Udskænkning i Aarhus

DSC_8335

I går eftermiddag/aftes var Sørøveren og jeg i Aarhus for at udskænke vin.

En altid let og taknemmelig opgave.

Og den slags må man huske at sætte pris på i en verden, hvor meget kan være vanskeligt.

Vi var inviteret af en arrangør, og det handlede om, at forskellige vinfolk stod med deres forskellige vine i forskellige butikker i Jægergårdsgade.

Gæsterne kunne købe et glas og derefter gå på turné mellem vinstederne – smage sig vej nærmest.

Der var ikke det store forsalg til arrangementet, så vi havde regnet med at skulle drikke en del selv, men der kom faktisk en lind strøm af vinglade mennesker.

Både for at smage vinene og for at høre om det med at lave vine uden sprøjtegifte, kunstgødning og tilsætningsstoffer.

Og det med at lave den bedst mulige vin fremfor mest mulig vin.

Om helheden. Mellem jorden, mikroorganismerne, dyrene, planterne, solen, luften og os.

Gevinsten var placeringen – vi stod i Kælderantikvariatet og havde frit udsyn til et væld af interessante bøger.

DSC_8329-001

Lokalet var småt, men gæstfriheden var stor.

Og det hjælper altid at have vin med
Lone

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

2 svar til Udskænkning i Aarhus

  1. Fru Fryd siger:

    Med gæstfrihed og god vin kommer man langt i mødet med mennesker 🙂 Hvis ikke du havde skrevet hvor, så ville jeg ha´ gættet på at stedet var min yndlingscafe i Århus, nemlig Løves vin- og bogcafe.

  2. salling48 siger:

    Dejligt at vide på en grå fredag .. ..

Der er lukket for kommentarer.