Kød

DSC_271000010001

Det er fuldstændig umuligt at spise kød uden at slå ihjel – det er et ufravigeligt faktum, men det er uendelig nemt at spise kød uden at tænke på, at du samtidig slår ihjel. Jo mere forarbejdet kødet er, jo lettere er det at distancere sig fra det uundgåelige drab, der ligger til grund for den røde 3-stjernede eller en nugget fra den lokale Mc D. Vores fødevarer bliver stadig mere og mere forarbejdede, og vores forhold til deres oprindelse bliver mere og mere fjern.

Helt ærligt – når du kigger ned i køledisken, hvad ser du så? Aftensmadens hovedbestanddel eller resterne af et liv? De fine skiver koteletter pakket i beskyttende atmosfære, så de holder sig lidt længere og beholder den fine farve, ja de kommer jo et sted fra – og det er ikke fra den endeløse svinekam butiksslagteren kan skære dagens skiver af ude i baglokalet. Nej, koteletterne er en lille del af en kompleks organisme, der har levet et liv under nogle af mennesket tildelte omstændigheder, med ét formål – at ende i en beskyttet atmosfære i den køledisk, du med jævne mellemrum kaster et blik henover for at finde en eller anden inspiration til dagens aftensmåltid.

Det er ikke fordi, jeg har noget imod dette som sådan, det er jo sådan, samfundet hænger sammen i dag – alt skal være let tilgængeligt og hurtigt. Det er mere respekten for det, vi henter i den køledisk, eller rettere den manglende respekt, der ligger mig på sinde. Det iskolde kød, der ligger helt blottet for liv, gør det ekstremt nemt at betragte kødet som enhver anden død handelsvare, og det virker lidt som om, at det er blevet en menneskeret at indtage ubegrænsede mængder af kød, uden at blive tvunget til at have tanke på det liv, der ligger til grund for vores mad. Jeg skal ikke gøre mig bedre end andre – jeg har selv glædet mig over storkøbstilbuddene i Bilka for år tilbage og ikke skænket skinken en tanke.

a0001142

Men hvad nu hvis du ikke kunne spise en kotelet uden at have den søde lugt af dyrets varme indvolde i dit baghoved? Eller tanken om det dræbende slag i hovedet på fisken, den måde dens krop sitrer på i din hånd mens nerverne vrider det sidste liv ud af din kommende panerede fiskefilet? Hvad nu hvis der ingen rejer var til din rejemad, før du havde brugt 1 time på at fange dem, og det samme på at pille de små lækkerbiskener? ”Det får jeg da aldrig tid til”, tænker du måske. Nej, min ven, men så har du måske ikke fortjent den rejemad!?

Hvad nu hvis du ikke måtte indtage noget kød, uden at du selv havde slået dyret ihjel? Hvad ville det gøre ved dit indtagsmønster af kød? Altså hvis vi ser bort fra det helt lavpraktiske – jeg er godt klar over, at en 2. værelses i indre by sætter begrænsninger for husdyrshold, men pointen er: Hvis du helt bevidst selv måtte foretage de drab, der skulle til at tilfredsstille din kødtrang, ville den trang så ændre sig? Og ville du stadig kunne indtage dit kød uden omtanke og respekt for det dyr, der måtte lade livet?

b000193

Jeg vil gerne invitere dig på et eventyr, på en rejse ud i følelser, fornemmelser og observationer. Du har måske ikke muligheden for at gennemføre et så drastisk senarie som overstående, men det har jeg!

Fra 1. august spiser jeg ikke kød eller kødprodukter, jeg ikke selv har slået ihjel. Og det gælder alt. Det er ikke kun bacon fra køledisken, det er også leverpostejen fra Aalbæk, jeg ellers sætter stor pris på, og det er også slut med de spændende spanske spegepølser fra Deli’en. Skal jeg have den slags efter 1. august, så kommer jeg selv til at lave dem. Og tarmene til pølserne – ja, der er ingen vej udenom, kan jeg ikke undvære pølse, så kan jeg blive nødt til at rense tarmene fra de dyr, jeg slagter. Jeg er slet ikke overbevist om, at jeg holder så meget af pølser, men nu får vi se.

