ordinære kirurgiske indgreb – eller fødsler – eller tandlægebesøg. Det bliver et mareridt , når de forskellige former for antibiotika ikke længere virker. Godt nok er Danmark en ø i et hav af antibiotika fra landene omkring os. Men vi må slå til nu. Bremse overflødigt forbrug både i den humane sektor og hos vore husdyr. Og det er fuldkomment grotesk, at det er tilladt at give sunde smågrise antibiotika og antibiotiske midler, fordi man fravænner dem for tidligt , så de får tyndskid. Det er dine nye knæ, dine nye hofter, der nu bliver livsfarlige. Det er din datter eller svigerdatter , der udsætter sig for livsfare ved at blive gravid med dine børnebørn. Det er for sent, men det bliver ikke bedre af at vente endnu længere. Vi SKAL nedsætte vort antibiotikaforbrug.

Der er lukket for kommentarer.