Blomstrende æbletræer og manglende insekter

DSC_81280001

Lige nu blomstrer gårdens godt 2600 æbletræer.

Synet af æbleblomster i hvidt og lyserødt er smukkere end smukt.

Overvældende.

DSC_81500001

Hele arbejdet med espalier og plantning værd.

Men nogle æbler vil også være velkomne.

DSC_81460001

Hidtil har det holdt hårdt med gode vilkår for bestøvning.

De fleste dage i blomstringstiden har været præget af kulde, blæst, regn og hagl.

Insekter og vilde bier ses kun sjældent – der er for få af dem, og vejret er for farligt at summe rundt i.

Vores egne bier holder sig også indendørs på trods af de få meters afstand til æbleplantagen.

DSC_81490001

Men det kan nås endnu.

De tusinder og atter tusinder af åbne blomster står og frister.

Kommer lidt mildere vejr til dette land, skal der bare kysses igennem
Lone

P.S. Ikke alle er enige i, at sprøjtegifte slår insekterne ihjel. Bjørn Lomborg og den kemiske industri blandt andre.

Den stadige strøm af forskningsresultater – betalt af den ene og den anden front – gør denne verden uigennemskuelig. Det gælder alt med økonomiske interesser indblandet – sødemidler, sprøjtegifte, plastprodukter, skovdrift, fracking o.s.v.
Man kan med andre ord ikke stole på nogen og er overladt til at bruge sin sunde fornuft.

Kan man forestille sig, at pesticider designet til at slå insekter ihjel, dræber de vilde bier?

Om Lone Landmand

Er landmand, vinmager, cider- og ølbrygger, dyrker maden og er én der skriver. Nu. Har været videnskabelig forskningsassistent, fodermester, underviser i levnedsmiddeltoksikologi, mikrobiologi og statistik, barn - for længe siden, griseavler, opfinder af veterinærudstyr, underviser i madlavning med mange grøntsager - og kager plus det løse. Forfatter - til "Hønsefødder & gulerødder" - en madbog der kammer helt under, til feel bad-romanen "Under landet" - læs den hvis du tør, samt til den debatskabende bog "Mad vs. Fødevarer", som nok er den mest skræmmende...
Dette indlæg blev udgivet i Hverdagen. Bogmærk permalinket.

9 svar til Blomstrende æbletræer og manglende insekter

  1. Thomas Jensen siger:

    Én af årsagerne til de færre bier kunne være kvælstofnedfaldet fra atmosfæren. Dette forårsager langt kraftigere græsvækst på naturarealer end tidligere, hvilket kvæler mange blomstrende urter. Mange af disse urter er i sig selv følsomme overfor kvælstof og er tilpasset mager, nærmest udpint jord, hvorfor de rammes dobbelt hårdt.

  2. Jonna jensen siger:

    Ja Vor Herre Bevare os – det som i gamle dage blev kaldt sprøjtegift hedder jo nu planteværn, mod insekter ….. hvad skal vi tro, håber Jeres æbletræer bliver behørigt bestøvet.
    venlig hilsen Jonna Jensen

  3. Der ligger altid døde humlebier, når der har kørt en traktor med plejemiddeler.Jeg bemærkede det sidste år da rapsen fik roundup, for den perfekte modning. Der lå rigtig mange døde humlebier. Der var nok 5-10 humlebiboer på stedet her, Indendørs i udbygningerne.
    De ku vel pleje afgrøderne efter solnedgang.
    I år har jeg set nogle få døde humlebier efter at have set plejemiddelstraktorer i aktion, men de få døde her i foråret er jo grundlaget for sommerens humlebier.

  4. Farmer siger:

    Lad ikke bekymringerne tage overhånd. De blomster skal nok blive bestøvet, når tid er. Bierne ved bedre end os, hvornår de enkelte sorter er klar.
    “Mine” to stader (Det er egentlig Bi-Jens, som ejer og passer dem; men jeg leger det er mine.) har lige til aften fået sat 4. kasse oven på hver af flamingo-staderne (Jeres stader er noget flottere!), så der er gang i produktionen.
    Her til aften var det sorten Pederstrup som havde besøg af bierne. Der er vel også lidt med, at jeres moderne sorter modner meget ensartet, og dette påvirker måske også blomstringens ensartethed.

