Din og Lone Landmands hyldeblomstsaft – opskrift

Sørøveren og jeg lavede engang en stemningsfilm om at lave hyldeblomstsaft – se eller gense den lige her, og du bliver nødt til at sy et lagen om til en sommerkjole, gå med bare tæer i dugvådt græs og lave et fad saft.

Hylden er begyndt at blomstre – det er nu, de duftende skærme kan findes i hegn og haver.

Du får også gårdens ældgamle opskrift og en række råd til opbevaring af hyldeblomstsaften, hvis du laver mere, end du kan drikke i løbet af få dage.

Og det er en god idé, for der er lang tid, til det bliver sommer igen.

Hyldeblomstsaften kan fortyndes med iskoldt vand, men endnu mere festligt bliver det, hvis du bruger hvidvin.
Den koncentrerede saft kan dryppes over vaniljeis med solmodne jordbær, når nogen trænger til nem og velgørende dessert.

Du kan ikke lave for megen hyldeblomstsaft – den forsvinder som en badebold i fralandsvind, som solcreme uden sand og som en ispind rørt af sommerbrise.

Her kommer opskriften på den allerbedste hyldeblomstsaft:

50 blomsterskærme – klip blomsterne af stilkene – jo mere stilk des mere bitterhed
3 citroner – af anstændig oprindelse
3 spsk citronsyre
2 kg lyst rørsukker – dyrket uden brug af sprøjtegifte, for lur mig, om du ikke ønsker en saft fri for den slags
2 liter vand

Det var alt – så går vi i gang.

Bring vandet i kog på komfuret.
Ryst de små dyr ud af skærmene og klip blomsterne ned i et stort fad eller i en gryde.
Skær citronerne i tynde skiver og læg dem over blomsterne.
Drys citronsyre og sukker over.
Hæld til sidst det kogende vand over fadets indhold og rør rundt.
Læg låg på og sæt fadet/gryden i et køligt rum/køleskab 3 dage. Rør af og til.
Hæld saften igennem et rent klæde og fordel den i egnet emballage alt efter opbevaringsønske.

Der er følgende muligheder for opbevaring – uden konserveringsmidler selvfølgelig:

1. Opbevar saften i fryseren i små frostbokse, isterningebakker/poser eller lignende.

2. Opbevar saften i køleskab hvis du bruger den hurtigt – og det vil du komme til, når den altid er tilgængelig.

3. Henkog saften – så skal den være fyldt på henkogningsegnede flasker.

De første to muligheder giver sig selv – den sidste får du en kort vejledning i her:

Flaskerne må ikke fyldes helt, når de skal henkoges. Luften i flaskerne udvides under opvarmningen, og der skal være lidt ekstra plads.

Du skal bruge en stor dyb gryde. Hvis du kan få din oldemors gamle henkogningsgryde, er du heldig. Ellers kan du klare dig på anden måde. En henkogningsgryde er en ordentlig tønde med en rist i bunden og et termometer i låget.
Har du ikke sådan én, griber du din bedste suppegryde, lægger en ren karklud i bunden, sætter dine glas eller flasker i ét lag, fylder vand i til det står lige godt halvvejs op ad dine glas/flasker, og så sætter du et stegetermometer (af metal) ned i vandet – uden det står på bunden. For det meste kan man få termometeret til at hænge mellem et par flasker. Læg låg på.
Varm grydens indhold langsomt op. Det vil sige, at du tænder på 4, hvis din komfurskala går til 9. Det er vigtigt, at det går langsomt (op mod 1 time), for du har brug for, at din saft/dit syltetøj kommer med op i temperatur.
Når vandet i gryden er omkring 90 °C. varmt, kan du skrue lidt ned for komfuret (til 2 – 3), og holde temperaturen der i ½ time. Lad dine flasker/glas stå i den lukkede gryde til afkøling.
Du har da udryddet de små mikroorganismer – gær, skimmel og bakterier – der kunne ødelægge din mad.
Det er en skånsom (for maden) måde at gemme syltede ting på. Både smag og farve bevares, og du er helt fri for tilsætninger.
Indholdet kan holde i årevis – hvis det skal være.
Efter åbning af en flaske eller et glas, skal opbevaring foregå i køleskab.

Det er vigtigt, du vælger glas/flasker, der kan tåle opvarmningen. Hvis du genanvender gamle syltetøjsglas, er du rimeligt sikker. De har i reglen en gummibelægning i låget. Flasker til henkogning har oftest en patentlukning med gummipakning.
Under opvarmningen udvides luften over saften/syltetøjet, og overtrykket sendes ud.
Derfor er der undertryk i et glas, der har været udsat for en vellykket henkogning.
Når henkogningen er afsluttet, og glassets indhold køler af, vil du kunne høre “klik” fra lågene, fordi de trækkes ned. Så kan du være tilfreds.

Der bliver lidt bundfald i flaskerne fra pollen/blomsterstøvet, men det betyder ikke noget. Opvarmningen fremmer det, men det er ikke noget, der ikke er i flasken i forvejen. Fnulleret bliver bare mere tydeligt, men du kan lade de sidste teskefulde blive tilbage, eller fortynde det hele som det er. Drik det trygt.

Sommer til dig
Lone

P.S. Citronsyre findes i citrusfrugter, men man kan også lave det industrielt ved hjælp af svampekulturer. Man fodrer svampene med sukker, og ét af deres restprodukter er citronsyre. Det kan bruges til mange ting – hyldeblomstsaft er én af dem. Hvis du ikke kan skaffe citronsyre kan vinsyre også bruges. Tilsætningen betyder noget for udtrækningen af smagsstoffer både fra hyldeblomster og citroner. Det bliver med andre ord en tyndere omgang, hvis du ikke tilsætter syren.

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen og tagget , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Din og Lone Landmands hyldeblomstsaft – opskrift

  1. Leif Johannessen siger:

    Kære Lone og Søren, –
    tak for i går. Det var en stor oplevelse at se og få forklaret alle jeres projekter. Det er meget tid at bruge på sådan et ikke-indtægtsgivende besøg som vores. Vi satte stor pris på det!
    Og så var der lige en tilføjelse: Jeg fik sagt noget i retning af, at det måtte være meget tidskrævende dagligt at skulle holde dén blog kørende – jeg syntes næsten ikke, jeg kunne nå at læse den. Dertil burde jeg ha’ føjet, at bloggen skrives i det smukkeste, fantasifulde og levende sprog. Fuld af både sødme og saglig information. Jeg bliver helt overvældet af den idealisme, der ligger bag – selv om hverken gamle Karl Marx eller Hans Scherfig brød sig om idealister!
    Håber hvid- og hedvinen falder i jeres smag. I er velkomne til at besøge os, hvis I mangler råd om passiv køling af tårnkældre – eller andet.
    Leif Johannessen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s