Har du fået den danske dosis gift i dag?

Dette land er nede på point for øjeblikket. Indenfor en række områder og kun i ganske få ucharmerende sammenhænge scores der højt.

Det har været sådan længe, blot er antallet af horrible beslutninger og absurde valg tiltaget, og det med en styrke som betyder, at alle fire brikker – håb, tro på fremtiden, godt humør og tillid til systemet er slået hjem på én gang.
En del deltagere i det store ludo-spil står med andre ord og skal starte forfra, og imens ræser vinderbrikkerne rundt og i mål. Tilsyneladende.

Måske er Karmaklovnen på ferie, og måske er den offentlige afløser gået ned med stress over omfanget af sager.

Hvem ved.

Sikkert er det, at nyhedsstrømmen kan slå én ud, og et fravalg og en filtrering er efterhånden nødvendig, hvis man vil spare ressourcer til konstruktiv tænkning.
Og hvis man vil bevare et ordforråd, som baserer sig på humanisme og omtanke frem for klassifikation og grådighed.

I stort set alle sammenhænge.

Vi er nødt til at gøre noget selv. På mange områder. Menneskets fremtid på kloden er ét af dem.

Her er dagens gør-det-selv-påmindelse – noget helt håndgribeligt og betydningsfuldt.

Ser du – vi mister en del af nationens dyreliv som en direkte følge af giftsprøjtningen på markerne.

Det er en række insekter bl.a. vårfluer, døgnfluer, slørvinger og en del guldsmedetyper, som dør, når kraftige regnskyl fører giftstofferne gennem jorden og ud i vandløbene.

Snegle og muslinger tåler giftresterne bedre, men hvad hjælper det?

Dyrene påvirkes af koncentrationer, som er mellem en tiendedel og en hundreddel af, hvad der ellers måles i naturen, og dermed er belastningen langt større, end Miljøstyrelsen anerkender.
Og regulerer godkendelser efter.

Det er jo bare nogle insekter – tænker du måske – i en verden med langt større problemer for mennesker.

Og ja – det er også rigtigt, der er så meget, vi kan klare os uden, slipper dansemyggene op, kan vi bare danse selv.

Men insekternes sårbarhed afspejler vores egen, for så forskellige er vi ikke, når man kigger på de grundlæggende byggesten i alt levende.

For få uger siden blev en del hvedemarker her i landet sprøjtet med Roundup eller andre glyphosat-lignende produkter. Det gøres af to grunde – dels tvangsmodnes de sidste grønne kerner, så høsten bliver mere ensartet og tørringsomkostningerne mindskes, og dels får man ram på flerårigt ukrudt som senegræs i bunden af marken. Jorden lægges død, og en ny dyrkningssæson kan begynde.

Hveden må 10 dage efter giftsprøjtningen høstes og bruges som foder til høns, kyllinger, grise og køer, og det er dem og produkter heraf, der hovedsaligt findes i danske dagligvareforretninger, hos bagere, på tankstationer, caféer, restauranter og hvor folk ellers køber noget at spise.
Den nyligt sprøjtede hvede må ikke bruges direkte til menneskeføde i form af brød – kun hvis den har været igennem et dyr, antages den at give sunde og gode fødevarer.

Her i efteråret starter det nye dyrkningsår. Maskinerne er allerede i gang med at pløje og så – snart kommer giftsprøjterne frem for at slå ukrudtet på markerne ihjel. Især efterårets ukrudtssprøjtning berører os alle – både over jorden, i jorden og i det fælles vandmiljø.

