Smaskepot og de to små grise

Der var engang en yndig gris ved navn Smaskepot.

Hun havde lange blanke negle og de smukkeste bølger i håret.

Smaskepot var pæn, europæisk og alt det andet, som tæller.

En dag stak hun af med en brunstig orne, og ingen ved, om det var et oprør mod hendes forældre eller bare den gamle historie med hormoner og den slags.

Han har nok smurt tykt på. Talt om egne evner og fortræffeligheder.

Den slags virker.

Resultatet udeblev ikke, men det gjorde drømmen om en prins med slot, hvide gangere og lakajer i stift puds.

Da det kom til stykket, havde fyren ikke andet end en tarvelig rønne – måske en lejebolig af træ fra De tre små grises tid med Store Stygge Ulv.

Hvem ved.

Hvorom alting er, vendte Smaskepot tilbage, og med svulmende bug og bredt yver fik hun lov til at indrette sig i sin mors hus.

Mødre er langmodige.

En nat kom veerne, og stakkels Smaskepot var helt alene i verden. Eller i huset i hvert fald.

Men det handler ikke om, hvorvidt man er alene i verden eller ej – det handler om, hvorvidt man føler sig alene.

Og det gjorde Smaskepot.

Hun fødte det bedste instinkterne bød hende – hvad andet kan man gøre – men lige meget hjalp det.

Den forreste gris var ikke levende, og det gjorde fødslen mere end vanskelig.

Den slags sker bare, både i og udenfor eventyr. Det sker for mennesker, det sker for dyr, men uanset hvornår og hvordan noget går galt, så har man brug for hjælp.

Smaskepot havde brug for hjælp og ind i den lille hytte rykkede rene håndklæder, skoldede hænder og masser af tålmodighed.

Der var beroligende Sørøverord og varsomme strygninger i den ene ende og fødselshjælp i den anden.

Efter nogen tid blev den døde gris trukket ud, og herefter kom to baglæns fødte små næsten-levende grise.

Hjertemassage satte gang i pumpeværket, og både mor og afkom fik normal vejrtrækning.

Men hele gården sitrede af spænding de følgende timer og dage. I sådan en lille verden kan man mærke, når noget er skrøbeligt.

Når noget venter på et udfald.

Går det, eller går det ikke.

Ingen ved det.

Nu er det en måneds tid siden, og Smaskepot trives med ynglen.

Der er en han og en hun. Hungrisen har en lidt skæv tryne, men hvad gør det, når man lever.

De to små har lagt beslag på 4 ud af de 10 patter i yveret.

Når de dier, foregår det som en klassisk fire-cylindret motor, hvor stemplerne systematisk flytter op og ned med konstant hastighed og styrke.

Skulle man indenfor dansk svineproduktion være interesseret i hurtig tilvækst blandt de nyfødte grise, kan systemet med 2 patter til hver gris anbefales.

Så vidt jeg ved
Lone