Noget om ustabilitet i landområdet

DSC_04450001

Måske husker du, at 3 geder flyttede ind på gården for nyligt.

I begyndelsen handlede det mest om at holde dem i indhegningen.

DSC_04780001

Nervøse Nelly – eller Jar Jar Binks i daglig tale – kunne, trods sin fyldige krop, lave en halv skrue og komme sidelæns ud imellem to hegnstråde.

DSC_04840001

Ikke mindst Sure Signe var en medvirkende faktor til at søge det frie liv.

Vi vidste, at der ville gå lidt tid med at få dannet en rangorden, men det er altid anstrengende, når nogen ser det som deres fornemmeste opgave at ondulere andre. Ganske unødvendigt når man bor i landet med flydende vand og alt det der.

Tillægsgeden Tue derimod er så klassisk lillebroragtig og frejdig, at ingen gider indordne ham.

DSC_05030001

Så kun Signe og Tue måtte spise, og kun Signe og Tue måtte sove i huset. En velkendt alliance hvor storhedsvanvid og frækhed styrer.

Nærmest ikke til at bære.

DSC_04790001

Indhegningen blev forstærket, Nelly kom på den rigtige side af trådene, og så blev hun håndfodret. Diskret.

I nogen tid har hun sovet under gedehusets halvtag, og vi var ved at planlægge en form for Lille Virgil-overetage eller tilbygning, så det nervøse dyr kunne få sin egen afdeling.

Forleden morgen kom alle 3 geder ud af det lille røde hus, og vi regner med, at de faldende nattetemperaturer og muligheden for en ekstra varmende krop, har mildnet Sure Signes sind.

DSC_04700001

Roen er genoprettet
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s