Her får du et kort uddrag fra bogen Mad vs. Fødevarer:

“I 2013 viste stikprøver, at 12 ud af 17 danske økologiske æbler bar spor af sprøjtegift, selvom avlerne ikke selv havde sprøjtet. Det betød, at flere partier blev kasseret som økologiske og måtte sælges som konventionelle æbler. Med økonomisk kompensation fra Landbrug & Fødevarer, som måske vurderede, at hovedparten af foreningens medlemmer var bedst tjent med at punge ud fremfor en offentlig debat om giftspredning.
Forklaringen på de ødelagte æbler er, at landmændene sprøjter med et ukrudtsmiddel indeholdende stoffet prosulfocarb om efteråret. Stoffet falder ikke kun ned på jorden, det er i vores indåndingsluft og hvirvles videre op i atmosfæren, hvorfra det senere falder ned som giftholdig regn.
Mediedækningen har handlet om, at sprøjtningen giver problemer for de økologiske frugtavlere. Landbrugserhvervets og politikernes udtalelser har handlet om det samme. Det burde handle om, at gift regner ned over hele landet. Over folks køkkenhaver, legepladser, skove, søer – overalt. Så vidt vides rammer regnbyger ikke kun økologiske æbleplantager.”

Når forskere igen og igen påpeger, at sprøjtegiftene har langt større indflydelse på dyrelivet omkring os, end der anerkendes og handles efter, er det voldsomt bekymrende, hvis man har tanke for naturen.

Hvis man ikke har tanke for naturen, er det også voldsomt bekymrende, fordi bl.a. hormonforstyrrende stoffer ikke skelner mellem små og store organismer.

Med andre ord – vil man ikke af hensyn til de små insekter undgå fødevarer, som bliver til på basis af giftstoffer, er der al mulig grund til at gøre det af hensyn til én selv.

Gør det nogen forskel – tænker du sikkert – størstedelen af dette land dyrkes med foder til husdyrene, og her tager grisene godt fra.
Alt gør en forskel, alle valg har betydning, og tilstrækkeligt mange gode valg og respektfulde tiltag breder sig. På trods.

Den barske virkelighed for vårfluer, døgnfluer, slørvinger og en del guldsmedetyper er også vores virkelighed, og de helt nødvendige forandringer må komme fra os.

De kommer ikke ovenfra i systemet, fordi massive økonomiske interesser vejer tungere end ordentlighed. Der er ubegribelige summer at tjene på sygdom, uanset om det er plantesygdomme, husdyrsygdomme eller sygdomme blandt mennesker.

Undgå giften
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Har du fået den danske dosis gift i dag?

  1. Jannie Holm-petersen siger:

    Efter min bedste mening, skulle din bog om fødevare være obligatorisk i skolerne.mennesket skal være klar over hvad de putter i munden og hvad de putter i naturen

  2. pilgrim2015 siger:

    Kære Lone – og andre med hang til sund og lødig kost
    En trøst kan være, at vi er flere og flere som er stadig mere velovervejede i vores indkøb og som efterhånden hellere undværer visse varer, end at købe dem i en sprøjtet udgave. Jeg tror at fremtiden byder på flere smålandbrug, flere køkkenhaver, mere bytteværdi – mere ro og alting i langsommere tempo. Jeg har i hvert fald sat det hele ned i gear og bevæger mig nu med større udbytte og større glæde, langsommere gennem livet. Og ja, jeg når nok ikke at bestige Kilimanjaro, dykke med delfiner, og være ‘Den Første Danske Kvinde i Rummet’ – men jeg har, på den hårde måde lært, at glæden ikke indløses i stræben efter det næste, men i at være i nuet – for ‘Nuet’ er det eneste vi i virkeligheden har at foretage os noget i.
    Tak for en virkelighedsnær Blog som jeg læser til min morgenkaffe og nyder både indsigt, dybde og et meget kort og konkret budskab.
    Bedste hilsner om en god dag

  3. karen keinicke siger:

    Det er bare så skræmmende og samtidig så godt og tydeligt beskrevet. Jo vi gør en forskel og vi skal også begynde at italesætte det, når vi mødes med andre familier i hverdagen, som ikke tænker i disse tankebaner. Bryd tavsheden og fortæl om virkeligheden….vi har ofte ikke fantasi til at forstå hverdagens begivenheder ude på landet…hvor så få kommer :o))

Der er lukket for kommentarer.