Vi er regnet inde

DSC_5661-001

Bortset fra sidste år og i år – hidtil i hvert fald – har hver vinter budt på indesnening. Før eller siden.

Det med at sne inde er velkomment, hyggeligt og en påmindelse om, at alting ikke bare kan planlægges og bestemmes.

At noget har større indflydelse end én selv.

Og hvor vigtigt er det også at komme afsted, tænker man, og undersøger om der er smør og sukker til kage.

I år er vi regnet inde.

Det er aldrig sket før.

Halvandet døgns regn har sat indkørslen – gårdens højest liggende område – under vand.

Den sandmuldede jord i køkkenhaven gav op for nogle uger siden, og så snart man snupper en gulerod fyldes hullet af vand. Imellem grøntsagerne står blankt vand på trods af jordens hældning.

Gæssene bader under de gamle æbletræer i haven, hvis rødder gisper efter luft, og i hjørnet af æbleplantagen er der tydeligvis en sø på vej. Hønsene ifører sig redningsveste og spiller titelmelodien fra “Titanic”, når de går derud.

Den ene halvdel af gårdspladsen kan stadig ses, på den anden halvdel har et japansk hvalfangerfartøj indfundet sig.

Det er aldrig sket før
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Et svar til Vi er regnet inde

  1. CC siger:

    “Det med at sne inde er velkomment, hyggeligt og en påmindelse om, at alting ikke bare kan planlægges og bestemmes.

    At noget har større indflydelse end én selv”

    .. Så sandt, så sandt. Og meget meget tiltrængt på disse breddegrader, hvor vi presser citronen til den sidste dråbe – med kraftig reference til kalenderen, der styres med hård hånd, helt ned til det sidste minut i døgnet. Tendenser, der for mig at se, får os til at glemme det impulsive og det som får hjertet til at banke.

    “I år er vi regnet inde” Mon det kun er begyndelsen på en ny epoke? Tendenser og en epoke, som er opstået netop på grund af menneskets evindelige trang til at presse citronen til den allersidste dråbe. Naturen vinker med en vognstang, og det eneste vi gør er at reagere i stedet for at være proaktive. Ja, altså lige med jer som undtagelse, der bryder reglen. Derfor gør det også ondt på mig at høre, at jeres æbletræer lider under det alt for meget vand. Det håber jeg ikke, at I kommer til at lide under.

Der er lukket for kommentarer.