Bertha graver sø igen

DSC_63300001

Måske husker du gravkoen Bertha.

Den store tunge dame, som blev hentet til gården for at lave grobund for mere natur.

Søbund handler det om.

Du godeste – tænker du sikkert – er den sø ikke færdig endnu.

Og nej – det er den ikke – må svaret være, den ene forhindring efter den anden sætter tempoet, og det er ikke højt.

Men dog fremadskridende og hvor meget mere kan man ønske sig.

DSC_62700001

Bertha ligger altid i baghovedet, for vi vil så gerne videre med sø-arbejdet.

I lange perioder har der simpelthen ikke været tid til at grave. Ganske enkelt ingen ledige dage, hvor man kunne tillade sig den luksus at køre gravko.

Så blev der tid, men da havde vi ikke råd til dieselolie, og Bertha er en besoffen dame.

Da vi havde arbejdet tilstrækkeligt til at få råd til dieselolie, og tanken blev fyldt, var der igen ikke tid til andet end at arbejde videre på andre højere prioriterede opgaver.

Der blev gravet igen, og Bertha viste tegn på svag hydraulikoliestand – bevægelserne blev mindre kraftfulde, og jorden virkede tung.

Men vi havde ikke lige råd til en tønde hydraulikolie, og derfor blev der gravepause igen.

Sådan er tilværelsen bare, der skal hele tiden vælges mellem arbejdsopgaver og anvendte midler til at fremme dem.

Og at grave en sø på ½ hektar er ikke en øjeblikkelig nødvendighed. Det er en luksusting.

Men en form for luksus af vedvarende værdi.

Selvom søen langt fra er færdig endnu, er der uendelig mange glæder i området allerede. En fiskehejre er flyttet ind, og overalt i de vandfyldte områder kan sporene af dens lange tæer ses.

En lille flok ænder slog sig ned i foråret, der er vandkalve, frøer, tudser, store guldsmede, bittesmå fisk og et utal af vandinsekter i og over vandspejlet.

En grævling bor i et opgravet sandbjerg, rovfugle holder udkig fra toppen og rådyrspor af mor og barn størrelse gennemkrydser det lave område.

Så er der plantelivet. Nye arter er flyttet ind ud af ingenting, der er træer, blomster og blade, som aldrig er set her før.

DSC_63390001

Der er håb om gode sø-arbejdsdage dette efterår; snart begynder æblehøsten, og der er en del fyldte dage i kalenderen allerede, men graves skal der også.

Bare Bertha holder
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen, Sådan laver man en sø. Bogmærk permalinket.

4 svar til Bertha graver sø igen

  1. Pingback: Grundtvigs skov | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Billeder fra Sørens Sø | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Johnny Holm jorsal siger:

    Jeg er lidt nysgerrig, er Bertha jeres egen? hvad jeg ud af teksten konkludere at det er, og i givet fald, hvad har i ellers købt den til ? for det er vel ikke kun til at grave sø ud ?

    • Lone Landmand siger:

      Ja, Bertha er købt, for at vi kan grave søen og med henblik på at blive solgt bagefter. Så må vi se, om der kun er jernprisen tilbage, men det er stadig mindre bekosteligt end en entreprenør….

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s