Grøntfodrede grise

DSC_60740001

Måske husker du, at der i foråret blev lavet nye folde til grisene.

Frisk jord udenfor den lange række popler kom til at udgøre hjemlandet.

Et hjemland kan flytte sig med tiden.

Ligesom mennesker og dyr kan.

Bunden i den nye store indhegning var dækket af græs, urter og andet godt.

Tæt grøn kan man sige uden at overdrive.

3 dage efter grisenes indtog var alt endevendt, og brun var det nye grønt.

Ligesom mennesker kan gøre det.

DSC_60420001

Magre Magda, Kjetil, Smaskepot, Flora og de andre grise kan bare allerbedst lide at rode i jorden – bruge en stor del af dagen på at vippe bunker op med trynerne, sniffe regnorme, spise senegræsrødder og måske en bille eller to.

Ved at sætte ringe i trynerne kan man undgå, at grisene ødelægger den grønne overflade, men så ødelægges deres udfoldelsesmuligheder en del.

De altædende dyr kan også lide græs, kløver, kamille, bynke og tidsler blandt andet, meget endda.

DSC_60470001

Hver morgen bliver et udvalgt stykke fra den anden side af gården slået med le, og så bærer vi bunken ind til grisene – sammen med det korn de også får.

Dyr, der lever af græs m.m., danner meget umættet fedt, hvorimod dyr, der lever på stivelse og indendørs, hvor de knap kan røre sig, bliver fyldt med mættet fedt i muskelfibrene. Industrielt fremstillet kød kommer fra indespærrede dyr, som fodres op på hovedsageligt stivelse, og det afspejles direkte i forholdet mellem gode og dårlige fedtsyrer. Næringsværdien i det kød, et menneske sætter til livs, afhænger i skræmmende høj grad af, hvad dyret har spist.

Så det er godt for grisene at spise meget græs, og det er bedre for Sørøveren at spise grise, som har spist meget græs.

DSC_60780001

Alting hænger sammen på forunderligste vis
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.