Artiskokhøst

DSC_26040001

I går blev artiskokkerne i køkkenhaven høstet.

DSC_26370001

De fik skåret top og bund af, blev lagt i saltet citronvand eller citroneret saltvand og herefter kogt let.

DSC_25860001

Og der strandede de så, fordi vi stak af fra aftenarbejdet for at se “Mandariner” i biografen.

DSC_27240001

Men artiskokker løber ingen vegne, og i dag skal de lige skæres lidt mere til, blomsterfnulleret må fjernes fra stolen – altså den bløde bund, og så skal de lægges forsigtigt i glas med saltvand og henkoges.

DSC_26110001

På den måde kan der være velsmagende artiskokbunde på hjemmebagte pizzaer, på bruschetta og i salater henover vinteren. Eller hvad der nu kommer.

DSC_26360001

Den lille hund er ikke specielt begejstret for de smukke tidselblomster.

DSC_27010001

Det er synet af et fotografiapparat, som får Sofus til at søge fokusområdet.

Præcis som dette lands populære mennesker.

DSC_25880001

De mangler bare artiskokkerne
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

3 svar til Artiskokhøst

  1. Karina Lanng siger:

    Flotte og spændende—-

  2. Elisabeth siger:

    I det tidlige forår såede vi artiskokker af hele tre omfange, men der kom aldrig så meget som en eneste spire. Måske det var en dårlig pakke frø. For så besværlige burde det vel ikke være? Synes egentlig ikke, at smagen er så interessant, men planterne er enormt flotte, så det er lige så meget derfor, jeg gerne vil have dem i haven 🙂

  3. Nana Hecquet siger:

    Sikke smukke artiskokker – ja, og billeder! Og sikke en sød og fotogen hund 🙂 Har ikke kendt din blog før, men jeg er glad for at have fundet den og vil kikke inden for snart igen!
    Sommerhilsner fra Nana

Der er lukket for kommentarer.