Fra Søren Sørøver – Bare fordi vingerne er slidte, betyder det ikke, at man ikke kan flyve.

DSC_4347-0020001

Slid er en underlig størrelse og en uundgåelig del af alles liv. Der er ikke mange, som kan sige sig fri for at føle sliddet i ny og næ. Som regel betragtes det som en negativ ting. Slid! Med mindre man blot er slidt til. Sådan lidt menneskelig patina, du ved, den slags der får en antikvar helt op at ringe, når det gamle møbel er slidt, men stadig står på alle benene. Den slags der får det til at være endnu mere smukt, end den dag snedkeren pudsede det sidste hjørne og bar møblet ud af sin butik.

DSC_43800001

Som barn var slid noget, der kom på knæene af ens nye cowboybukser, og som regel meget hurtigere end ens mor brød sig om. Ja, hun kunne faktisk se helt slidt ud ved tanken. Mange har slidt deres kroppe op gennem tiden, og det er der ikke kommet meget godt ud af. Alting bliver lidt tungere, lidt mere besværligt, og kroppen tvinger én til at lytte. Og nu lytter man, for det er man død og pine nødt til. En gang var det intet problem i verden at ligge på knæene i haven og rode, men når man rejser sig nu, kan man mærke, at knæene ikke holder evigt, og lige pludselig bliver det en glæde at kunne luge i haven i stedet for en selvfølge.

DSC_43780001

Sjælen er heller ikke immun over for slid, langt fra faktisk. Den står altid på øretævernes holdeplads, når der deles ud af de følelsesmæssige dask. Og her skal man være på dupperne. Sjælen er langt fra ligeså god til at sige fra, langt fra ligeså god til at huske. Det virker som om, den rangerer under noget så tåbeligt som ens bevidsthed. Og ofte vil den selvindbildte bevidsthed gøre alt for at mislede, misinformere og manipulere med sjælen – ens sjæl – ens slidte sjæl. Det må være en overlevelsesmekanisme, men hvorfor lytte til et system, der får dig til at overleve, i stedet for at leve? Sliddet på sjælen er uundgåeligt, men hvis du lytter godt efter og handler, så bliver sliddet til den der patina, der gør sjælen endnu smukkere, end da den var ny. Der er rigeligt at lære om sig selv, af sig selv.

DSC_43500001

Måske er slid bare smukt – så længe vingerne stadig kan bære.

Søren Sørøver – spejder ud i en slidt horisont

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

5 svar til Fra Søren Sørøver – Bare fordi vingerne er slidte, betyder det ikke, at man ikke kan flyve.

  1. Anette Hansen siger:

    Så smukt – så sandt!

  2. Camille siger:

    hvor ER det smukt skrevet…af hjertet tak for dine ord, de ramte mig et dybt sted 🙂 og tak tak tak for de smukke billeder af mit yndlingsdyr!!

    Camille

  3. Lisbet siger:

    TAK det var en af de bedste morgenstartkommentar længe TAK

  4. finn birkholm-clausen siger:

    Hedelibelle. Ak ja nu er bare det at gå 200 m et slid. Sådan er det at blive gammel – og slidt. Men slide resten aflivet , det er nu ikke det værste.

  5. Trine Lesemann Amstrup siger:

    Tak, Søren Sørøver. Af hjertet tak.

Der er lukket for kommentarer.