Hvorfor?

I dag får du svar på et vigtigt spørgsmål, der ganske givet længe har sneget sig langs panelerne i dine hjernevindingers vidunderlige bevidsthed.

Hvorfor?

Beregninger viser, at de danske svineproducenter de seneste 13 år i gennemsnit har tabt 54 kr. pr. produceret gris. Det svarer til et samlet tab på 14,5 mia. kr. Kun i et enkelt år – 2006 – har gennemsnitsproducenten haft overskud. Selv de mest effektive svineproducenter taber nu penge på deres produktion.

De færreste andre selvstændige virksomhedsejere i dette land kan få lov til at fortsætte en forretning, som giver underskud i 12 ud af 13 år.

Hvorfor kan danske svineproducenter?

Der er kun én grund – andre tjener penge på foretagenet.
Danmark er drevet af en fokuseret økonomisk tilgang til beslutninger og afstukne retninger. Penge er også motivet for den absurde fastholdelse af dansk industriel svineproduktion. Bare ikke penge til landmændene.

Hvem tjener så på de 29 millioner fødte grise?

Lad os tage dem fra en ende:

Foderstofforretningerne tjener penge på salget af foder og såsæd.
Den kemiske industri tjener penge på salget af kunstgødning.
Andre dele af den kemiske industri tjener penge på pesticidsalget.
Shippingbranchen tjener penge på verdensfragt.
Dyrlægerne tjener penge på deres (utilstrækkelige) tilsynsbesøg
Hjælpemiddelfirmaerne tjener penge på staldudstyr, ornesæd, inventar, redskaber, maskiner m.m.
Apotekerne tjener penge på medicinsalget.
Den farmaceutiske industri tjener flere penge på medicinsalget.
Entreprenører tjener penge på staldudvidelser og nybyggerier.
Vognmænd tjener penge på transport af både foder, svin, døde dyr og kød.
Kadaverindustrien tjener penge på bioethanol og biogas udvundet af selvdøde og aflivede dyr.
Slagterierne tjener penge på slagtning, opskæring og (utilstrækkelig) modning.
Forarbejdningsindustrien tjener penge på at forædlede kødet til fødevarer.
Embedsfolk tjener penge på administration, (utilstrækkelig) kontrol og tilladelser.
Konsulenter tjener penge på (utilstrækkelig) rådgivning.
Revisorer tjener penge på bogføring og regnskab.
Banker og sparekasser tjener penge på kassekreditter og lån i fast ejendom, maskiner m.m.
Kreditforeninger tjener penge på landbrugslån.
Forsikringsselskaber tjener penge på landbrugsforsikringer af besætninger, avl, maskiner, bygninger og landmændenes liv og helbred.
Medier tjener penge på annoncering.
Faglige organisationer tjener penge på lobbyarbejde.
Staten tjener penge på ejendomsskat samt diverse afgifter på køretøjer, kontrolordninger,vand, el og sprøjtegifte m.m.
Politikerne har en afgørende interesse i, at ovenstående tjener penge.

Hvem taber på de 29 millioner fødte grise?

Umiddelbart gør svineproducenterne selv. De befinder sig, og har længe befundet sig, i en håbløs situation, hvor gælden vokser, og indtjeningen slet ikke slår til. Det er et frygteligt liv at leve som selvstændig.

Da de store produktionsenheder typisk er forgældede i et urealistisk omfang – altså teknisk insolvente, hedder det, når gælden overstiger de faktiske værdier – betyder det, at manglende betalingsevne og konkurs bliver noget, du og jeg og alle andre danskere skal betale for svineproducenterne.

Pengeinstitutter og kreditforeninger henter en pæn del af de tabte penge ind gennem bankpakker (som vi betaler) og via renter og gebyrer, fakturerede ”serviceforbedringer” m.m. (som vi også betaler).

Tabet på 14,5 milliarder kroner i løbet af de seneste 13 år lyder stort, men er det ikke.
Det anførte tab er i virkeligheden peanuts og intet at regne imod det reelle tab, som ikke kan opgøres i form af et konkret beløb, og derfor oftest glemmes. I dette land hvor ting af betydning har en monetær værdi. Som forudsætning.

Det virkelige tab på den stordriftsrus, som i en lemmingeeffekt trak et helt erhverv ud over bulk-kanten, får vi aldrig værdisat.

