Alle mand fra borde!

Selverkendelse er en mærkelig størrelse, især når dens indtræffen er med til at slukke for en hel masse drømme, og det man måske et kort øjeblik troede gav frihed. På den anden side kan denne selverkendelse være med til at pille toppen af en sær hjertebanken og måske i sidste ende give lidt af den frihed, man troede, man havde.

DSC_0177

Nu er du måske lidt forvirret og med rette, følelser kan være uendeligt svære at gennemskue. Men det drejer sig om Sømusen – vores prægtige fiskekutter. Da vi for knap 3 år siden købte hende, var det den vildeste følelse – vi var helt vildt glade for det skib, og for at vi havde et så flot stykke håndværk i vores varetægt. Der var ikke noget tvivl i vores sind om, at vi gjorde det rigtige, og at eventyr ventede forude. Da vi stævnede ud af Frederikshavn en sensommer morgen, var sejlerlykken komplet. Adrenalinet pumpede rundt i kroppen, og en fantastisk blanding af angstprovokende stolthed og frihed susede igennem sjælen. Hun var vores, og de samlede erindringer af Christoffer Columbus virkede som ligegyldige små fortællinger i forhold til det, vi var på vej i mod.

a00011

Ikke at vi ikke var blevet advaret om, hvor meget arbejde der er ved et så gammelt træskib, men hun var ved overdragelsen nymalet og kølhalet, så der ville være et par år, inden der for alvor skulle arbejdes. Der skulle bare nydes, og en mindre omprioritering af vores tid over de kommende år skulle føre til et råderum, hvor vi både skulle male ræling og vugge ud i evigheden.

a000118

Nu sidder vi 3 år efter med en hverdag, hvor der bestemt er prioriteret i vores tid. Vi har skåret en masse af de indtægtsgivende opgaver fra – dem vi ikke havde hjertet helt med i – og byttet dem ud med den nye æbleplantage, mere vinmageri, ny bærhave, stadigt voksende dyrehold, madmarkeder, forlagsvirksomhed, forfatterskab, foredrag, folkehave, og noget der ligner 2 fridage om året. Kun få af vores arbejdsområder giver overskud, men der er med fuldt overlæg – det er ikke alt her i denne verden, man skal tjene penge på. Det er ikke nogen klagesang, tvært i mod – vi laver præcis det, vi gerne vil, og det er langt fra alle forundt.

a00014 (2)

De to fridage rækker ikke til Sømusen, og da hun forrige sommer fik en utæthed i skorstenen, der gav gløder i loftet imellem motorrum og loft, så endte eventyret der i røgen. Selv om det kun kræver en mindre reparation at få fikset skorstenen, så lykkedes det aldrig at sætte tiden af til det. Nu har hun ligget stille i to år, og hun trænger til en ordentlig overhaling. Vi besøger hende for sjældent, og hun er blevet vores ultimative dårlige samvittighed – tænk at så fantastisk et skib skal ligge og forfalde på vores vagt!

a00019 (2)

I vinter blev Sømusen erklæret bevaringsværdig af Skibsbevaringsfonden, hvilket er første skridt på vejen mod en fantastisk forvandling og istandsættelse til det, hun var i et tidligere århundrede. En transformation vi ville elske at følge, og det var selvsagt også derfor, vi lavede aftale med fonden. Men nu her indtræffer så den der mærkelige størrelse – selverkendelsen.

DSC_1019

Uanset hvor højt op i masten, vi kravler, har vi bare ikke udsigt til at kunne give det skib den tid og opmærksomhed, det fortjener. Af den grund har vi taget den hårde beslutning at sætte hende til salg. Ikke kun for hendes skyld, men også for vores egen. Hun er nemlig gået fra at være den tanke, der kunne lysne vores sind på en gråvejrsdag, til at være en tung sky der følger os dag og nat. Et pres som kan gøre udslaget mellem et godt liv, og noget vi ikke vil være tjent med. Derfor må der besluttes.

a000138

Der er ingen tvivl om, at det kommer til at koste os en hel masse penge, det salg, for vi kan slet ikke få det for hende, som vi gav for 3 år siden. Men det gør faktisk ingenting, hvis bare det lykkes os at give stafetten videre til nogen, der vil hende alt det bedste – det vi ville, men nu må indse at vi bare ikke kan.

Så kender du nogen, der har lyst til at tage denne rejse med at fantastisk skib, så er det måske din fortjeneste, at Sømusen finder den rigtige havn, og vores horisont igen bliver overskuelig.

Søren Sørøver – i stiv modvind

P.S. Sømusen er bygget på brdr. Nippers skibsværft i Skagen i år 1929. Hun er en smuk 15 meter lang snurrevodskutter med en 110 hk Volvo Penta motor. Pris idé 40.000 kr.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen, Uncategorized. Bogmærk permalinket.

6 svar til Alle mand fra borde!

  1. Pingback: Sømusens redningsmand | Beretninger fra et autentisk landbrug

  2. finn birkholm-clausen siger:

    Velkommen i klubben. Ja det gælder om at give stafetten videre – i tide. Held og lykke med det. Og så må jeg recitere det gamle mundheld om, at der findes to lykkelige dage i en skibsejers liv: Den dag hun køber den – og den dag hun sælger den.

  3. stejlborg siger:

    Held og lykke med at finde gode “forældre” til den smukke skude. Gid det må godt og gelinde, så den sorte og tunge sky ikke mere skal danne skygger for den sol I fortjener skinner på jer.

  4. Ib Krause-Kjær siger:

    Fornuftig, men selvfølgelig lidt træls beslutning – jeg er sikker på, at jeres øvrige projekter bringer jer på langt vigtigere og måske endda mere oplevelsesrige rejser, end Sømusen ville kunne – og man kan godt være Søren Sørøver i waders i Lerdruphavet…;-)

  5. Jannie Holm-petersen siger:

    Den giver vi videre!prøv forøvrigt at kontakte havnefoden i Hundested havn.det kan være at han kan give jer nogle kontakter i hundested.der sker fornyende meget med mennesker af jeres støbning.vi havde båd for mange år siden og måtte til samme erkendelse som jer,sådan går det, men nu har vi købt en lille billig sejlbåd og sejler på Arresø til stor fornøjelse.livet går vidre og der ligger en lille billig træbåd med sjæl og venter på jer ,lige på det tidspunkt i har brug for det.

  6. Johnny Holm Jorsal siger:

    Ærgerlig men sikkert en nødvendig erkendelse. Når en ellers strålende og livskraftgivende ide, bliver til en belastning er det jo den eneste udvej, Der er et engelsk udtryk der lyder “kill your darlings” og jeg har flere gange været den proces igennem, hvor jeg i et øjebliks selverkendelse må indse at et projekt godt kunne være en succes men også var blevet en belastning, og for at komme videre må skille mig af med projektet. Det er selvføgelig ærgerligt når man har postet tid og penge i projektet, men det er jo også en måde at komme videre på. Lad os ønske hende lykke på rejsen og håbe hun finder en god og ernærgisk nye ejer.
    Hilsen
    Johnny

Der er lukket for kommentarer.