Grundtvigs skov – begyndelsen

DSC_61460001

Til julemadmarkedet fik vi – udover besøg – et smukt tænkt og skrevet gavebrev.

Ordene har blivende værdi, og det har også de forskelligartede træer; graner, tjørn, skovfyr, fuglekirsebær, hassel, ahorn og eg – et storsindet bidrag til skoven – som fulgte med den gode mand og brevet.

Med en udpræget grad af forståelse for travlhed under madmarkedet havde giveren medbragt støvler og spade, så træerne kunne slås i jorden omgående.

Der står de endnu, men snart flytter de hen til skovbørnehaven, som er et særligt sted med ekstra opsyn, hvor små nye træer kan vokse et år eller to, så de bliver robuste nok til den ubeskyttede verden.

Imens kan man godt lave noget andet.

DSC_61660001

I går plantede jeg 15 træer.

Det lyder måske ikke af mange, men de er af stor betydning alligevel.

Begyndelsen på Grundtvigs skov.

DSC_62240001

Træerne var selvsåede og stod på steder, hvor bevoksningen er tæt og fremtidsudsigterne tvivlsomme.

Et træ har brug for lys og luft, derfor blev de flyttet til et nyt sted med god muldjord, masser af regnorme og plads både foroven og forneden.

Udover de selvsåede blev årets juletræ også plantet for stedse grønt.

DSC_62050001

Den lille nye skov får plads på østsiden af gården nær ved grisene – syd for Brandbygegaard Folkehave, nord for Sørens Sø og før eller siden forhåbentlig i sammenhæng med den lille, gamle skov.

At plante det er sådan en slags evighed
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Grundtvigs skov – begyndelsen

  1. Pingback: Grundtvigs skov – al magt til træerne | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. finn birkholm-clausen siger:

    Vi har også i mange år “plantet” misteltene. D.v.s. vi har pladret misteltene-bær ud på grenene af vore mange æbletræer. Det er en langsom proces, Men nu har vi da et par stykker på vej. Foruden dem vi endnu ikke har opdaget. En pudsig ting. Godt Nytår. Og så giver de lov til at kys i ny og næ. I to turtelduer.

  3. pilgrim2015 siger:

    Rigtig godt nytår.
    Jeg læser jeres nyhedsbrev hver morgen og glæder mig hver dag over at få bekræftet perspektiver, muligheder og synspunkter på os selv og verden i både stort og småt. Med folk som jer, ser fremtiden lovende ud.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s