Slagtetid

DSC_6704-0010001

Med kulden kom muligheden for at slagte grise.

Der blev også slagtet tidligere på vinteren, men det varme og evindeligt regnvåde vejr i november og december gjorde eftermodningen af kødet vanskelig.

Det er første år i kvindes minde, at der stadig har været trivelige spyfluer helt frem til jul.

Insektlivet er også forandret. Som så meget andet.

DSC_67100001

Hvorom alting er, var frosten velkommen. Besværlig med hensyn til vandforsyningen, men stadig velkommen.

Med kulden kom også større vanskeligheder med at finde grønt til dyrene, så tiden var inde.

Trekvart års pasning og klapperi blev afsluttet med et stille puf fra boltpistolen. Det foregik fredeligt og udramatisk, men ikke desto mindre er det langt fra rart.

Det er vejen til kød.

DSC_66850001

Pelsning og partering foregik i køkkenet i går.

Mens vi vinter på nye grøntsager
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Slagtetid

  1. Jesper siger:

    Kan godt huske når der blev hjemmeslagtet.
    Og jeg synes også godt om inge hørups billede,

  2. Ulla E. Møller siger:

    Vi har selv prøvet at slagte en klappegris som børnene forresten red rodeo på, og når de faldt af ventede den, til de kom op igen, kødet smagte bare så godt, selv børnene spiste det.
    Kan godt lide Inge billedet. Hilsen Ulla

Der er lukket for kommentarer.