Sammen om en mere kritisk tilgang til bedre mad

For nyligt sendte COOP mig en reklame for dansk industriel kylling.

Den virkede ikke.

Faktisk synes jeg, at den snød sine læsere.

Måske har du også mødt anbefalingen, og tænkt at den rosende omtale og kiloprisen på 98,- kr må være garant for et produkt, der hæver sig over de to øvrige kyllingeanbefalinger “Fersk dansk kyllingelårmix” (et produkt, der kunne vinde på navnets charme) til 37,50 kr. pr. kilo, samt “Hele danske kyllingelår med ryg” på frost til 12,50 kr. pr. kilo.

For at sætte trumf på er den dyre pakke kylling særligt fremhævet i en boks med COOP’s nye logo/slogan “Sammen om bedre mad”.

Og en opklarende tekst fortæller, at kyllingen ikke er tilsat lage, men er 100 % dansk kyllingekød af højeste kvalitet og garanteret salmonellafrit. Samt at alle kyllingerne vokser op under gode forhold med fri adgang til foder og vand. Foderblandingen er baseret på majs og hvede, hvor en del af hveden stammer fra producentens egne marker.
COOP og CO – sammen om bedre mad.

Jamen, alle producenter af industrielt dansk kyllingekød må mene, at deres dyr vokser op under gode forhold. Lovlige forhold vil andre måske kalde det, men gode forhold er det almindeligt brugte udtryk i erhvervet.

“Af højeste kvalitet” er nok at presse den under samme tryk som den endelige maskinudbening af de sølle skrog. Højeste kvalitet må indebære noget med smag, struktur og sundhed.
En industrielt opdrættet kylling er typisk 35 dage gammel ved slagtningen, kødet er slasket og strukturløst som en våd polyfiberklud, smagen er i bedste fald udeblivende, og det konventionelle foder heriblandt GMO-soja fra Sydamerika, hvede og majs har et tvivlsomt indhold af rester fra forskellige sprøjtegifte herunder Round-Up.

En natligt indfanget kylling fra naboens have vil repræsentere noget, man med rette kan kalde kvalitet.

“Med fri adgang til foder og vand.”
Jamen, det er noget, producenten sørger for, så tilvæksten i de hårdt belastede dyr kan holdes på det uhyrlige niveau. Avlsarbejdet har resulteret i nogle få genetiske stammer, som bruges over store dele af kloden. Kyllingerne har vanskeligt ved at bære deres egen svimlende overvægt, de indre organer er pressede lige som bentøjet, og ofte får dyrene skader under fødderne, fordi gødningen ætser fodsålerne.

Der er ikke naturligt lys i en kyllingehal, elektrisk lys i de lovlige 18 timer hvert døgn sørger for, at kyllingerne spiser og drikker mest muligt. Af deres frie adgang til foder og vand.

Jeg har sagt det før, men gentager gerne – at købe dansk industriel kylling giver blot en sikkerhed for, at dyrenes lidelser har fundet sted i eget land.

Reklamen for kyllingekødet snyder på flere måder.

Det er snyd at hævde, at et landbrugs-bulkprodukt er af højeste kvalitet. Prisen alene afgør ikke produktkvaliteten.

Det er snyd at give den købende indtrykket af en anstændig fødevare under sloganet “Sammen om bedre mad.” Hverken kyllingens krop eller den kyllingespisendes krop kan være tjent med at blive fodret med produkter indeholdende varierende rester af komplicerede sprøjtegifte, tungmetaller, antibiotika m.m.

Det er snyd at sende et signal om særlig omsorg for husdyrene – et brand der fremhæves uden grund – og dermed forvirre billedet og mindske salget af de få anstændige fjerkræprodukter.

Og så er det ikke bare snyd men ualmindeligt tarveligt at bakke op om en produktion, der via den stærkt miljøbelastende dyrkning af foder både herhjemme og på bekvemmelig sprøjteafstand i Sydamerika er medvirkende til, at vores fælles jord og vandressoucer ødelægges, og regnskov fældes.

Vores livsgrundlag med andre ord.

COOP har det seneste år gjort langt mere for en holdbar og omsorgsfuld levevis end nogen regering har præsteret. Manifestet “Sammen om bedre mad” er stort tænkt og har virkelig betydning.

Derfor skal der passes på det
Lone

P.S. Dyrenes Beskyttelse har startet en kampagne for at sætte fokus på, hvordan det støt stigende antal kyllinger (114 millioner nu) bør behandles – ganske enkelt:

Alle kyllinger skal:

Have adgang til det fri
Have plads til at bevæge sig
Kunne stå på deres egne ben
Sikres naturlig vækst
Sikres en naturlig døgnrytme

Du kan læse mere om indsatsen for ordentlige kyllingeliv lige her:
http://www.dyrenesbeskyttelse.dk/dengodekylling

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

4 svar til Sammen om en mere kritisk tilgang til bedre mad

  1. Loki Rockz siger:

    K spurgt

  2. finn birkholm-clausen siger:

    Uha da da. Sikke en bandbule. Men tusind tak for din analyse Lone. Den er skarp og klar. For sådan er det. Hvor man kun kan glæde sig over at vi selv laver vores eget slagtefjerkræ. En mulighed for de få og de priviligerede.

  3. Marianne siger:

    Ja i disse dage hvor “Odense-løven” har givet sit sidste (falske) løvebrøl – og diskussionen omkring zoo’s berettigelse huserer – burde man invitere uvidende børn og voksne ind i de danske “landbrug”, for at vise hvordan koteletten, bøffen og brystet VIRKELIG virkelig har haft det inden de havner på de danske middagsborde!
    Tænk sig engang hvis koen, kalven, kyllingen eller svinet kunne få den samme opmærksomhed som en enkelt løve?

    • Helle siger:

      Desværre er der jo rigtigt mange, der om ikke 100%, men til en stor grad godt ved, hvordan koteletten, bøffen etc har haft det. Man må jo være eneboer uden avis eller tv, hvis man vil påstå, at man ingen anelse har om, hvordan industridyr har det. De fleste er jo bare ligeglade. Ligesom de fleste, der er imod opsprætning af løver til almindelig folkeunderholdning, ikke synes at have noget særligt at sige om den tilstand dyrene holdes under, mens de er i live.

Der er lukket for kommentarer.