Tapning af vin

For nogle uger siden begyndte en af de store vintanke at lække.

Først dryppede det langsomt fra en pakning ved nederste hane, og siden blev dryppene mere sammenhængende.

Det var imens, at folkene fra restaurant Hærværk lånte lokalerne, så vi satte en spand under hanen og lod vinen sive.

Den slags er hverken god for mængden af vin eller vinmagernes psyke.

DSC_5010

I går smagte vi på tankens indhold – rødvin der har ligget 6 år på gæren.

Vinen har udviklet sig pænt, kan man godt sige, den spredte begejstring og udløste en øjeblikkelig beslutning om, at det var tid til at tappe.

Så i går riggede vi vineriet og køkkenet til med bord, tappeapparat, flasker i stort antal og tilsidesættelse af gårdens øvrige arbejdsopgaver.

Det blev en lang aften. Eller en kort nat.

Men nu er vinen klar
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Tapning af vin

  1. venterpaavinblog siger:

    Åh, får lyst til et glas og et ostebord!

    – Anne

  2. salling48 siger:

    Jeg lavede forskellige vine i det lille hjem- i gamle dage. Men det sjoveste var nu samværet de sjove historier, der kom frem med vennerne .. – Håber I ikke lækker, og god weekend .. ..

Der er lukket for kommentarer.