Vi taber og har tabt som mennesker.
Vi mister vores natur, biodiversitet, liv i vand og havmiljø, muligheden for at benytte en række tidligere virkningsfulde antibiotikatyper og for at trække vejret i en indåndingsluft uden ammoniak.
Vi har tabt på etikken, når det handler om de rammer, vi tillader husdyrholdet at finde sted under.
Desuden forgiftes landbrugsjorden, fremtidige generationer også skal leve af, via konstante udledninger af bl.a. kobber og tilbagevendende giftsprøjtninger af de store arealer med monokultur til svinefoder.
Vores fælles grundvand forringes, og med regnen over os alle falder pesticider fra giftsprøjtningerne. Sidstnævnte er gjort til et spørgsmål om giftrester på økologiske æbler, men som tidligere nævnt falder regn ikke kun i økologiske æbleplantager.
Du ved selv, hvor det regner.

Natur er ikke lige mig – tænker du måske – desuden kan drikkevarer købes.

Vi er slet ikke færdige med at opgøre tabet. Det rækker langt videre, end vores hjerner helt kan overkomme at forholde sig til.

Den stigende efterspørgsel på GMO-soja til svinefoder betyder øget rydning af regnskov. Den regnskov som er afgørende for vores sparsomme muligheder for at nedbremse klimaforandringerne.
Dyrkning af den stærkt pesticidbelastede afgrøde har desuden ubegribelige konsekvenser for lokalbefolkningerne, som er ramt på deres helbred – af stærkt forøget kræftrisiko, død, anormaliteter og udviklingsskader.

Produktet fra dansk industriel svineproduktion påvirker i sig selv de spisende. Dels på grund af restindhold af miljøgifte, antibiotika-resistente bakterier m.m. og dels fordi kødet er blevet til på basis af hovedsageligt stivelse. Kød fra dyr, der ikke spiser grønne planter, indeholder en høj andel af mættet fedt og et lavt indhold af omega 3 fedtsyrer. Alt i alt den lige vej til en række livstruende sygdomme.

Produktets tilblivelse skader os alle direkte. Omfattende dyrkning af foder bidrager til den stadige ophobning af giftstoffer i vores omgivelser, en ophobning som har nået et kritisk niveau.

Bierne, der er grundlaget for en stor del af vores fødevareforsyning, dør, og vi mennesker kan ikke rent fysisk klare belastningen.
Hver 3. dansker får nu kræft, og om 10 år forventes antallet at være steget med 30 %. Diabetes er også en sygdom i foruroligende fremgang tillige med hjerte/kar-sygdomme og hjerne/nerve-lidelser i form af demens og Alzheimers samt nedsat intelligens og kønspåvirkninger.

Det enkelte menneskes lidelse og pårørendes afsavn er et overset og uopgjort værditab. Måske ikke samfundsmæssigt, for politisk er der begejstring over vækst i medicinalindustrien og rekordoverskud. Men sammenhængen er ganske enkel – mange syge mennesker giver et stort salg. De bagvedliggende bekymringer, angsten og al det andet følelsesmæssige kan ikke medregnes.

Den elendighed, de danske grise vokser op under – med manglende opfyldelse af basale behov for kropspleje og øvrig adfærd, kan heller ikke værdisættes. Kun begrædes.

Det er helt nødvendigt at omlægge fødevareproduktionen til en form, hvor giftspredning er unødvendig, og hvor antibiotika ikke er et produktionsmiddel.
Et landbrug, der producerer store mængder kød, med input af billigst mulige råvarer og kemikalier, har ikke en holdbar fremtid – hverken for sig selv eller for menneskeheden.

Det er også helt nødvendigt, at vi som samfund forholder os til det nærtstående landbrugskollaps. Det skulle være sket tidligere, men banker og kreditforeninger bliver ved at trække den, for ikke at trække tæppet væk under store dele af værdigrundlaget for pengesystemet – fast ejendom.
En nybygget stald til 25 millioner får en værdi på 0,- kr., når produktionen ophører. Den overbelånte jord ender på den reelle produktionsværdi.

I går skrev Finans.dk følgende: “Også i Danmark vokser produktionen af grise og sætter rekord i år – trods den elendige driftsøkonomi.”

Der er et spørgsmål, vi må stille hinanden og ikke det politiske system eller erhvervsgrupperne – hvorfor fortsætte?

Hvorfor ikke stoppe?
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

13 svar til Hvorfor?

