Erindringernes suppedas – digt af Søren Sørøver

DSC_16740001

I dag er det søndag, og du får et digt af Søren Sørøver – hvor meget mere kan man ønske sig:

Erindringernes suppedas

Ringene breder sig i vandet
som en sten i vandet falder mit liv ned i erindringernes suppedas
ved første øjekast ser det ud til, at ringe breder sig i det uendelige
måske bare et blåøjet, naivt, stille håb

Hvem vil ikke gerne kunne huskes
Hvem vil ikke gerne efterlade et aftryk, en erindring
et minde
Et tegn på livet som blev levet

Men uanset hvor hårdt jeg falder, virker det som om, at ringenes styrke fortaber sig
De bliver svagere og svagere – de efterlader ikke et spor
ikke spor
intet
de forsvinder

Hvis bare én ring kunne gøre en forskel
Hvis bare et enkelt spor ville vare ved
et aftryk

Ringene kunne bringe lykke
de kunne vise vejen
Rulle ud over verden
ud i verden
Men uanset hvor hårdt jeg falder, dør ringene ud
Overfladen ligger igen snart blank og stille hen

Ringene breder sig i vandet
Det er mig fuldstændig umuligt at falde så blidt, at de ikke bare bruser derudaf
skaber dønninger
giver uro
tager utilsigtet med på deres vej

Bare jeg kunne falde varsomt og ubeset
Bare mine spor ikke kunne ses
En verden uden spor

Ringene når fjerne kyster og æder af strande
æder af naturen
æder af miljøet
af sindet
Ødelægger noget andre har bygget op
spreder sorg og afsky
Hvordan skal jeg stoppe dem
uanset hvor blidt jeg falder, kommer ringene altid

Bare de ville lægge sig
Ringene
og efterlade overfladen blank som før
så lover jeg at ligge stille på bunden
kigge op og smile nervøst

Ringene breder sig i vandet
de er overalt
tusinde og atter tusinde kommer rullende
de kommer fra alle sider
krydser hinanden, forstærker hinanden, dæmper hinanden

Mit fald blander sig i mængden
jeg gør mit bedste for at falde på det rigtige tidspunkt
så mine ringe rammer andres, bygger dem op
og de rammer mine
Ringene bliver til bølger, der bygger
bølger der bryder, æder gammelt og skaber nyt

Ringene er konstante
urolige
uundgåelige
mon overfladen nogensinde ligger blank og urørt hen igen
i erindringernes suppedas

DSC_16920001

Søren Sørøver – med bovvand

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.