Vejret – det er lige os

DSC_56070001

Klima er ikke rigtig os. Det er mest de andre.
Andre mennesker og andre steder. Det handler om afsmeltning af indlandsisen på Grønland, problemer for det lavtliggende ø-rige Maldiverne, mangel på drikkevand og plantevækst i Mellemøsten, tørke i Australien og Rusland og oversvømmelser i Indonesien, Pakistan, Thailand o.s.v.

En gang imellem er der også skybrud herhjemme. Så vises billeder af forblæste journalister med stærkt behårede mikrofoner, en strandet bil eller to under en viadukt og lystbåde på land. Efter et skybrud varsles nye i en jævn strøm, men så aftager interessen for ordet, og man går mere over til at tale om regn igen.

Vejret har altid været dårligt i dette land, eller i hvert fald har det altid optaget sindene mere end fortjent. Uanset katastrofers omfang og menneskelig lidelse verden over, sluttes enhver national nyhedsudsendelse af med ordene ”Og vejret…”
Et brat skift for dem, der føler.

At gøre noget ved de fremadskridende klimaforandringer er også noget for de andre. For populistiske politikere, i for lang tid bekvemt uenige og betalte forskere, for embedsmænd og for de urimeligt velhavende virksomheder, der profiterer på årsagerne.

Der kom ingen afgørende indgreb ud af det forrige klimatopmøde, og der kommer sandsynligvis heller ingen tilstrækkelige resolutioner ud af det kommende COP15. Køb og salg af CO2-kvoter, yderligere grænsepatruljering, opbringning af flygtningeskibe, nedprioritering af vedvarende energi og koordinerede militære indsatser for at stabilisere udbuddet af fossil energi er kendetegnende for den faktiske politik.

De fleste mediers dækning af klima-problematikken er flagrende og ufokuseret. Overskrifter, udsagn og artikler handler om elementerne; om kul, olie, landbrug, transport, trafik, grader, centimeter, populationer, procenter og udviklingslande kontra industrilande. Sjældent ses en artikel med det ene interessante spørgsmål – hvorfor gik det galt?
Svaret er lige så enkelt som spørgsmålet – vækst. Og det enkle svar rejser den indlysende og ubekvemt nødvendige handling, at vi på alle måder skal nedsætte vores forbrug.
Vækst er prøvet, vækst virker ikke.

Verdens statsledere vil med stor sandsynlighed endnu engang udsætte reelle og betydelige indgreb på vores vegne. De har haft chancen – første COP-møde fandt sted for omtrent 20 år siden, det er rundt regnet 1/3 af den tid, som de samme politiske ledere har prædiket vækst, vækst og atter vækst.

De ufatteligt billige fødevarer, som er baseret på tiltagende forgiftning af den dyrkbare jord og uanstændige produktionsmetoder i husdyrbruget, har givet befolkninger i rige lande verden over mulighed for at bruge en stor del af deres indtjening på unødvendigt forbrug. Forbrug der gav den økonomiske vækst og et stadigt krav om mere. Væksten udrydder tiltagende andele af denne klodes artsrigsdom og har nu med al tydelighed trukket livsgrundlaget bort under en støt stigende del af menneskeheden.

Men det med klima er noget for de andre. Dem, der er på vej op, må holde igen. De må udvikle deres produktioner mere miljøvenligt og spise mindre kød. Det er nemmere for dem, fordi de ikke er bedre vant, end det er for os, som skal til at nøjes. Det handler COP-møderne om. Kan der komme et rimeligt resultat ud af et urimeligt udgangspunkt?

Tilbage er du og jeg plus de løse. Vi har ikke længere muligheden for at standse den udvikling, vores boplads gennemgår. Det løb er kørt, ikke mindst fordi de igangsatte menneskeskabte klimaforandringer er selvforstærkende og dermed ude af vores ellers indbildske kontrol.
Det er nu et spørgsmål om, hvor hurtigt vores velkendte verden ændrer sig – skal vi nedbremse, tilpasse eller accelerere?

Imens verdens ledere forhaler svaret, bør vi beskæftige os indgående med de kommende problemer (og de er ikke udfordringer) – hvordan genhuser vi mennesker, som kloden over vil blive fordrevet af fødevaremangel og naturkatastrofer?
Vi, der dyrker jorden ved, at forholdene nu er ændret mærkbart – det er ikke noget, som kun er på vej. At være forberedt og indrette sig på vilkårene er en nødvendighed.

Udover at tilpasse os de ændrede forhold, kan vi selv bidrage til at sænke hastigheden, og selvom det tager lang tid at dreje en supertanker nogle få grader, skal det ikke forhindre os i at tænke den. Hvad er der at tabe?

Vi skal skabe et nyt værdisæt – et andet og mere afslappet mål for tilfredsheden i tilværelsen end at rage til sig. Danskerne hører til blandt de mest velhavende befolkninger i verden, vores helbredstilstand er foruroligende ringe og medicinforbruget inklusiv anti-depressiver er skræmmende højt. Hvad med et globalt mål for trivsel? Glædens GDP? Anti-materialisme i stedet for anti-depressivisme.

Vejen til ændrede forventninger og krav til tilværelsen må skabes på trods. Og i trods. Den er funderet i sund fornuft, et højere erkendelsesniveau, omtanke og medmenneskelighed, og skal formes i strid modvind af kommercielle interesser og elitens tarv.

Vejret, det er lige os, klima det er de andre.

Men ikke ret meget længere
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

8 svar til Vejret – det er lige os

  1. Pingback: Jord er ikke bare jord | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Slagtetid | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Heartbeats

  4. Pingback: Hvad stemmer vi om d. 3. december? Tillid. | Beretninger fra et autentisk landbrug

  5. Pingback: Bred kærlighed til alle | Beretninger fra et autentisk landbrug

  6. Pingback: Torden og morild? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  7. Grete siger:

    Enig og TAK🐞

  8. Hanne siger:

    Ih, sikke en opsang. Lige hvad vi har brug for. Tak for igen og igen at opfordre og minde os alle om at det er forandring af vaerdisaettet, der er kernen og accelarator I den (tog)vogn der er koert af sporet.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s