For nogle uger siden blev der spurgt til æbleplantagen; om det går med den og hvordan.
Og det er da rigtigt – jeg har glemt at fortælle om æbleplantagen. I lang tid.
Måske husker du, at 2500 nye æbletræer fordelt på 8 forskellige sorter blev plantet i en lille ny æbleplantage i december 2013.
Der er Discovery, Aroma, Holsteiner Cox, Ingrid Marie, Belle de Boskop, Angold, Rød Topaz og Vanda.
Sorterne er valgt efter deres egenskaber med hensyn til smag, duft og sygdomsresistens.
Ser du – vi sprøjter ikke hverken træerne eller æblerne med noget. Ingenting. Ikke engang svovl som man ellers gerne må i en økologisk æbleplantage.
Træerne får heller ingen gødning tilført af os. Der er en frodig bund af hvidkløver mellem rækkerne, og desuden efterlader hønsene lidt næringsstoffer efter egne behov.
Udover de smukke blomster, som også bierne er vilde med, bidrager kløverplanterne med kvælstof.
Ser du – en kløvers rødder har opsvulmede knolde, og i dem bor en særlig slags bakterier, som kan hente kvælstof, altså et vigtigt gødningsmiddel, ud af luften. Så planten giver husly til bakterierne, der til gengæld skaffer det vigtige næringsstof til kløveren.
En kløverplantes rodsystem kan godt være lidt utæt, og derfor giver kløverbunden også kvælstof til æbletræerne rundt omkring.
Men ellers ingen gødning, for her på stedet er vi ikke interesserede i det størst mulige frugtudbytte, men derimod i det bedst mulige udbytte. Mest mulig smag og duft.
Der er ingen grund til at presse planterne til at give mere, end de selv og jorden kan følge med til. Høj ydelse, uanset om det er blandt dyr, planter eller mennesker, følges ofte af sygdomme og deraf følgende bekæmpelse.
Måske sidder du og vifter med udpinings-kortet – den klassiske indvending når nogen ikke gøder nok, uanset om det er frivilligt eller ej.
Man ved aldrig, om der før eller siden opstår tegn på svækkelse af gårdens frugttræer og deres avl, men i de 21 år, jeg har boet her og ikke-gødet træerne, både nye og gamle sorter, er der ikke sket nogen ulykker ved det.
Selvfølgelig kunne udbyttet presses i vejret, men man kan også lade være. Her er æbler nok.
I sommerhalvåret klippes bunden mellem rækkerne af træer.
Op langs hver række, på hver side af stammerne, bliver jorden fræset, så græs og andre planter ikke snupper al regnvandet. Men i selve rækkerne står en økostribe tilbage, og det er valget her. I andre plantager har man en fræser på en svingbar arm, som kører ind og ud imellem træerne.
Det ser godt ud med æblerne i den nye plantage.
Discovery er modne nu, og vi spiser sprøde, røde æbler hver dag.
Snart skal de plukkes og lægges forsigtigt i trækasser.
Aroma-træerne er dynget til i æbler, Holsteiner Cox har en passende frugtsætning, Ingrid Marie er mere sparsom og knap så sund, Belle de Boskop har færre æbler, men mængden passer til de lidt pjevsede træer, som var udgangspunktet. Angold er bøjet af frugter, Rød Topaz bærer også godt, og Vanda, der indgår som bestøvertræ, har tyngede grene.
Så på trods af alle bekymringerne om bestøvning, bier m.m. i det lange kolde forår, har blomstringen båret frugt.
Træerne sætter efterårsskud nu, og de fleste har haft en sund tilvækst gennem sommerhalvåret.
Rød Topaz og Ingrid Marie er ikke så raske som håbet. I foråret blev en del træer udskiftet, fordi de havde frugttræskræft. Alle ramte træer blev gravet op, troede vi, men flere har siden vist sig at være ramt af svampen. Især Rød Topaz er med hensyn til vækst og sygdom en håbløs størrelse, og fremover vil den sort ikke blive genplantet men udskiftet med andre sorter.
Angold derimod er glædesbudskabet. På alle måder et lovende bud på noget godt. I efteråret 2014 tog vi en del æbler fra før presningen og satte dem i viktualierummet vinteren over. Bare til at spise af. I begyndelsen af juni i år var der stadig fine æbler tilbage og det uden nogen form for kunstig atmosfære.
Reelt er der 9 måneder om året, hvor man kan spise danske æbler uden hokus-pokus.
Og det er fra nu af
Lone
Beretninger fra et autentisk landbrug 
Pingback: Det lille hus på prærien | Beretninger fra et autentisk landbrug
Pingback: Disco Dasco | Beretninger fra et autentisk landbrug
Pingback: Vådområde | Beretninger fra et autentisk landbrug
Det var helt forrygende at få lov at gå rundt blandt alle Jeres frugttræer, da I holdte åbent i august – vi var dog ikke i selve plantagen, men bare synet – wauw. Og alle de uden for hegnet – wauw. Vi var meget betaget af hvordan beskæringen var foretaget, man kunne virkelig se at både træ og frugt trivedes. Og den tilkøbte Dogmemost, som blev indtaget om aftenen under åben himmel – var himmelsk!
Cox orange som altid omtales som en dårlig sort at have, da den er tilbøjelig til at få alle mulige sygdomme, står her og strutter sundt med masser af æbler, også uden sprøjt og kunstgødning. Kun en håndfuld hønsemøg og kompost. Det er en ting, jeg tit har villet spørge om men altid glemmer, bruger I også kompost, eller har I slet ikke tid til at lave kompost?
Jeg sidder i Seoul i akorea og følger jeres liv.
Hvor er det dog en smuk måde at bruge naturen og livet på, det kunne de forbrugs-vanvittige koreanere lære meget af! I er helt fantastiske og gid jeg en dag kan komme til et af jeres arrangementer.
Vi var til dokumentar filmfelstival herude og så filmen “så meget godt i vente” og jeg kom sådan til at tænke på jer.
Det må være skønt at have alle de gode danske æbler, herude er æbler en dyr og meget bekostelig frugt…
Sikke et dejligt liv, de æbletræer har – og smagen kan kun blive derefter, forestiller jeg mig 🙂
Sikke en opmuntrende og oplysende hilsen om æbler og dyrkning af dem.
Det lyder rigtigt godt. Især det der med, at jeres æbler ikke bliver sprøjtet. thi hvorfor skal man dog det, når det mere er et spørgsmål om at vælge de rigtige sorter. Vi glæder os over vore æbler, selv om vi kun få en meget lille høst i år. Discovery er bare sagen som spiseæble. Og så bruger vi Belle de Boscop og Vardeæble som gemmeæbler. Men tak for tipset om jeres forskellige sorter .Held og lykke med æblevinen til sin tid.