Al magt til planterne!

Lever man stadig af kartofler og kål fra sidste år derude på landet – tænker du måske.

Hvad ellers er der at tænke på for øjeblikket.

Nej – er svaret – vi har nye grøntsager i køkkenhaven. Nyt liv at leve.

Nogle af artiskokkerne har overvintret, så den slags blev ikke sået i år.

Og de første artiskokblomster er ved at dukke op.

Der er både kruspersille og bredbaget persille i rigelige mængder. Men ingen nye kartofler til.

En stor velnæret hare har slået sig ned i køkkenhaven og vinmarken. Når Sørøveren ikke jagter den fra plænetraktoren, spiser den af kålplanterne.

Der er mange kålplanter, og haren løber hurtigt, så det bliver nok en delehave i år.

Som små ufo’er sætter glaskålene hoveder – noget af det smukkeste i grøntafdelingen.

Sommerporrerne er på vej men langt fra høstklare.

Og så er der kinakål – prøv at dyrke dem hvis du har noget jord.

Glem alt om 80’ernes salatskål med vandige dåsemajs, blege tomater og hvid intetsigende snittet kinakål.

Kinakål kan være ganske fantastisk – stærkt krydret, duftende og fuld af smag – både til kold og varm tilberedning.

Der er nye fennikel på vej, men også planterne fra sidste år står med høstklare hoveder. De har – som artiskokkerne – overvintret. Det er endnu ikke oplevet før her på stedet.

Løgene spiser vi allerede af. Meget og mange.

Skalotteløgene er ikke helt klar endnu.

Så er der de mystiske knoldgaltetand – Aarhusrestauranternes ønske.

Planterne vokser fint nu efter at være kommet sig over maj.

Ærterne blomstrer lovende, og de eksisterer kun fordi, de blev sået indendørs og plantet ud.

Duerne snupper systematisk alle de ærter, jeg sår direkte. Går bagefter mig, mens jeg på knæ bevæger mig fremad og trykker ærterne i jorden. Sådan er duer.

Gennemlysning har vist, at bælgene ikke er tomme.

De nyligst frøsåede sager er kun lige kommet op og luget fri. Alting er sent på den. Hvis ikke det meste i køkkenhaven var sået indendørs i februar og marts, havde det meste denne størrelse.

Der er også en række med små træer. Selvsåede planter som spirer frem rundt omkring og flyttes til køkkenhaven, hvor de kan vokse nogle år og derefter få en blivende plads.

Til varig glæde.

Al magt til planterne – den eneste vækst vi har brug for
Lone

P.S. Der sker også noget med Brandbygegaard Folkehave – jorden er endevendt en tredje og sidste gang, hegn og stolper er hjemkommet, og en af de nærmeste dage sætter vi hegn op, så jordlodderne kan gives fri.