DSC_269600010001

Rejsen vil bringe mig ud i alle afkroge af kødets mange facetter, slagtemetoder og forarbejdninger. Det første år vil blive til en bog her fra vores lille forlag. Den skal bringe dig som læser med dybt ind i mit hoved og med i alle processer. Det skal være min fornemste opgave, at du væmmes, at få dig til at føle min sorg og respekt, men jeg vil også garantere dig, at du kan mærke glæden – min glæde ved godt kød, hvor man kender til, hvordan dyret har levet, og hvordan dyret har mistet livet.

Jeg vil tage dig med på fiskeri; vi skal både fiske med stang og garn. Du kommer med ud en blæsende vinterdag og pisfryse i engen, mens vi tålmodigt venter på en and til Mortens aften, og vi skal opleve en verden under havoverfladen på undervandsjagt med harpun – en verden som mange fantaserer om, men de færreste har oplevet. Og så er der selvfølgelig alle husdyrene, alle de dyr jeg kender, klapper, fodrer og passer, og som jeg nu også selv stjæler livet fra og indtager. Jeg vil lære dig at vente 9 måneder på det perfekte stykke spegede kød, men kun hvis jeg selv lærer det – ellers sniger vi os ind i viktualierummet sammen, og smager længe før vi må. Du kommer med hele vejen.

a0001152

Men hvorfor nu alt det besvær – hvorfor ikke bare nøjes med at købe økologisk kød ved den forbandede køledisk, eller stole på ekspedienten i Deli’en når han siger, at de spanske skovgrise lever som grever og baroner? Hvorfor ikke tro på restauratøren, når han skriver på kortet, at kyllingen er frilands? Jo ser du – de økologiske dyrevelfærdsregler er langt fra gode nok, manden i Deli’en fortæller en 3. mands historie, og restauratøren, ja hvad skal jeg sige – jeg vil gerne være helt sikker.

Og den eneste måde, jeg kan være det, er ved selv at tage grydeskeen i den anden hånd, smide den ad h til – gribe til kniv, boltpistol, gevær og harpun. Og ja, det betyder, at jeg nu kommer til at teste vegetarmenuerne på en lang række restaurationer – for at spise ude stopper jeg ikke med.

Jeg lover ikke, at hverken du eller jeg bliver bedre mennesker på turen – mit spinkle håb er, at vi vil tænke en ekstra gang over, hvad det egentligt er, der ligger i køledisken.

Beslutningen er taget, og jeg står bare tilbage med ét dilemma.

Fisk

Jeg elsker kød, men hader at slå ihjel.

Søren Sørøver – klingerne skærpes

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Anstændigt kød, Hverdagen. Bogmærk permalinket.

24 svar til Kød

  1. Pingback: Der var engang en kødspiser | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. Pingback: Forårsfiskeri i havet mellem Alrø og Hjarnø | Beretninger fra et autentisk landbrug

  3. Pingback: Tankestumper fra Alsace | Beretninger fra et autentisk landbrug

  4. Joachim siger:

    Hej Søren!
    Jeg har tidligere gået med lignende tanker. Så dejligt inspirerende at læse dette fra dig, der allerede er hoppet ud i det.
    Jeg nyder at slagte mine høns. Selve aflivningen er ikke det sjoveste – men så ved jeg, at jeg er skyld i én høne mindre, der har levet under tvivlsomme forhold. Og når mine børn er med i det meste af processen, får de forhåbentlig også den sunde bevidsthed om hvor råvarerne kommer fra.
    Jeg håber over de næste år at kunne udvide mit lille selvforsyningslandbrug, så jeg selv slår nogle flere dyr ihjel.
    mvh Joachim

  5. Pingback: Når man nu alligevel slår ihjel – nyt fra Søren Sørøvers kødføljeton | Beretninger fra et autentisk landbrug

  6. Pingback: Udflugt til smukke Fyn og gode mennesker | Beretninger fra et autentisk landbrug

  7. Pingback: Besøg på Oles Gård | Beretninger fra et autentisk landbrug

  8. Pingback: Grøntfodrede grise | Beretninger fra et autentisk landbrug

  9. Pingback: Fra Slagesnäs til dig | Beretninger fra et autentisk landbrug

  10. Pingback: Er det godt eller skidt at gå med næsen i sky, når man er slagter? Fra Søren Sørøvers kødføljeton | Beretninger fra et autentisk landbrug

  11. Rigtig godt initiativ. det du prøver på. Der er noet der hedder SOY 4 YOU. Det smagte af kød, eller havde kødkonsistensen. Så ved jeg kke hvordan de mishandler soyabønnen for at den får den konsistens. men soyabønnen kan dyrkes her i landet

  12. Marianne Luna siger:

    Det lyder som et spændende og vigtigt projekt. Der er desværre alt for langt fra jord til bord i dag. Jeg glæder mig til at følge det!

