Betydningen af løvfald

DSC_11300001

For øjeblikket trækker træerne livet ud af bladene – hjem til stammen og rødderne.

En stadig strøm af sukkerstoffer og grundstoffer flyttes i sikkerhed, farverne skifter fra grøn til gul, brun og rød, og der dannes en lille fin afslutning mellem bladfæste og gren hvert eneste sted.

Lukketøjet er en afhærdet plet, der beskytter træet imod væsketab, indtrængende sporer og andre sygdomsfremkaldende sager, når bladet forlader hjemmet.

Herefter er det frit til at falde, svæve, dale, hvirvle eller piske ud i verden.

Løvfald betyder tid her i hytten. Lidt i hvert fald.

Kun få nye ting sættes i gang, lugning og det meste græsklipning er indstillet, æbletræerne er næsten plukket rene for frugter, der er ingen druevin at passe, ingen nye indhegninger at etablere og manglende trang til at færdiggøre eksisterende byggeprojekter.

Fordi det er lige nu, der er en fornemmelse af ro og afsluttet sæson.

En tidslomme.

DSC_15320001

Og ganske ubemærket, uden de store bevægelser for ikke at forstyrre tiden, er udkastet og oversigten til “Og halsen af en svane” hentet frem fra den hårdtklemte plads nederst i stablen på skrivebordet.

Vi har besluttet at sætte penge af til den grafiske opsætning af bogen, og der er lavet aftale med det dygtige menneske, som udformede den første madbog “Hønsefødder & gulerødder”.

På den måde kommer arbejdet her til at handle om at skabe teksterne og fotos, men ikke om den, for os, tunge del med sideopbygninger, omslag m.m.

Det er 1½ år siden, jeg sidst troede, at der var tid til at lave den nye madbog.

Nu tror jeg det igen
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Betydningen af løvfald

  1. frukat siger:

    yes ! God arbejdslyst… Jeg er også med på en forudbestilling. Mvh Ane Kathrine

  2. Grethe siger:

    Kære Lone
    Måske kunne I overveje en form for crowd funding-finansiering af bogen? Ligesom fx Andrea Hejlskov har gjort med sin ‘og den store flugt’. Jeg tænker, vi er mange, som gerne vil ‘forudbestille’ på den manér! 🙂
    God weekend
    Kh Grethe

  3. johnheartbeat siger:

    Mon bog fire så skal hedde “Den, der kysser pigerne”? Titlen er inciterende, men hvordan dens indhold ville lyde i jeres landmandsliv bliver spændende at høre….men blot titlen garanterer en bestseller. Bog fem derimod er lige “up your streeet” for den må jo hedde, “Han har en hæslig vane” Det er da til at forstå😇
    Ak ja i disse løvfaldstider trænger mange tanker sig på!
    God fredag med “bladet i bogen sig vender” 🎶

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s