  1. Pingback: Medlemsbrev nr. 9 (5.11.15) | WomenWise

  2. Tom Andersen siger:

    Ja,det er et sygt landbrug, det konventionelle landbrug. Vi skal dog ikke glemme forbrugernes – altså din og min – rolle. Indtaget af kød, især okse- og svinekød er også en meget vigtig faktor i debatten. Det er (det daglige) indtaget af kød, der er den væsentligste årsag til klimaforandringer og rydning af regnskov. Økologi er sund fornuft, men ud over at lette kloden for kemikalier, så kan økologisk kødproduktion ikke hjælpe på miljøbelastningen – vi skal have indtaget af kød ned. Meget ned.
    Siden jeg selv fik kvalme bare af at tænke på konventionelt svinekød har jeg arbejdet på at reducere familiens kødforbrug. Vi har foreløbigt halveret vores indtag af kød og køber naturligvis kun økologisk – primært kylling, men også svin.
    Der er kun én vej frem og den er økologisk,men med stærkt reduceret indtag af kød!

  3. Pingback: Kom lad os afholde et gallashow. Eller noget om hvem der betaler festen. | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Pingback: Skal vi lege jorden er giftig? | Beretninger fra et autentisk landbrug

  5. Helle siger:

    Hvorfor spørger du. Der er så mange ting, hvor jeg spørger “hvorfor”. Hvorfor har vi en såkaldt miljøminister, der siger, nu skal man ikke hakke på bønderne pga. dyrevelfærd, men som intet har at sige til grusomme billeder fra minkproduktionen. Hvorfor, kan man spørge, interesserer det nærmest ikke medierne og da slet ikke den største del af befolkningen, hvad der foregår ude på landet, Politikerne er valgt af os, ok, et stort mindretal valgte den siddende, men den anden var jo ikke så anderledes, bortset fra at Dan var noget bedre end den nuværende minister. Men politikerne fører jo i bund og grund ikke en politik som befolkningen slet ikke støtter. Som Kirsten skriver, burde disse strukturer diskuteres meget bredere, ikke her, hvor vi jo næsten alle er enige, men derude i samfundet – og det sker jo ikke. Overhovedet.

  6. Farmer siger:

    Er det ikke reelt sådan, at produktionen af pattegrise til export stiger og slagtesvineproduktionen falder, så der bliver forbrugt mindre foder totalt set.
    Svineproducenterne går i retning af at være smågriseproducenter frem for at være slagtesvineproducenter.
    Ikke alle har underskud i svinesektoren. De dygtigste tjener stadig penge; men mange produktioner vil lukke over de næste 5 år. En del af dem vil flytte til udlandet, hvor danske borgere er uden reel indflydelse på produktionsmetoderne.
    Om det er en fordel, er så et spørgsmål.

    I øvrigt undrer det mig, at soyaforbrug til grise opfattes som et problem. Det grisene får er jo ikke soyabønner, men soyaskrå.
    -Altså et biprodukt fra produktionen af soyaolie til human ernæring.
    I stil med at give grisene bladene rundt om blomkålshovedet. Det burde da være helt i tråd med tanken om at undgå madspild.

    Hvis ikke biproduktet fra oliepresningen skulle anvendes til dyrefoder, hvad skulle det så anvendes til?
    Skulle det rådne op i dynger eller skylles i floden?

    • Alexandra siger:

      Hej Farmer,
      Det er et interessant argument du fremsætter her. Det er rigtigt at sojaskrå er teknisk set er et ‘biprodukt’, idet den første behandling af sojabønner sker med det formål at udvinde sojaolien ud; så sojaolie bliver primærprodukt og sojaskrå bliver biprodukt. Men langt størstedelen af det soja der dyrkes i verden, dyrkes med henblik på dyrefoder. Og når intentionen med at gro soja er at bruge sojaskrå som dyrefoder, så er kan det ikke længere kaldes et biprodukt! Det er derimod sojaolien som er et biprodukt. Og selvom sojaolie er populært i andre dele er verden, er der stadig delte meninger om ernæringsværdien i olien. Ved du hvad sojaolie også bruges? Printerblæk. Tankevækkende ikke?
      Derudover er det et kæmpe problem at give landbrugsdyr soja, som de aldrig har været skabt til at fordøje. Hos især køer ses en markant stigning i udledning af drivhusgasser, når de tvangsfodres med dette underlødige foder.

      Og at ‘producere’ smågrise er stadig en kæmpe miljøbelastning. Og betyder ikke en forbedring af dyrevelfærd eller et fald i aflivning af smågrise. Bare det at levende væsener er noget man ‘producerer’, siger en del om den måde vi ser dyr som fødevarer.