  13. Lisbeth siger:

    Jeg fornemmer, at du går all in og ikke har gjort projektet tidsbegrænset. Spændende!

  14. Helle siger:

    Jeg kan love dig for, at når jeg står i supermarkedet og kigger på bøfferne, så ser jeg tit et skræmt dyr i en transportvogn eller i en fold ved et slagteri. Afholder det mig fra at spise kød, ikke endnu. Men jeg køber kun kød fra dyr, jeg ved har gået ude, ikke er blevet transporteret mere end højst en time til nærmeste slagteri. Vi er her medlem af en organisation, hvor kun bønder, der producerer dyr på nævnte måde, får lov at sælge deres produkter. Det skal blive interessant at følge historien.

  15. birgitte Nielsen-Kirkegaard siger:

    Spændende, hvordan det forløber. Selv, tror jeg, at jeg bliver vegetar… og dog fisk, vil jeg nok fange og spise.
    Set fra en Buddhist side, så skulle jeg holde mig fra rejemaden, da hver reje, har en levende sjæl, og der skal bedes for dem, inden man spiser den. Se det er også tanke vækkende, ikke 🙂
    Samme holdning, om end lidt anderledes tankegang 🙂
    Der er meget Indiansk /buddhistisk tankegang, i dette, og det skal vi holde fast i. 🙂

  16. johnheartbeat siger:

    Det er velnok en udfordring, frisk mod Antonius (undskyld)
    Ser allerede frem til dine kommentarer i bogform, modtag herfra vor åndelige support 😎

  17. Det er fandme godt skrevet. Jeg er med på turen.

    20/07/2015 skrev Beretninger fra et autentisk landbrug

  18. Elisabeth siger:

    Spændende! Vi har været selvforsynende med kylling det sidste år, og her til efteråret skal vi for første gang slagte grise… Håbet er, at vi selv kan fremstille bacon, leverpostej, diverse pølser og pålæg, så vi helt kan slippe for at købe svinekød fremover. Oksekød køber vi hos vores økologiske nabo, og fisk får vi når mand eller hans kammerater smider snøren 🙂 Pt. har jeg hamstret diverse River Cottage bøger om slagtning, fremstilling af tør- og røgvarer, men glæder mig til noget, der er tilpasset dansk klima og traditioner 🙂

  19. Karin Bøkman siger:

    Fint projekt, men hold nu op hvor vil der blive trængsel på fiskepladserne, og hvordan skal vi allesammen få plads til at holde de dyr, høns, kyllinger, lam okser kalve grise kalkuner kaniner og hvad, jeg ellers kan komme i tanke om hvad jeg gerne vil spise, hvis jeg selv skal opfostre dem og selv slagte dem. Jeg har en parcel på 800 km2 tror end ikke jeg må have bare et lille lam i min lille have. Men held og lykke med projektet.

  20. Eva siger:

    Søren Sørøver, du har min dybeste respekt.
    Du tager ansvar, du handler og deler det med alle os der læser med her.
    Så smukt og fint skrevet…
    Jeg er vokset op på landet, med forældre der sagde det, du giver udtryk for.
    Bare tak herfra.
    Ps. Vil strikke et par pulsvarmere til dig – måske i moskusuld… til en vinter dag i engen… 🙂

  21. Hanne Pico siger:

    Stor respekt til dig. Jeg er selv vegetar og kan ikke forestille mig, at skulle slå noget som helst ihjel ud over dræbersnegle.

  22. kirstenhelbak siger:

    Spændende projekt. Det med at slagte, skyde og slå fisk ihjel skal du såmænd nok få lært. Så er det bare med om tiden rækker til det hele eller du i mellemtiden er blevet så glad for vegetarmad at du helt dropper kødet.

  23. carl-erik siger:

    spændende – og tak for invitationen – det vil jeg glæde mig til at følge med i!

Der er lukket for kommentarer.