Frostforhold

DSC_09520001

Kulden er taget til i styrke disse dage, og kulden holder os beskæftiget.

Hvor det før mest handlede om at gøre dyrenes drikketrug isfri, er isen nu flyttet indendørs.

DSC_10280001

Der er frost i vineriet blandt andet, så klukkene fra gæringstankene er sparsomme.

Det er nødvendigt at have en smule varme sat til for at redde vandrør, haner og ikke mindst lageret af vinflasker.

Grappaen skal nok gå fri, men de øvrige vine har ikke godt af nedfrysning.

DSC_10160001

Kulden giver også muligheder.

Det er nu, de væltede træer i skoven kan skæres op og bæres ud – dem der skal sikre os varme i stuehuset næste vinter.

I tøvejr er både skovbunden og området omkring for vådt til, at traktor og vogn kan køre der.

Først når jorden fryses hård, bliver det til at færdes.

DSC_09960001

Hønsene er ikke meget for kulde og sne.

De tapre går turen ud til æbleplantagen for at nippe frie græsstrå, de magelige bliver stående på en solrig plet under halvtaget og venter på bedre tider. Eller på spanden med aftenkorn.

DSC_09170001

Æglægning er heller ikke i høj kurs om vinteren. Fra gårdens knap 200 høns samles mellem 4 og 6 æg om dagen.

Og man skal være hurtig, ellers er de frostsprængte
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Frostforhold

  1. Mette Berg-Jensen siger:

    Fed fasan 😉
    Mine 10 høns lægger 6 æg om dagen, men jeg snyder lidt og giver godt med foder og lunkent vand 😀

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s