I stedet for at gå til origami for begyndere

Her er det blevet hverdag igen.

Hvis det nogensinde har været andet.

I går skulle der laves opskrifter og tages madbilleder til aflevering, men i dagene forud er det lykkedes at finde tid til den nye madbog.

Eller ny er måske for friskt et ord, kommende er mere rigtigt.

“Og halsen af en svane” bliver til på baggrund af 5 års gemt materiale – fotos, opskrifter og tekster.

Bogen skal rumme det, vi selv er mest glade for. Og den skal være smuk.

Det helt store arbejde ligger i at finde alting frem – fra nye og gamle hard-diske, back-ups og i det uendelige arkiv.

I store træk er de omtrent 90 opskrifter udvalgt, men alligevel byttes der ud hist og pist.

Det går støt og roligt fremad.

På køkkenkalenderen, ud for dagen i morgen, er der en skriveplet. Den første. Dagen er således afsat til at skrive på en ny roman, og en række dage med pletter følger.

Hvad så med madbogen – spurgte jeg forlagsdirektøren, da han lavede alle pletterne.

Den må du lave i din fritid, svarede han.

Her er det blevet hverdag igen.

DSC_30210001

Hvis der nogensinde har været tid til andet
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

6 svar til I stedet for at gå til origami for begyndere

  1. Anita Goltermann siger:

    Hej Lone og Søren.
    Ved I at der findes en dansk chili?
    Endsige smagt den danske chili –
    Den hedder Bhut Orange Copenhagen – alias BOC?
    Det er en Bhut Jolokia – som ved et tilfælde satte orange frugter i stedet for røde.
    Det skete for Søren Friis Larsen i Hørsholm,, og siden er den fremavlet – med hjælp fra chili-hobby-dyrkere og siden dyrket hos Gartner Bjarne Højlund
    Den lugter hel fortryllende af citrus, når den udskæres frisk, og smagen er stærk, men med en fylde af sødme..som Ikke mange chilier kan det!,
    Den er fantastisk i tørret tilstand – i alt fra kiks – til kager og almindelige retter..
    Man skal bare lære at at doserer..!! Jeg har nu i tre år eksperimenteret – og alt er blevet godt..
    (Se Facebook – Scorville Passion – en gruppe der kun omhandler BOC).
    Den er i den stærke ende af skalaen, – antageligt omkring en million Scoville (SHU måleenhed) svarende til 100 gange stærkere end en almindelig Jalapeno.
    Men som skrevet den skal læres at kendes, og så er man ikke foruden..!!
    Jeg vil sende jer frø – hvis I er interesseret.
    Er sikker på at jeres grønne fingre, vil give en masse BOC planter – der vil kvittere med utrolig mange smukke og velsmagende planter og frugter til efteråret.
    Jeg skriver IKKE fordi jeg er sponsoreret,, men kun fordi jeg er passioneret og kan lide jeres blog – og derfor tænkte, at hvis I ville fatte interesse for denne vidunderlige frugt – så kunne den udbredes til endnu flere..
    Kærlig Hilsen Anita Goltermann.
    Og i tilfælde af at jeg skal sende frø – Kan jeg så bare sende til adressen eller skal der et efternavn på brevet??

    • Lone Landmand siger:

      Kære Anita – tak for din besked. Hvor lyder det spændende, og nej, vi kendte ikke til den danske chili, før du skrev, men vi vil være taknemmelige for nogle frø! Meget 🙂

      Så ja tak – vil du sende dem til Lone Vitus, Brandbygegaard, Alrøvej 77, 8300 Odder

      Gode hilsner herfra
      Søren & Lone

  2. Kirsten Jensen siger:

    Hverdage er ikke det værste man har, det er trods alt det livet består mest af. Glæder mig til nye udgivelser fra din hånd, især på romansiden. Godt Nytår her fra et isnende koldt Bornholm.

    fru Jensen
    Gudhjem

  3. Lene Thulsted Nielsen siger:

    Hej Lone
    Er det stadig muligt at købe hønsefødder kogebogen?

    Godt nytår

    Mvh Lene

    Sendt fra min iPhone

    > Den 4. jan. 2016 kl. 07.54 skrev Beretninger fra et autentisk landbrug :
    >
    >
    >

  4. finn birkholm-clausen siger:

    Og hvad fik svigermor i julegave af vores svigerinde? Hønsefødder og gulerødder !. Tror hun blev inspireret af vores udgave. Bare én af de måder jeres budskab bliver spredt på.

  5. Jeg glæder mig til mere fra din hånd! 🙂

Der er lukket for kommentarer.