    -Og det med raps og insektmidler.
    Man kan jo naturligvis give sig til at være bange for alt; men det insektmiddel, som anvendes i raps under blomstring er det samme som bruges mod mider i bistaderne, så der er en øvre grænse for, hvor bange man behøver at være med mindre angst er en livsstil.
    200 meter fra mine stader er min nærmeste rapsmark, så der er bierne også. Der er travlhed; men fat mod. Der skal nok bliver bestøvet i en sådan grad, at du må ud og pille æbler af træerne for at få de resterende store nok.
    God æble- og bisæson til Jer!

    • Er selv biavler , med bierne stående i en æble/pæreplantage IP produktion og konventionel planteproduktion med vinterraps, når neonicotinoiderne er udfaset ,og landbruget drives med omtanke er der ingen problemer her .Har ikke haft biforgiftning i de 8 år bierne har stået i plantagen , de værste skader sker når der slåes græs , mælkebøtter og bellis mellem træerne i solskin , Trækbierne klamrer sig til blomsterne , de tror det blæser og bliver smadret af klipperen,det kan ses og mærkes på antallet af trækbier Hvis der mangler bier i nogle områder er årsagen tit at landbruget er en grøn ørken uden trækkilder eller at planteavlerne tror det er gratis at syne og flytte bier fra en god trækkilde til en bestøvningsopgave hvor det kun er planteavleren der får et merudbytte . Er blevet kontaktet af en økologisk planteavler der gerne vil have bestøvet hestebønner lokkemidlet var en halvdårlig afgrøde af vinterraps som jeg i forvejen har adgang til ca. 20 ha.Hestebønner blomstrer ca 1-7 og vinterrapsen afblomstrer i år omkring 1-6 .der var absolut intet andet at trække på i det pågældende område ,Det vil koste ca 20 kg honning pr stade at flytte ,også fordi hestebønner kun har 1 stjerne for pollen og 1 stjerne for nektar -raps har 3 og 3+ .Bierne vil sulte og æde det de har med og i værste fald skulle fodres.Så nej vi mangler ikke bier ,vi mangler ansvarlige ug realistiske planteavlere og et erhvervsvenligt klima

  5. Helle siger:

    Her mangler der også i den grad bier, ikke ud fra hvad jeg selv har kunnet konstatere, men også hvad en biejer, jeg har talt med, siger. Det er typisk Lomborg at råbe højt om et eller andet, henvise til, at en artikel siger et eller andet, der passer i hans kram. Han “glemmer” jo bare, som sædvanligt, at skrive hele teksten: For hvor der skrives, at man på nuværende tidspunkt ikke kan se nogen sammenhæng mellem bidød og neonikotoider, så kan det kun være et midlertidigigt resultat, da der er for store huller i den nutidige viden. Artiklen er tilfældigvis publiceret i et tidsskrift der ejes af Society of Chemical Industry!!!

  6. pia hansen siger:

    Ja, det er dybt frustrerende ikke at kunne stole på det man læser og heller ikke på de videnskabelige undersøgelser der bliver foretaget. Men omkring dette emne er jeg ikke i tvivl om at det er undersøgelserne der afdækker at biernes modstandskraft svækkes af de mange pesticider, der har fat i den lange ende. Har ikke et link til sådan en undersøgelse, men et fra udlandet, der viser at pesticiderne ophobes i f.eks. honning – også den organiske honning.
    http://www.realfarmacy.com/study-organic-honey-found-contain-monsantos-roundup-herbicide-glyphosate-avoid/

  7. Uglemor siger:

    Mine bier blev slået ihjel sidste efterår, så jeg er ikke enig med kemi-industrien. Der skal bare være én landmand, der sprøjter for tidligt eller for sent, så vupti 120.000 døde bier på vejen foran mine stader. SUK.

  8. finn birkholm-clausen siger:

    Heldigvis har vi en kvægbondenabo, som ikke dyrker raps. Så normalt har vi ikke bøvl med insekticider. Vores egne bier er uddøde, men vi har utroligt mange vilde arter af både bier og humlebier, håber de gør deres arbejde, så vi kan få kirsebær, blommer, pærer og æbler. For os er det kun til husbehov for jer er det jeres levebrød. Flot æbleplantage, I har.. Så I ønskes varmt og stille vejr.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s