      • Farmer siger:

        Olien ER hovedproduktet. Det kan vil du også logisk kunne slutte dig til:
        Da upressede soyabønner sagtens kan ædes af dyr ville det i modsat fald være tåbeligt at bruge energi og penge på at presse olien fra. I så fald fodrede man blot med soyabønner, fik en langt mere energirig ingrediens i foderblandingen og glemte alt om human ernæring i denne sammenhæng.

        Det er måske mig som er sær når jeg ser et problem i, at vi pumper al vores børnebørns olie op af jorden; men jeg synes da det er herligt, hver gang fossil olie kan udskiftes til planteolie som nu i f.eks. printerblæk.
        Jeg ved godt, at indenfor økologien bruger man hellere 1000+ liter fossilt brændstof på at dræbe alt liv ned til 1-2 cm. dybde med en ukrudtsbrænder, end man bruger ½ liter kemi pr. hektar for at fjerne de 3 ukrudtsarter, som reelt er problemet; men på det område tror jeg altså økologien vil få et forklaringsproblem den dag frelstheden fortager sig og journalisterne udvikler sig til andet og mere end mikrofonholdere og hallelujah-kor for denne driftsform.

        Jeg ser da også et problem i forhold til udledning af drivhusgas; men det er svært at undgå med 7 mia+ mennesker.
        17 procent af verdens metanudledning pt. stammer fra risdyrkning, så heller ikke et vegetarliv er problemfrit i den sammenhæng.

        Der anvendes mig bekendt ikke soyaskrå til vokse kreaturer. Der er alene en ingrediens i kalvefoderblandinger; men det checker jeg lige mandag, og indrømmer gerne, hvis jeg skulle tage fejl. Jeg har ikke arbejdet med kvægfoderblandinger siden 1984.

        Omkring grisene (og en masse andre ting i øvrigt) er jeg stadig svært betænkelig ved at nedlægge produktion i DK blot for at samme øges tilsvarende et andet sted på jorden, hvor vor politiske indflydelse på produktionsforhold stort set er lig nul.

        -Men ellers er vi enige 🙂

      • Lone Landmand siger:

        Hej Farmer – nu du er i gang med at checke – kan du ikke også indsætte et par kilder, der dokumenterer det med, at 17 % af verdens methanudledning stammer fra risdyrkning?

        Tak fra Lone

      • Farmer siger:

        Medens jeg venter på at foderstofferne lukker op mandag er her et link til dette med de 17 procent metanudslip fra risproduktion:
        http://www.pnnl.gov/news/release.aspx?id=4214

      • Farmer siger:

        Undskyld ventetiden. Der skulle lige sås et par marker inden regnen.
        Der er sket meget indenfor kvægsektoren siden 1984.
        Soyaskrå er blevet en del af foderblandingen til malkekøer. Der anvendes op til 10 procent i en såkaldt A-blanding, en kraftfoderblanding, som indgår med op til 40 procent af foderrationen.
        Så der BLIVER i dag anvendt soyaskrå til voksne kreaturer!
        At soyaskråanvendelse frem for anden proteinkilde skulle give øget udledning af drivhusgasser fra køerne, har jeg ikke kunnet finde noget sted, Det må så blive din opgave, Aleksandra, at dokumentere. 🙂

  7. Miss. T siger:

    Hold nu k… et fantastisk godt og velformuleret indlæg, Lone. Gid du kunne få lov til at sætte dagsordenen for dansk landbrug. Vi ville alle være så meget bedre stillet så. Hvorfor ser de på Borgen ikke længere ud i fremtiden (ja, ved det, et ønske om at tjene penge)? De kortsigtede beslutninger burde erstattes af fornuftige langsigtede beslutninger, der sætter vores miljø højt på dagsordenen. Om ikke for vores jords skyld, for vores egen, så i det mindste for vores afkoms skyld. Vi har allerede ødelagt så meget på denne klode, men det er som om det kun er fåtallet der ser det (eller måske nærmere vil være ved det).

  8. Kirsten Bang-Olsen siger:

    Kære Lone
    Dette indlæg har jeg ventet længe på. Det burde være en diskussion blandt forskere, politikere og journalister. Men disse grundlæggende syge strukturer i vores samfund bliver aldrig diskuteret
    Kære Lone, du er bare så god til at sætte ord på konsekvenserne af en syg kultur.
    Håber denne peptalk sætter gang i en meget vigtig debat som især får indflydelse på de næste generationers livsgrundlag.
    kh Kirsten

Der er lukket for kommentarer.